Ukendt svamp fundet i Nordsjælland – og dens morderiske evner er faktisk rigtig godt nyt

På en pæreplantage i Nordsjælland har forskere opdaget en hidtil ukendt svampeart.

Den nye svampeart er netop blevet videnskabeligt beskrevet og har fået navnet Pandora cacopsyllae, og blandt forskerne har den lille hvide svamp vakt stor begejstring.

Svampen inficerer og dræber nemlig bladlopper, som er bittesmå skadedyr, der kan ødelægge blade og skud på pæretræer, og som derfor kan gøre livet surt for frugtavlere i både Danmark og udlandet.

»Vi er i fuld gang med at undersøge, hvordan svampen kan bruges til miljøvenlig bekæmpelse af bladlopper, som kan være et stort problem for frugtavlere. Særligt i Mellemeuropa, hvor der findes en særlig grim type bladlopper, som også overfører sygdom til træerne,« fortæller professor Jørgen Eilenberg, som er professor emeritus og førsteforfatter til det nye studie, der beskriver svampefundet.

Svamp i stedet for sprøjtemidler

Han påpeger, at der er en række problemer ved at bekæmpe bladlopper med kemiske sprøjtemidler.

Men den nyfundne svamp ser derimod ud til udelukkende at ramme og dræbe bladlopperne uden at gøre skade på træer og andre organismer.

»Det er en meget skånsom form for biologisk bekæmpelse, som rammer bladlopper og ikke alt muligt andet. Et af problemerne med kemisk bekæmpelse af bladlopperne er netop, at det også kan gå ud over andre insekter, som er gavnlige for frugttræerne,« fortæller Jørgen Eilenberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Han samarbejder med tyske forskere, som har dyrket Pandora cacopsyllae i laboratoriet og lavet en række test og tekniske undersøgelser af, hvordan svampen kan udnyttes som et våben til skadedyrsbekæmpelse på pæretræer.

»Men der er stadig et godt stykke vej, fra vi har en svamp med potentiale i laboratoriet, og til der findes et produkt, som kan sælges til frugtavlere. Det skal for eksempel godkendes i EU’s system,« siger Jørgen Eilenberg og fortsætter:

»Men det giver ekstra potentiale til arbejdet med svampen, at frugtavl giver afgrøder med høj værdi, så bladlopperne kan virkelig gøre stor økonomisk skade.«

Fundet af studerende

Svampen blev oprindeligt fundet af biologistuderende Annette Hjortshøj Jensen, da hun besøgte en pæreplantage i Nordsjælland i 2016.

Her fandt hun en art af bladlopper – brunplettet pærebladsloppe (Cacopsylla pyri) – som var inficeret med svampen.

I sit speciale lykkedes det hende at isolere svampen i laboratoriet, og det er denne svamp, som danske og tyske forskere siden har dyrket og opformeret.

Det er imidlertid hendes vejleder, Jørgen Eilenberg, som har lavet den nye videnskabelige beskrivelse af svampearten.

»Jeg har arbejdet med insektpatogene svampe i 40 år, men det er først inden for de sidste par år, at jeg har lært nok til at kunne tage førertrøjen på og beskrive nye arter,« siger Jørgen Eilenberg, som er professor emeritus og dermed officielt er gået på pension.

Han forsker dog fortsat i svampene, fordi han med egne ord »ikke kan lade være.«

En drabelig svamp

Set fra bladloppeperspektiv er det nye fund i virkeligheden temmelig makabert.

Svampen inficerer de små insekter ved at affyre skud med sine sporer – altså svampenes svar på frø eller ’svampeafkom’. Når en svampespore rammer en bladloppe, bliver insektet lynhurtigt ramt af svampeinfektion og dør i løbet af få dage, fortæller Jørgen Eilenberg.

»De inficerer ved at vokse direkte ind gennem insektets hud, og i løbet af få dage er hele insektet fyldt af svampen. Så det dræber meget hurtigt og effektivt,« fortæller Jørgen Eilenberg.

Han tilføjer, at svampen tilmed også kan bruge »et lusket trick« til at undgå at blive opdaget og dræbt af bladloppens immunsystem.

Når svampen først har dræbt bladloppen, formerer den sig ved at skyde tusindvis af nye sporer afsted, som kan inficere nye bladlopper i nærheden.

Et minefelt af svampedræbere

Jørgen Eilenberg har selv været heldig ved mikroskopet og fanget øjeblikket, hvor svampen skyder sine mange små sporer afsted.

»Der ligger et helt tæppe af sporer i et område på cirka en centimeter omkring bladloppen, når svampen skyder sine sporer afsted. Det er ligesom et minefelt, som andre bladlopper så kan bevæge sig ind i og blive inficeret,« forklarer Jørgen Eilenberg.

Efter affyring af første hold sporer har svampen imidlertid også flere andre chancer for at nå ud og inficere næste bladloppe. Sporerne kan nemlig selv skyde nye sporer videre afsted, og de sekundære sporer kan affyre helt tredje sporer, fortæller Jørgen Eilenberg.

Håbet blandt forskerne er, at svampen i fremtiden vil kunne købes af pæreavlere, som har problemer med bladlopper. Og at frugtavlerne kan få bugt med bladlopperne ved at sprede svampesporerne ud i deres pæreplantage.

Gerne sammen med andre fjender af bladlopper, så det bliver »en bekæmpelsesstrategi med forskellige ikke-kemiske metoder,« påpeger Jørgen Eilenberg.

Biologisk bekæmpelse af skadedyr

Dermed er den nyfundne svamp blevet en del af et udbredt forskningsområde, hvor man forsøger at finde og udnytte skadedyr og plantesygdommes naturlige fjender.

»Biologisk bekæmpelse handler om at finde en grøn løsning på et problem, som vi ellers har bekæmpet med kemi og gift. Så det er et bæredygtigt og grønt alternativ,« siger Joachim Offenberg, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

I sin egen forskning leder Joachim Offenberg eksempelvis efter svampe og særlige bakterier, som lever på myrer, og som kan udnyttes til at dræbe forskellige former for plantesygdomme.

»I det her tilfælde er det en svamp, som de vil bruge til at bekæmpe bladlopper. Bladlopperne kan give store problemer, fordi de for det første selv kan gøre skade på frugttræer, men de kan også medføre sygdomme. Så jeg tror godt, at der kunne være et stort potentiale i det,« siger Joachim Offenberg, som ikke har været involveret i det nye studie.