Tis i Roskilde-hegnet slår småplanter ihjel

»Fy for satan, hvor her stinker,« siger en tissende pige til sin veninde, der ligeledes tager en tisser ved hegnet på Roskilde Festival.

Den tissende pige har aldeles ret. Lange stræk af de 40 kilometer hegn på Roskilde har en ram dunst af urin over sig, hvilket faktisk slet ikke er så mærkeligt, når 100.000 mænd og kvinder er samlet på en festivalplads, og mange af dem vælger at forrette deres nødtørft i hegnet.

Slet ikke når den ubarmhjertige sol effektivt omdanner urinen til giftgassen ammoniak.

Tis går ud over småplanter

Én ting er at være et sart næsebor. En anden er at være en sart småplante.

»Menneskers urin indeholder faktisk mellem 75 og 90 procent af de næringsstoffer, vi udskiller, så det er i virkeligheden en god gødning. Men med den mængde kvælstof, som planterne får gennem urinen på Roskilde, er der nærmere tale om en massiv overgødskning,« forklarer lektor Andreas de Neergaard fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Jeg er sikker på, at både græsset og de små planter omkring bliver slået ihjel af så store mængder kvælstof.«

Desuden lammes de øverste rødder i jorden, så også de større planter ikke har nogen vækst, mens hegnstisseriet står på. Men det er næppe noget, der slår dem ihjel, siger Andreas de Neergaard.

Læs også på Videnskab.dk: Er urinstøv farligt?

Mere næring per dag end planter behøver per år

Andreas de Neergaard har uvidenskabeligt regnet lidt på antagelser om, hvor meget jorden egentlig gødes.

»Hvis man antager, at der er 100.000 mennesker på festivalen, og halvdelen af dem tisser hveranden gang langs hegnet, så er det 25.000 mennesker, som tisser. Det giver cirka 300 kilo kvælstof om dagen,« forklarer Andreas de Neergaard.

Der er 40 kilometer hegn på Roskilde, og hvis vi går ud fra, at der tisses langs de 10 kilometer af hegnet i en meter bred bræmme, er kvælstoffet fordelt på en hektar.

Det vil sige, at der tilføres 300 kilo kvælstof per hektar per dag.

»300 kilo er langt over, hvad planterne kan optage på et år. Det vil formodentlig føre til toksiske effekter på planterne, som kan betyde, at de dør,« siger Andreas de Neergaard.

Til sammenligning ligger gødningsnormen på mellem 100 og 200 kilo næringsstof om året afhængigt af område og afgrøde.

Men ved Roskilde-hegnet er vi altså langt over det niveau – hver dag.

Noget tis fordamper, andet siver ned

Kvælstoffet i urin er primært det såkaldte 'urea'. Når urinen rammer jorden, omdannes den af enzymet urease til ammoniak. Der er mange bakterier, som kan danne urease, så det er næsten altid til stede. Ammoniak er en giftig gas, og det er den, man kan lugte.

I festivalår som det aktuelle, hvor vejret har været tørt og varmt, gasser meget af ureaen af med ammoniakken, men en del siver også ned. Ammoniakken reagerer nemlig med vand og danner ammonium, som kan omdannes til nitrat af jordbakterier.

Når der så kommer regnbyger, vil en stor del af ureaen derfor blive til ammonium og efterfølgende nitrat som, siver ned i jorden.

»Hvor meget som fordamper, og hvor meget som reagerer med vand til ammonium, og som eventuelt kan nitrificeres og udvaskes, kommer så an på fugtigheden. Forsøg fra koncentrerede gødningsforsøg viser, at cirka 50 procent fordampes som ammoniak, og halvdelen udvaskes, men det kommer helt an på vandbalancen,« siger Andreas de Neergaard.

»Man burde næsten anbefale folk at drikke rigeligt, for så fortynder de urinen og mindsker ammoniakdannelsen,« siger han.

Når det pisser ned - fra oven - kan nitraten reduceres til lattergassen N2O, som er en kraftig drivhusgas. Men det er næppe noget, der kan aflæses i det danske drivhusgasregnskab, siger Andreas de Neergaard.

Jorden er også giftig

Ikke alene går hegnstisseriet udover næser, småplanter og sågar også atmosfæren som drivhusgas, men sandelig om det ikke også rammer både jorden og grundvandet.

Når nitraten i jorden siver ned, vil man kunne aflæse det i et par år efter. De høje koncentrationer af kvælstof vil ligge som en udvaskningsfront i jorden.

»Hvis man graver for eksempel ti meter ned, vil man tydeligt kunne måle en front af kvælstof, som langsomt siver nedad, efterhånden som der kommer regn,« siger Andreas de Neergaard. Cirka en meter under jorden stopper rodnettet, og så kan fronten ret upåvirket sive nedefter.

Man kan måske ligefrem forestille sig der ligger en række lag med højt nitratindhold – én for hvert år, siger Andreas de Neergaard

Efter nogle år vil det også nå grundvandet. Andreas de Neergaards bud er, at mellem 30 og 50 procent af kvælstoffet når grundvandet. Heldigvis er det jo et ret lille område, som bliver belastet af tisseriet, så grundvandsboringerne bliver næppe påvirket. Men en boring umiddelbart under festivalpladsen i Roskilde ville nok næppe være en god idé.