Omstilling til vedvarende energi bør inddrage lokalbefolkningen fra starten
Et studie af to succesfulde omstillinger til vedvarende energi i henholdsvis Danmark og Tyskland viser, at gennemsigtighed og inddragelse af lokalsamfundet er afgørende for, at omstillingen vil fungere på lokalt plan.
vedvarende energi indragelse Samsø Feldheim lokalbefolkning indbyggere fordele ulemper uretfærdig ulige fordeling omkostning klimaforandringer low-carbon-omstilling

Landmand på Samsø viser solpaneler frem. Samsø er på mindre en 10 år blevet 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. (Foto: Energiakademiet, Samsø)

Landmand på Samsø viser solpaneler frem. Samsø er på mindre en 10 år blevet 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. (Foto: Energiakademiet, Samsø)

De fleste er nok enige i, at vi udnytter vores klode på en måde, der ikke er helt i orden. Ressourceudtømningen, miljøbelastningen og forureningen har alle nået alarmerende højder.

Men det er ikke uden problemer at tage fossile brændstoffer ud af regnestykket og erstatte dem med vedvarende energi.

Det er dog netop, hvad indbyggerne på Samsø og i landsbyen Feldheim i Tyskland har gjort for hele deres elproduktion og varmeforsyning.

Vores studie gransker, hvordan de gjorde det.

Udfordringer ved omstillingen

Klimaforandringerne udgør en særlig alvorlig global udfordring, der kan forværre en lang række øvrige udfordringer som fattigdom og ulighed i samfundet.

Hovedårsagen til klimaforandringerne relaterer til de uholdbare mønstre i vores energiproduktion og energiforbrug samt den medfølgende udledning af drivhusgasser.

Derfor har regeringer verden over lanceret projekter og målsætninger, der støtter implementeringen af vedvarende energiteknologier som en del af omstillingen til 'low carbon'-forsyningssystemer som vind, sol og biomasse, der i stor udstrækning bliver anset som nødvendige og økonomisk tilgængelige alternativer til status quo.

Men implementeringen af projekterne bliver ofte mødt med stor modstand på lokalt plan; fra protestbreve mod planlagte vindmølleparker i Norge og demonstrationer mod geotermiske kraftanlæg i Tyskland hele vejen til bombeangreb rettet mod store vandkraftværker i Nepal.

Forskergruppen besluttede sig for at granske to samfundsprojekter, der i stor udstrækning bliver anset for at være succesfulde: Samsø og Feldheim i Tyskland. (Grafik: ScienceNordic)

Forskergruppen besluttede sig for at granske to samfundsprojekter, der i stor udstrækning bliver anset for at være succesfulde: Samsø og Feldheim i Tyskland. (Grafik: ForskerZonen)

Uretfærdighed – ikke uvidenhed – er drivkraft bag modstand

I modsætning til overbevisningen om, at modstanderne enten er for uuddannede, egoistiske eller kortsynede til at kunne se fordelene ved vedvarende energi, er de involverede ofte optagede af den samme bagvedliggende problemstilling: Retfærdighed.

En stigende mængde videnskabelig litteratur indikerer, at lokalsamfundene ofte er modstandere af projekterne som følge af en opfattede mangel på retfærdighed i både beslutningstagningsprocesserne og i distributionen af resultaterne af projekterne. 

Borgerne føler ofte, at de bliver informeret for sent, og at de ikke bliver konsulteret i forbindelse med projekterne. 

Når borgerne endelig bliver rådspurgt, føler de ofte hverken, at der blev taget hensyn til deres input, eller at de fik mulighed for at bidrage og deltage på en meningsfuld måde i løbet af processen.

Der er en række fordele ved vedvarende energiprojekter som eksempelvis adgang til lokale energiressourcer, finansiel indtægt og job til lokale VVS-installatører, ingeniører og landmænd.

Men der er også omkostninger: Finansielle investeringer, og at projekterne kan forstyrre udsigten samt forårsage larm og skygge.

Hvis lokalsamfundet opfatter distributionen af omkostninger og fordele som uretfærdig, kan det let udløse protester; hvis en vindmøllepark eksempelvis er ejet af en virksomhed, der høster alle fordelene, mens lokalsamfundet får forstyrret udsigten og dyrelivet.

vedvarende energi indragelse Samsø Feldheim lokalbefolkning indbyggere fordele ulemper uretfærdig ulige fordeling omkostning klimaforandringer low-carbon-omstilling

Den lille by, Feldheim, syd for Berlin er den første by i Tyskland, som var selvforsynende med vedvarende energi. (Foto: Shutterstock)

Modstand i Danmark og Tyskland

Det er selvfølgelig let at belyse de fejl, som projektplanlæggerne og beslutningstagerne begår set i bagklogskabens klare lys.

Derfor var vores forskerteam mere opsat på at afdække, hvordan vi fremover kan få omstillingen til at lykkes.

Vi besluttede os for at granske to samfundsprojekter, der i stor udstrækning bliver anset for at være succesfulde.

  • Samsø i Danmark. Et lille samfund med færre end 4.000 indbyggere, som på mindre en 10 år er blevet 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.
  • Den tyske landsby Feldheim, hvor indbyggere er fuldstændigt selvforsynende på energiområdet.

Vi var nysgerrige efter at se, hvordan den tilsyneladende succesfulde omstilling fandt sted, samt at afdække hvad fremtidige projekter kan lære af dem.

Inddrag lokalbefolkningen fra starten

Det viste sig, at begge samfund gennemgik langvarige forhandlinger i løbet af utallige møder.

Projektlederne, der tilskyndede deltagelse tidligt i forløbet gennem lokalaviser og meddelsesfora, modtog feedback i løbet af møderne eller gennem protestbrevene.

Før de blev succeshistorier, stod begge samfund over for alvorlige interessekonflikter som eksempelvis energiinfrastrukturens optimale lokation, skøder samt køberetsudbud i takt med, at omstillingen fandt sted.

Begge samfund oprettede institutioner, der styrede og førte tilsyn med den lokale energiomstilling, samt fandt måder at distribuere fordelene ved projekterne.

På Samsø kom man frem til, at borgerne selv var ejere samt et aktionærsystem, der tillader enhver at købe aktier i vindmøllerne, mens man i Feldheim besluttede sig for at investere den økonomiske gevinst i projekter, der kommer samfundet til gode, eksempelvis en ny fodboldbane.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad kan vi lære af Samsø og Feldheim?

Hovedbudskabet, vi kan tage med os, er, at den måde, projekterne bliver planlagt, er afgørende for lokalbefolkningen.

Indbyggerne bekymrer sig om energiprojekternes effekt på deres lokalsamfund. 

Derfor er det afgørende, at deres holdninger og meninger bliver hørt, og at projekternes slutresultater bliver distribueret retfærdigt blandt dem.

Både Samsø og Feldheim viser, at disse aspekter bidrager enormt til projektets opfattede legimitet.

En gennemsigtig og inkluderende tilgang, hvor borgerne åbent kan diskutere både fordele og ulemper ved de nye energisystemer, kan fremme succes og langsigtet accept.

Men det er en tilgang, der kræver tid. Og når vi tager den akutte nødvendighed i at tackle klimaforandringerne i betragtning, skal den fremtidige low-carbon-omstilling begynde nu.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.