Netop overståede undersøgelser af spættet sæl (Phoca vitulina) fra Limfjorden i Danmark giver nu alverdens pattedyrforskere og zoologer anledning til at overveje, om man ikke burde ændre navnet på en velkendt parasit.
Det drejer sig om en orm, der giver Fødevarestyrelsen hovedpine, fiskeindustrien ondt i pengepungen og i værste fald forbrugerne ondt i maven.
Rundormen, der bærer det videnskabelige navn Anisakis, er igennem årtier blevet benævnt ’hvalorm’ på dansk eller ’whale worm’, når der tales engelsk.
Uanset sprog og titulering ved man, at parasitten kan fremkalde sygdom hos mennesker.
Man har hidtil ment, at alene hvaler var hovedværter for snylteren, men det nye danske studium viser, at sæler også bidrager ganske afgørende til spredningen af Anisakis, der derfor burde kaldes ’hval- og sælorm’ fremover.
Zoonotiske parasitter i alle områder
Det er for nylig slået fast af en ekspertkomité under EFSA (European Food Safety Authority), at der her på kloden ikke eksisterer nogle fiskeri-zoner, hverken de ferske søer, floder eller havområder, der kan sige sig fri for, at vildfiskene har infektioner med såkaldt ’zoonotiske parasitter’.
Den tekniske term dækker over parasitter i fiskene, som kan inficere mennesker, hvis de indtager produkterne i rå form. Og i havområderne er Anisakis-snylteren en af de mest udbredte.
Man har hidtil regnet med, at orme af slægten Anisakis kun kunne kønsmodnes i maven eller tarmen hos hvaler, men nu skal bøgerne altså skrives om.
\ Hvad skal du være opmærksom på, når du spiser fisk?
Vores fund har ikke ændret noget i forhold til fødevaresikkerheden. Du skal fortsat følge Fødevarestyrelsen anbefalinger:
Hvis du ønsker at indtage fisk i rå form, skal du fryse fiskeprodukter ved minus 20 grader Celsius og lagre dem ved den temperatur i 24 timer. Den behandling vil nemlig slå eventuelle orm i produktet ihjel.
Hvis du koger, steger eller varmryger fisken, er du også på den sikre side. Industriens standardbehandling af sild med eddikesyre og salt over 6-7 uger er også tilstrækkeligt.
Skulle man blive inficeret med Anisakis, kan det være vanskeligt at stille diagnosen. Ormen bliver nemlig ikke kønsmoden i mennesket, hvorfor man ikke ved en afføringsprøve fra mennesker kan finde ormeæg fra Anisakis.
Smerter i mave- og tarmregion kan være tegn på Anisakis-infektion, og ved diverse kikkertundersøgelser kan lægerne finde larverne i færd med at bore sig ind i mave-eller tarmvæg.
I mange tilfælde er ormene imidlertid først blevet fundet efter kirurgisk indgreb. Heldigvis ved vi nu, at behandling med ormemidler, som man også bruger mod børneorm, kan aflive Anisakis-ormene.
\ Læs også
Sæler kan sprede mere end to millioner ormeæg – om dagen!
På Københavns Universitet har vi for nyligt gennemført en undersøgelse, der viste, at Anisakis florerer lystigt i mavesækken på spættet sæl. Resultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal for Parasitology: Parasites and Wildlife.
Ikke nok med det; begge køn af parasitten kønsmodnes og kopulerer lystigt i sælens mave, hvorefter hver eneste befrugtede hunorm producerer tusindvis af ormeæg hver evig eneste dag.
Hvert af disse æg afgives til havmiljøet med sælens afføring, og man kan estimere, at den mest inficerede sæl leverer mere end to millioner æg til havet hver eneste dag. Altså rigeligt til at inficere mange tusind fisk.
Hårdt arbejde
Vi har sammen med vores kolleger haft lidt overarbejde i den senere tid, idet sæler er et temmelig tidskrævende bekendtskab. Alle organer udtaget, åbnet og grundigt undersøgt. Blot tarmen er en længere historie, som man kan se på fotoet nedenfor.
Obduktion af en sæl er hårdt arbejde i sig selv, men optællingen af fuldt udviklede og leveringsdygtige parasitæg har sandelig også trukket tænder ud.
Hver eneste af de tusindvis af orm i sælmaverne skulle udtages og artsbestemmes ved brug af mikroskopi og DNA-sekventering.
Desuden skulle hunormene nedbrydes med enzymer for at frigive de modne ormeæg, som er ekstremt modstandsdygtige over for miljøpåvirkninger.
Endeligt skulle hvert enkelt æg optælles i mikroskopet for at opnå et pålideligt tal for produktionen af ormeæg.
Historien begynder i sælens mavesæk
Det trælsomme arbejde har dog båret frugt og ny erkendelse.
Nu kan det fastslås, at sæler – og ikke kun hvaler - skaber god grobund for kønsmodning af Anisakis, som indtil nu er benævnt hvalorm samt sildeorm.
Æg fra parasitterne leveres til det marine økosystem, hvor de klækkes, og en lille mikroskopisk larve trænger ud i det fri.
Her optages larven af et lille fritlevende dyr, såsom en vandloppe eller en lyskrebs, der inficeres.
Når en lille fisk æder krebsdyret, fordøjes det lille dyr, men ormen overlever og trænger ind i fiskens indre for at vente på, at en hval eller en sæl æder fisken.
I hvalens eller sælens mave aktiveres ormen til at kønsmodnes og gentage historien (i det uendelige).
I det lys mener vi derfor, at man bør overveje et navneskifte for denne snylter til ’hvalorm-sælorm’.
Disse betegnelser er naturligvis trivial-navne, hvorfor vi ikke skal igennem videnskabelige komiteer for at ændre den danske betegnelse.
Vi vil nemlig ikke ændre på det videnskabelige navn, der som hidtil vil være Anisakis.
\ Orm i sæler
For god ordens skyld skal det nævnes, at de danske sæler også var inficerede med andre kønsmodne orme. Der fandtes således masser af sælorm.
Først og fremmest den rene og ægte sælorm Phocanema (Pseudoterranova), der ofte som larve går i kødet på torsk, og Contracaecum osculatum, der som larve inficerer torskens lever. Vi fandt også en ganske betragtelig ormebyrde af de såkaldte ’kradsere’ ved navn Corynosoma samt nogle bændelorme ved navn Diphyllobothrium.
En ”kradser” er en betegnelse for specielle orme, der i deres forende besidder en snabel med talrige pigge, som ormene bruger til at bore sig ind i værtsdyrets tarmvæg.
Alle disse sælparasitter kan i deres larvestadium inficere fisk, og ved forbrugerens uforsigtige omgang med rå fiskeretter, kan de ende i mennesker - men som nævnt i boksen længere oppe i artiklen, er der råd for det.
