Weekenden er så småt ved at gå på hæld, og du har måske brug for at lade huden hvile efter en weekend med bragende solskin.
Vi har sørget for et lille afbræk med ugens konstruktive nyheder - så af med solhatten og på med læsebrillerne.
I denne uge er der både økonomi og parasitter på programmet, og nyhederne bliver som altid vendt og drejet i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden (læs mere i bunden af artiklen), så meld dig endelig ind!
Men nok om det. Vi skal videre til en gruppe forskere, der har haft gang i den helt tunge lommeregner.
\ Ugens konstruktive nyheder
Som noget nyt er vi på Videnskab.dk begyndt at samle op på ugens konstruktive nyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Nyhederne er plukket fra egen andedam eller andre medier, og det er forskningsnyheder med en konstruktiv, løsningsorienteret vinkel.
Vi håber, I vil læse med!
Det betaler sig at investere i naturen
Over 100 forskere og økonomer har jongleret med tal. De har nemlig regnet på, i hvor høj grad det betaler sig at investere i naturen, og forskerne sætter to streger under, at der er en række fordele ved at investere i naturen, skriver Reuters.
Konkret kan dét at udvide områder, der er under bevaring, ifølge beregningerne give et afkast på mindst 5 dollars for hver 1 dollar, der spenderes. Det er bare ved at give naturen mere plads til at ånde og trives.
En investering i Moder Jord vil øge landbrugs- og skovbrugsudbyttet, forbedre ferskvandsforsyningen, bevare dyrelivet og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer.
Altsammen vil det øge den globale økonomiske produktion i gennemsnit med omtrent 250 milliarder dollars årligt, argumenterer gruppen af forskere, ifølge Reuters.
»Du kan ikke sætte et prismærke på naturen, men de økonomiske tal, vi fremlægger, peger på, at der også er en økonomisk gevinst ved at beskytte vores natur,« siger Anthony Waldron, som er økolog ved University of Cambridge og leder forskergruppen, ifølge Reuters.
I studiet har forskerne undersøgt de økonomiske muligheder ved at udpege en tredjedel af Jorden som naturreservat, og det kan du læse mere om her.
Vi må ikke glemme parasitterne
Vi skal fra store tal til små kræ. Når vi taler om at bevare biodiversiteten, må vi ikke glemme de små parasitter, på trods af de måske ikke ser så indbydende ud.
Flere forskere kommer nu med et lille opråb på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Biological Conversation.
Parasitter spiller en rolle i reproduktionen af mange værtsarter, og de danner vigtige forbindelser på tværs af fødekæder, skriver Science Alert.
Problemet er blot, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved nok om parasitter, og om der er nogle arter, der er truede.
»Jeg synes faktisk, at forskerne underdriver vigtigheden af parasitter. Langt hen ad vejen indtager parasitter samme rolle som rovdyr, hvor de går ind og regulerer bestanden i de mest dominerende organismer,« siger Kim Nørgaard Mouritsen, der er lektor ved Biologisk Institut ved Aarhus Universitet, til Danmarks radio.
I studiet fremgår det, at man bør udarbejde en global plan for bevarelsen af parasitter – en såkaldt rødliste. I alt foreslår forskerne 12 trin, der inkluderer jura, indsamling af genom og et generelt øget fokus på bevarelsen af de små kræ.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Er græs det nye 'superfoder'?
Dansk landbrug har græs på hjernen, og græsprotein kan blive den nye foderkilde til vores husdyr i fremtiden, skriver DR.
Hvert år importeres der mellem 1,5-1,7 millioner ton soja, hvilket især importeres fra Sydamerika, men nu skal alt dette foder kunne leveres via græsprotein. Flere medier har berettet om en såkaldt ’grøn madrevolution’, og de første resultater ser også lovende ud.
»Hvis man ser på mulighederne i Danmark, opdager man, at man faktisk ikke har en afgrøde, der har et højere udbytte, end græs, kløvergræs og lucerne. Det betyder, at vi kan producere mere end dobbelt så meget protein herfra end fra andre afgrøder,« siger Søren Krogh Jensen, der er professor i animalsk fødevareproduktion og cirkulær bioøkonomi ved Aarhus Universite, til DR.
Der er imidlertid et par store knaster, der skal høvles af, og en af de knaster er pladsmangel. Over en tredjedel af det samlede landbrugsareal skal omdannes til græsmarker, hvis behovet for protein skal kunne dækkes af egenproduktion i Danmark, skriver Danmarks Radio.
I løbet af de kommende uger vil du kunne læse mere om netop dette på Videnskab, da vi har en journalist på vej til anlægget i Foulum for at gøre os klogere på den nye teknologi.
De små, korte...
Rosinen i pølseenden - de små, korte, nyheder - skal I selvfølgelig ikke snydes for:
Der er lavet videoer om, hvor meget forskellige slags mundbind stopper spredningen af aerosoler, og et mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet blokerer mest effektivt for spredningen af dråber og aerosoler, som vi producerer, når vi taler, hoster eller nyser. Det har vi skrevet om på Videnskab.dk.
Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt mundbind hjælper, eller hvilke der er bedst, så giver artiklen et fint overblik.
Spanien dropper kullet i rekordfart, skriver Verdens Bedste Nyheder. På én gang lukkede hele 7 ud af 15 kulkraftværker ned i Spanien, fordi det simpelthen gør for ondt i pengepungen at brænde kul af.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes, både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Sådan dækker Videnskab.dk klimaet
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde
