I dag, 11. marts 2013, er det to år siden, at et undersøisk jordskælv ved Sendai i Japan rystede hele verden.
Jordskælvet målte 9 på Richter-skalaen og igangsatte tsunamibølger på op til 10 meter ved øen Honshû’s østkyst og på op til 3,7 meter ved andre landstrækninger, der grænser til Stillehavet.
Efterfølgende har japanske forskere fundet ud af, at fremtidige tsunamibølger potentielt vil kunne nå op på 34,4 meters højde.
Men selvom en rum tid er gået, siden den skræmmende hændelse fandt sted, har vi måske endnu ikke forstået det fulde omfang af dens konsekvenser. Det er for eksempel først nu, at forskere ved The European Space Agency har opdaget, at jordskælvet var så kraftigt, at det kunne høres af en satellit, der befandt sig på kanten til rummet.
Disse nye ESA-resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
De 10 bedste artikler i forbindelse med jordskælvet
Forskning i jordskælv er en stor og vigtig brik for at forstå, hvordan vi bedre kan beskytte os mod omfattende skader og ødelæggelser i forbindelse med jordskælv, som det i Japan for to år siden eksempelvis forårsagede.
Her hos Videnskab.dk kan du læse en lang perlerække af artikler om jordskælv og andre videnskabelige historier, der fulgte i kølvandet på tsunamibølgerne, og heldigvis er de ikke alle fyldt med ødelæggelse og død.
I anledning af mærkedagen har vi samlet en lille oversigt over de bedste artikler:
1. En video af en hund, der tilsyneladende vogter over sin sårede kammerat efter tsunamien i Japan, gik verden rundt i dagene efter 11. marts for to år siden. Hundens næsten menneskelige opførsel rørte mange:
2. Det japanske jordskælv lå på 9 på den berømte og berygtede richterskala. Men hvad betyder det egentlig, at et jordskælv ligger et bestemt sted på skalaen? Og hvorfor er der så stor forskel på tilsyneladende små hop på Richterskalaen?
Lær at forstå størrelsen på et jordskælv
3. Frygten for en regulær atomulykke lurede i Japan et godt stykke tid efter jordskælvet og tsunamien. Problemerne på af de japanske atomkraftværker bekymrede dengang flere af Videnskab.dk’s læsere, som gerne ville vide, hvorfor det er vigtigt, at et atomkraftværk bliver nedkølet, og hvad der helt præcist sker ved en nedsmeltning:
Hvorfor kan man ikke bare slukke et atomkraftværk?
4. Ved hjælp af en ny teknologi kunne man i 2012 sætte lyd på voldsomheden af det enorme japanske jordskælv.
Hør lyden af Fukushima-jordskælvet
\ Fakta
I første omgang måltes jordskælvet i Japan til at ligge på 8,9 på Richterskalaen. Skælvet blev efterfølgende ’opgraderet’ til en 9’er og sneg sig dermed op i den næsthøjeste kategori, hvor effekterne beskrives som ’voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser’. Jordskælv i denne kategori finder globalt set kun sted omkring hvert 10. år.
5. I 2012 gik historien om seks italienske seismologer, der alle blev kendt skyldige i manddrab og fik en dom på seks års ubetinget fængsel for ikke at have advaret om et stort italiensk jordskælv i 2009, verden rundt. Dommen blev verden over fordømt af andre videnskabsfolk.
Seks års fængsel til forskere for jordskælv
(For få dage siden appellerede de seks forskere deres dom: Seismologer appellerer drabsdom)
6. Vi hører oftere og oftere om jordskælv – endda helt tæt på os selv, herhjemme i Danmark. Men er det ensbetydende med, at de er blevet hyppigere?
Er der kommet flere jordskælv?
7. Klimaforandringer kan påvirke jordskælv, det samme gælder Månen og Solen, og nogle jordskælv er menneskeskabte. Hvad er fakta, og hvad er myter om jordskælv?
8. Efter et jordskælv kan der opstå revner i jorden. Nogle af revnerne er meget lange, men hvor dybe kan de egentlig blive, og hvordan gendannes de bagefter?
Hvordan forsvinder revner i jorden efter et jordskælv?
9. Jordskælv kan have store og vidtrækkende konsekvenser – det har vi nok altid vidst. Men det kom alligevel noget bag på forskerne, da de opdagede, at meget store jordskælv faktisk kan gøre døgnet kortere, omend kun med en milliontedel af et sekund.
Jordskælv gjorde døgnet kortere
10. Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.
Jordskælv og vulkaner i Danmark
Du kan finde flere artikler om jordskælv i ’relaterede artikler’ herunder - eller du kan gå på jagt efter flere artikler om jordskælv i vores store arkiv.
Sidder du stadig tilbage med gode spørgsmål, kan du prøve at stille dem til vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.
