Amerikaneren Trey Reinhart må have fået sig noget af en overraskelse, da han i sidste uge trillede afsted på en landevej i den amerikanske delstat Texas. I grøftekanten fik han nemlig øje på noget, der fik ham til at stoppe bilen og fiske telefonen frem.
Lige dér på det svedne græs stod nemlig en såkaldt virginiahjort i ro og mag og gnaskede på en meterlang slange.
Videoen, som du kan se herunder, er siden blevet delt flittigt på internettet, hvor folk undrer sig over hjortens noget ukarakteristiske adfærd.
Men det er faktisk ikke så ualmindeligt, som man måske lige umiddelbart skulle tro – hverken for hjorte eller andre planteædere. Det forklarede zoolog Petter Bøckman i en artikel bragt på Videnskab.dk om opdelingen mellem plante- og kødædere:
»Ingen af pattedyrene er helt på den ene side eller den anden side. Nogle har mest fokus på planter, men får de muligheden, spiser de også kød,« udtalte Petter Bøckman dengang.
Der er et navn for den type spisevaner: Opportunistic carnivorism. Altså planteædere, der, når chancen byder sig, ikke er for fine til at snuppe en rotte eller et firben.
Men hvorfor gør de så det? I bund og grund handler det om ernæring.
Hjorte lever primært af planter, der har et lavt ernæringsmæssigt udbytte i forhold til det arbejde, fordøjelsessystemet lægger i at nedbryde det. Samtidig kommer kød med en række lettilgængelige mineraler og proteiner, der blandt andet ser ud til at kunne give et skub i den rigtige retning, når hannerne skal gro et nyt gevir.
Derfor tager hjortene altså chancen, når den byder sig.
Nederst i artiklen kan du finde videoer af andre eksempler på de slørrede grænser mellem plante- og kødædere.
Langt fra første gang
Selvom internettet øjensynligt har fået sig en overraskelse, så har forskere længe holdt øje med og ligefrem beskrevet hjortenes blodtørst.
I 1976 blev ornitologer overraskede, da de fugle, de undersøgte, lå gennemtyggede for foden af det finmaskede net, forskerne havde sat op for bedre at kunne studere dem. Dengang faldt mistanken på virginiahjorten, men der skulle gå 24 år, før det blev slået endeligt fast.
I 1988 var der imidlertid ingen tvivl: Her observerede et andet forskerhold, hvordan kronhjorte i Skotland bed hovedet af havfugleunger og gumlede på deres lår og vinger.
I 2017 blev det dog noget mere forstyrrende, da forskere i den amerikanske delstat Texas ville undersøge, hvordan ådselædere påvirkede nedbrydelsen af et lig i naturen. De placerede derfor et sådant i et skovbryn på forskningsinstitutionens grund og satte skjulte kameraer op.
Da de gennemgik optagelserne, opdagede de imidlertid, at ådselæderne havde fået selskab af – ja, du gættede rigtigt – en virginiahjort, der stille og roligt gumlede på ligets ribben.
Der gik herefterkun et par dage, før endnu en hjort fik sig et ribben, som den ifølge forskningsartiklen »havde i munden som en cigar«.
Måske det er værd at have i mente, næste gang du tager en tur i Dyrehaven.
Hjorte, heste og... giraffer?
Nu bliver det lidt mere grafisk, og hermed en opfordring til alle, der måske ikke har lyst til at se planteædere gå udenfor deres typiske diæt, ikke trykker afspil på videoerne herunder.
Hjorte er ikke bygget til at jage, men derimod til at blive jaget. Derfor er det også sandsynligt, at fuglen, der bliver gumlet på i videoen nedenfor, allerede var død eller som minimum skadet, før denne hjort så sit snit til at leve op til sin titel som opportunistisk kødæder.
Også heste er opportunistiske kødædere. Således kan de finde på at snappe en rotte i stalden, eller, som i videoen herunder, en lille, lysegul kylling.
Sidst men ikke mindst er det blevet dokumenteret gentagne gange, at giraffer ikke holder sig tilbage. De er dog mere interesserede i knoglerne fra andre dyr end kødet.
Det skyldes muligvis knoglernes indhold af calcium og fosfat - to ting, giraffer har brug for i store mængder for at vedligeholde deres omfangsrige skellet.
