Hele det planterige, vi har omkring os, menes at stamme fra en enkeltstående begivenhed, hvor en alge skyllede på land og dannede fundamentet for et liv væk fra ursuppen.
Man mener også, at denne begivenhed har beroet på et samarbejde med de svampe, der fandtes i jorden. Det er et samarbejde, vi stadig ser i dag mellem svampe og langt de fleste planter.
Mykorrhiza, et vigtigt samarbejde
Er du den heldige finder af en god spisesvamp i skoven, er det svampens frugtlegeme, du tager med hjem. Svampen, du plukker, udgør en meget lille del af hele organismen.
Det kan sammenlignes med at plukke et æble fra et æbletræ. Resten af svampen eksisterer som nærmest usynlige hyfetråde i jorden.
Nogle af disse svampe danner en symbiose med planternes rødder, et samarbejde kaldet mykorrhiza.
Svampens kolonisering af trærødderne udvider træets mulighed for at søge vand og næringsstoffer, som det kan få fra svampen. I samarbejdets klassiske forstand vil svampen til gengæld få såkaldte fotosyntater, det vil sige kulstofforbindelser dannet fra fotosyntesen.
Ikke helt simpelt
Ingen regel uden undtagelser, og som med så meget andet, der har udviklet sig over mange hundrede millioner år, er denne interaktion kompleks.
I Plantejagten sæson 2, afsnit 15, får vi besøg af lektor emeritus Hanne Nina Rasmussen. I sin karriere har hun undersøgt, om planter virkelig kun får sit kulstof fra fotosyntesen.
Det gør i hvert fald ikke alle. Du kender nok gruppen af planter med det uklædelige navn ’snylteplanter’. En helsnylter er bleg på grund af manglende klorofyl og kan af samme grund ikke lave fotosyntese. Nogle snyltere henter derfor sit kulstof fra svampene.
Hanne har været med til at undersøge, om det kun er snylteplanter, der henter deres kulstof fra svampene.
I et studie af blandt andet hvid anemone viste det sig, at planten faktisk får en del af sit kulstof fra svampene. Det er på trods af, at planten selv er i stand til at lave fotosyntese, og det kræver en gentænkning af interaktionen.
Det kan nemlig være rigtig mange plantearter, der også modtager kulstof fra svampene.
orkidé-mykorrhiza, altså samarbejdet mellem en orkidé og en svamp. Hverken orkidéen eller svampen får noget til gengæld fra rederoden. (Foto: Niels Christian Sanden)
Kan planterne tale sammen gennem svampene?
Men hvad rejser der ellers rundt i det her underjordiske tunnelsystem, kaldet svampehyfer?
At være fysisk forbundet planter imellem åbner for potentialet for at sende signaler til hinanden, for eksempel om advarsler mod farer, der lurer i nærheden. Vi ved, at planterne advarer hinanden.
Du har garanteret prøvet at slå dit græs og nyde den dejlige duft, der spreder sig. Den duft er en gruppe stoffer kaldet ’green leaf volatiles’ (GLV), altså grønne bladdufte, der rejser i luften.
De fungerer som et advarselssignal til naboplanten, der advarer naboen om dig, der kommer med græsslåmaskinen.
På samme måde giver det at være forbundet til samme svamp planterne potentiel mulighed for at kommunikere med hinanden gennem svampenes hyfer.
I kontrollerede forsøg kan man se, at en plante forbereder sig på angreb, hvis dens nabo bliver angrebet, og at det øgede beredskab følges af ændringer i de forbundne svampe. Altså at planterne kan kommunikere gennem disse netværk og forberede sine forbundne naboer på angreb, der lurer.
Hanne advarer dog om den for direkte sammenligning mellem et kontrolleret laboratorieforsøg og en skovbund.
Hun sammenligner skovbunden med en teatersal i pausen. Snakken summer blandt publikum, men hører du, hvad der bliver sagt fra den ene ende af salen til den anden? Og har du egentlig brug for at vide det?
Det er på samme måde en begejstrende tanke at forestille sig skovbunden som én stor, avatar-lignende, forbundet Messenger-tråd, men ud fra hvad vi ved i dag, er det meget svært at konkludere. At planter kan kommunikere gennem svampene, er der nok ingen tvivl om, men i hvilket omfang, de faktisk gør det, er indtil videre uklart.
Hør meget mere om planter og svampes samarbejde ved at lytte med på Plantejagten, sæson 2, afsnit 15. Du kan høre afsnittet i afspilleren øverst i denne artikel, eller hvor du hører normalt hører dine podcast.
