Efter mange års universitetsuddannelse og en ph.d.-grad i bagagen har fysikere så godt styr på deres kram, at de uden videre kan kaste sig ud i højtflyvende diskussioner om universets allerstørste gåder.
Men noget tyder på, at forskernes redegørelser bliver en smule flaksende, når de konfronteres med de mere hverdagsagtige problemer, som vi går og tumler med.
Det gælder bl.a. et spørgsmål om vægten af et fuglebur, som videnskab.dk’s læser Egon Larsen for nylig stillede til redaktionen.
»Hvis man vejer et bur med en fugl, der sidder på en pind inde i buret og den letter – vejer buret så det samme eller mindre?« Spørgsmålet flyver hen over hovedet på redaktionen og lander på skulderen af lektor i fysik Ulrik Ingerslev Uggerhøj fra Institut for Fysik & astronomi på Aarhus Universitet.
Fuglen flyder i lufthavet
I første omgang bliver der larmende tavshed i den anden ende af røret. Men efter at have sundet sig lidt, kommer de første pip.
»Jeg ville sige, at det blev lettere – ellers så ville man jo også kunne mærke, når en fugl flyver hen over én. Og det ville jo være helt grotesk hvis det var et jumbojet, for så ville man jo kunne mærke jeg-ved-ikke-hvor-mange-tons tynge på ens skulder,« siger han.
Men han understreger, at det ikke gælder i det øjeblik, hvor fuglen letter.
For at kunne lette fra sin pind må fuglen nemlig udøve et tryk nedad, hvilket kortvarigt får fugleburet til at veje mere. Den ekstra vægt forsvinder dog i det øjeblik, hvor fuglen er kommet i luften. For herefter flyder den i lufthavet, hvor den bliver holdt oppe af det lufttryk, der er under dens vinger, forklarer han.
Fuglen kan kun flyve fordi den påvirkes af en opadrettet kraft. Vingen har en form, der får luften til at løbe lidt hurtigere hen over fuglens vinger end nedenunder dem.
Jeg ville sige, at buret blev lettere – ellers vil man også mærke en ekstra vægt, når en fugl fløj hen over hovedet på én
Ulrik Ingerslev Uggerhøj
Den større lufthastighed hen over vingerne skaber et lavere tryk, så lufttrykket bliver lavere på oversiden end på undersiden. Derved opstår der opdrift, der holder fuglen frit svævende – en sammenhæng, der er beskrevet ved Bernoullis ligning.
LÆS OGSÅ: Kan man kede sig ihjel?
Fluer i et glas er en anden sag
Buret bliver altså lettere, når fuglen flyver frit inde i buret.
Men hvad så, hvis der er tale om en flok fluer, der flyver rundt i et lukket glas? Vil glasset så også blive lettere, jo flere fluer, der letter fra glassets sider og flyver rundt inde i glasset, spørger en anden flittig læser, Søren Westh-Gregersen.
»Så er det nok en anden sag. I så fald ville man ikke kunne se på vægten om fluerne flyver rundt derinde. Vi kan jo heller ikke se på Jordens masse om klodens kerne er flydende,« siger han.
Nu er det journalistens tid til at blive tavs et øjeblik. Nej, hun fatter ikke en lyd og spørger:
»Kan man sige, at glasset er et lukket system, hvor luften ligesom udgør en del af vægten i glasset? Og så kommer luften til at veje noget mere, når fluerne flyver rundt, mens selve glasset bliver lettere. Dvs. at den samlede masse af systemet er konstant?«
Ulrik Uggerhøj skærer det ud i pap:
»Det er en anden måde at sige det på. Det jeg prøver at sige med min lidt søgte analogi er, at Jorden vejer det samme, uanset om kernen er flydende eller ej. Det vil altså sige, at den indre bevægelse i et lukket system ikke influerer på vægten.«
Videnskab.dk takker for de gode spørgsmål og skyder en funklende rød videnskab.dk t-shirt afsted med luftpost til Egon Larsen såvel som til Søren Westh-Gregersen.
