Skønt han kun nåede at opholde sig to år i Prag fra 1599 til sin død i 1601, har Tycho Brahe indskrevet sig som en central skikkelse i tjekkisk videnskabshistorie.
Det skyldes i høj grad, at han bidrog til en af de mest glansfulde perioder i den ældre tjekkiske historie, Rudolf II's tid.
Siden 1526 havde et medlem af Habsburg-slægten været konge over Bøhmen og Mæhren, de historiske lande som udgør nutidens Tjekkiet.
De katolske Habsburgere regerede fra Wien, og de var ofte i konflikt med de overvejende protestantiske bøhmiske stænder.
I 1576 overtog Rudolf II tronen. Som politiker og regent var han uligevægtig og ikke særlig kompetent, men han nærede en lidenskabelig interesse for videnskab og kunst.
I 1583 flyttede Rudolf sit hof til Prag, som snart blev en magnet for kunstnere og videnskabsmænd af alle slags fra astronomer til alkymister. Rudolf udbyggede også Prags slot i stor stil, så det fik et passende repræsentativt udtryk.
Blandt Rudolfs nære medarbejdere var hoflægen og astronomen Tadeáš Hájek z Hájku (1525-1600), som kendte til Tycho Brahes værk og inviterede ham til Prag.
I 1600 sluttede også Johannes Kepler (1571-1630) sig til dem, så Prag blev en af Europas absolutte hovedstæder inden for astronomi.
Rudolfs sidste år var præget af store politiske spændinger, og efter hans død i 1611 flyttede hans efterfølger Mattias hoffet tilbage til Wien.
Få år senere, i 1618, udløste striden mellem de protestantiske tjekker og de katolske Habsburgere Trediveårskrigen.
Trediveårskrigen lagde store dele af Bøhmen øde og betød en brat ende på Prags status som europæisk kulturelt centrum. I tjekkisk bevidsthed har mørket fra denne ulykke sat Rudolfs æra endnu mere i relief som en gylden tid.
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.
\ Tycho Brahe (1546-1601)
Verdenskendt astronom. Født Tyge Ottosen Brahe af dansk adelsslægt.
Betragtes som grundlægger af moderne observerende astronomi. Brød med den hidtidige forestilling om at universet og dets stjernehimmel var uforanderlig, da han i 1573 udgav bogen De nova stella (om den nye stjerne), efter at han havde opdaget en kraftig stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.
Fra sit observatorium Uranienborg på Hven opdagede han også, at kometerne var langt længere væk end Månen.
Mistede næsetippen i en duel og bar herefter en protese i sølv og/eller muligvis guld og kobber. Opførte en af Danmarks første papirmøller og interesserede sig også for alkymi. Var desuden en habil latinsk digter.
Faldt i unåde hos den unge kong Christian IV og forlod i 1597 forlod Danmark og fandt en ny mæcen i Rudolf 2. i Prag, hvor han døde.
Talemåden 'en Tycho Brahes-dag' skyldes ikke Brahes egne uheld, men er en liste over 'uheldige dage', som hævdes at være udarbejdet af Brahe, men nok snarere bare har fået påklistret hans navn, for at fremstå mere troværdig.
