Haps.
Den vender nærmest vrangen ud af sig selv, når den skyder sin snabel afsted for i et snuptag at fange sit bytte med sine – normalt – indadvendte kæber og mund.
Netop dén funktion hos en såkaldt blodorm (Glycera dibranchiata) gør, at den muligvis kan inspirere fremtidens bløde robotter, skriver Science.org.
Det skyldes, at et forskerhold netop har fundet nøglen til den funktion, hvor blodormen skyder vrangen ud af sig selv, for at fange sit bytte.
Og det skyldes rynker og folder, der sammen skaber en af de mest elastiske bløde vævsstrukturer i naturen, fremgår det af et såkaldt preprint-studie.
\ Om preprint-studier
Flere og flere videnskabelige studier udgives via såkaldte ‘preprint servers’, som er en slags online databaser.
Preprint-studier udgives, inden de er blevet peer reviewed, også kaldet 'fagfællebedømt' - altså, blåstemplet af andre forskere, der har set studiet igennem med kritiske briller og godkendt det.
Det er der intet fordækt i, og udgivelser på 'preprint servers' kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.
Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold.
Havforsker ved University of Texas i Austin Kelly Dorgan, som ikke har været involveret i forskningen, har kigget på den nye undersøgelse af ormen.
»Det er ret almindeligt, at orme er i stand til at vende dele af deres hoveder ud, men blodormen går til det ekstreme,« fortæller hun i artiklen.
»Det er et dyr uden arme og ben, så det er vigtigt at have en hurtig, vendbar mund for at få mad.«
Og den vendbare mund kan mere end blot skaffe blodormen føde.
Den kan nemlig også bidrage til udviklingen af robotter med bløde kroppe, der kan vokse ved at vende deres interne struktur på vrangen, forklarer maskiningeniør David Hu, der forsker ved Georgia Institute of Technology og er medforfatter på studiet.
For bløde robotter, der kan vende deres krop på vrangen, er stadig et område, der kræver mere forskning, og så er de mere skrøbelige end biologiens kreationer – såsom blodormen.
»Når robottens hud overstiger en belastning, der er større, end den kan håndtere, brister den, og den oppustelige robot popper som en ballon,« fortæller David Hu.
Forskerne håber, at de nye informationer om blodormens snabel kan hjælpe forskere med i fremtiden at lave mere fleksibel hud til robotter.
