Da Scott Kelly landede i Kasakhstan 1. marts, gjorde han alt for se godt ud. Men som han selv siger, så burde han have en Oscar for den præstation.
For ham var det nemlig afgørende udadtil at klare sig lige så godt som de to russere, han landede sammen med. De to russere var Kornienko, der ligesom Kelly havde tilbragt 340 dage på ISS, og Volkov, der bare havde været et halvt år ude i rummet. Volkov var i øvrigt kaptajn på det Soyuz-rumskib, der bragte Andreas ud i rummet.
Da Kelly vendte hjem til Houston to dage efter landingen, ville han helst være taget direkte til hospitalet – hvis det ikke var, fordi han gerne ville fremstå som en ægte astronaut, der lige var kommet hjem fra en lang tur i rummet.
Men nu fortæller han på et NASA-møde i Washington, at han havde udslæt, brændende hud og influenza-lignende symptomer.
Dum idé med ét år i rummet
Selv nu, tre måneder efter landingen, kan han mærke virkningerne af flyvningen: Ømme fødder, stive ben og træthed.
Som han sagde på mødet:
»Da jeg ankom til rumstationen i marts 2015, tænkte jeg, at det var en virkelig dum ide at tilbringe et år på ISS.«
Fem år tidligere havde han opholdt sig fem måneder ombord på ISS, men den nye flyvning var mere end dobbelt så lang, og han oplevede også turen som dobbelt så ubehagelig. Mange gange følte han, at tiden gik meget langsomt.
Fødderne har det værst - men det går fremad
Efter den fem måneder lange flyvning tog det Scott Kelly et halvt år at komme sig helt– men denne gang er han sikker på, at det vil tage meget længere tid. På den positive side føler han dog, at det går fremad dag for dag.
Den største gene er de ømme fødder. Det hænger sammen med, at huden under fødderne bliver næsten baby-blød efter et langt ophold i rummet, fordi man ikke går normalt, men svæver omkring.
Det er ikke så morsomt, hvis man nu er landet på Mars og ret hurtigt efter landingen skal ud og vandre på den røde planet.
To løsninger på astronauternes problemer
Der er to løsninger på de problemer, en lang rejse til Mars skaber for astronauter. De er begge i princippet simple, men yderst vanskelige at gennemføre i praksis:
- Den ene er at bygge et hurtigt rumskib, der kan flyve til Mars på 5-6 uger i stedet for de 8-9 måneder, rejsen tager i dag. Men det vil kræve atomkraft, og det er politisk meget vanskeligt at få lov til at sende en atomreaktor ud i rummet.
- Den anden løsning er kunstig tyngdekraft ombord, hvor tyngdekraften skabes ved at få i hvert fald dele af rumskibet til at rotere. Her er det store problem, at det er vanskeligt at opretholde en stabil rotation, når astronauter bevæger sig omkring.
Udvejen er at gøre den roterende del så stor, at rotationen ikke påvirkes nævneværdigt af, at mennesker flytter sig – men det vil kræve, at rumskibet er så stort, at det bliver meget dyrt at opsende.
Problemerne kan sandsynligvis løses, men de viser, at vejen til Mars stadig er meget lang og kostbar.
Scott Kelly har nu taget sin afsked fra NASA og skriver på en bog om sin lange rumrejse.
