Din hund kan være mere stresset, end du går og tror.
I hvert fald ifølge statistikkerne. Tre ud af fire hunde udviser nemlig angstpræget adfærd, konkluderer et nyt studie.
Forskere undersøgte 13.715 finske eksemplarer af menneskets bedste ven og opdagede, at 72,3 procent havde en utryg adfærd – de var eksempelvis bange for høje lyde og fremmede mennesker.
En fjerdedel af de undersøgte hunde var eksempelvis bange for fyrværkeri, hvilket man kan se i forskernes skema til højre:

Gizmodo skriver, at hundenes frygt varierer meget fra race til race. En labrador er eksempelvis mindre bange for fremmede, end en miniature schnauzer er.
Vil man forbedre sin hunds livskvalitet, skal man derfor være opmærksom på sin hunds specifikke behov og imødekomme dem, lyder rådet fra Hannes Lohi, som er professor i veterinær biovidenskab ved University of Helsinki og medforfatter til studie, til Gizmodo.
Mest overraskende er måske sammenhængen mellem eksempelvis hyperaktiv og stresset adfærd og så en hunds separationsangst. Et sammenfald, man også ser hos mennesker.
Forskeren foreslår derfor, at hunde muligvis kan bruges til at lave forskning, som i sidste ende gør os klogere på ADHD og OCD i mennesker, skriver Gizmodo.
Studiet er udgivet i Scientific Reports og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hundeejerne har udfyldt.
\ Læs mere
\ Læs mere
AL



































