Før katastrofen var fiskene flere meter store. Efter katastrofen var deres nære slægtninge på størrelse med sardiner.
Forskerne kalder det for 'lilleput-effekten' - og den er meget omdiskuteret. Krympede arterne virkelig i størrelsen, da de store masseudryddelser ramte Jorden?
Videnskaben fra sin bedste side
Det mener de amerikanske forskere Lauren Sallan og Andrew K. Galimberti. Og de tror, de har fundet årsagen: Små dyr får flere unger og yngler i et hurtigere tempo.
Dermed kommer der skub i evolutionen, og de små dyr kan tilpasse sig hurtigere. De store og langsomme dør ud.
»Det er grundig og god forskning, som viser videnskaben fra sin bedste side. Forskerne er gået ind i en faglig diskussion og har testet en antagelse,« fortæller Petter Bøckman, der er universitetslektor ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
Mere end 9 ud af 10 arter uddøde
Forskerne kontrollerede over 1.200 fossiler, som stammede fra efter den såkaldte Hangenberg-begivenhed, som fandt sted for 359 millioner år siden ved overgangen til kultiden.
I perioden før udryddelsen fandt sted, voksede planterne sig meget større, og jordbundsforholdene tykkere. Forskerne tror - men ved ikke med sikkerhed - at udryddelsen skyldtes rådnende plantedele, som gødede havvandet.
Gødningen førte til alger, og oxygenet forsvandt. Det skabte meget usle levevilkår for livet i havet. Ifølge hypotesen blev mere end 9 ud af 10 arter udryddet.
»Hvis vi skal være helt ærlige, ved vi ikke med sikkerhed, hvad der skete. Det vi ser, er, at der et tomrum uden fossiler i bjergarterne fra denne periode,« forklarer Bøckman.
Vedvarende lilleput-effekt
Da forskerne sammenlignede fiskefossilernes størrelse med bjergarternes oxygenniveau og temperatur, afslørede det lidt om vandforholdene på den tid.
Men forskerne fandt ingen sammenhæng mellem miljøforholdene og fiskenes størrelse.
»Vores undersøgelser tyder, på at Hangenberg-begivenheden udløste en lilleput-effekt,« fortæller Lauren Sallan i en video fra University of Pennsylvania, hvor hun arbejder.
Stabile forhold giver større dyr
Lilleput-effekten har fået navn efter Jonathan Swifts roman 'Gullivers rejser'. Lilliput var landet fyldt med bittesmå mennesker, mens Brobdingnag var beboet af kæmper.
Nu da lilleput-effekten endelig er blevet bekræftet, kan nysgerrige mennesker stille det modsatte spørgsmål: Hvorfor fandtes der brobdingnag-fisk før masseudryddelsen?
Svaret findes i en anden effekt, som kaldes Copes regel. Ifølge reglen, udviklet af Edward Drinker Cope, vil dyr udvikle sig til at blive større og større, når forholdene er jævne og stabile.
Æd og sørg for ikke selv at blive ædt
Sådan en periode var tiden før Hangenberg-eventen. Den geologiske periode Devon strakte sig fra 415 til 360 millioner år før vor tid, og ikke bare planterne blev større i løbet af denne tid.
Der er mange fordele ved at blive større. Hvis man er stor, er det lettere at dræbe og æde andre - og man er mere vanskelig for andre at dræbe og æde.
Man har sandsynligvis også mere kød på sidebenene så man kan klare sig igennem de dårlige tider, man har lettere ved at holde varmen, man lever længere og har energiomsætning nok til at nære en stor - og forhåbenligt - klog hjerne.
Masseudryddelse i dag
Forskerne bag studiet - udgivet i tidsskriftet Science - mener, at vi mennesker har startet Jordens sjette masseudryddelse.
»Vores forskning bør være en advarsel om, hvor lang tid de store arter skal bruge på at vende tilbage, og hvordan det vil påvirke fiskeriet. Sushitallerkenerne vil blive meget mindre,« advarer Sallan i videoen.
Bævere og mus
Petter Bøckman trækker også sammenligninger til nulevende arter - de små og store gnavere. Han slutter af med at forklare:
»Bæveren blev næsten udryddet i 1800-tallet. Først nu er bestanden kommet sig. Hvis vi næsten havde udryddet musene forrige år, ville vi ikke mærke nogen forskel i år.«
Her kan du se podcasten, hvor Lauren Sallan fortæller om forskningen.
forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
