Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sangfugle ender som hajføde, når de flyver sydpå

Annonce:

Flere britiske sangfugle lider muligvis en hård skæbne, når de drager mod varmere himmelstrøg.

Den britiske avis The Telegraph skriver nemlig, at forskere på The Field Museum of Chicago til stor overraskelse har fundet rester af både spurve, spætter og duer i maven på fire ud af 10 tigerhajer fra Den Mexicanske Golf.

»Tigerhajen vil se et nemt måltid og samle det op, men jeg var overrasket over at se, at hajerne spiser sangfugle. Jeg havde regnet med, at de ville spise havfugle,« fortæller Kevin Feldheim, som er researcher på Chicagos Field Museum og var frontmand på DNA-analysen, der slog fast, hvilke fuglearter der var tale om.

LÆS OGSÅ: Forskere bekræfter planteædende 'flexitar-haj

Det har længe været et mysterium for forskere, hvorfor flere af de britiske sangfugle forsvinder under deres rejse sydpå.

Ifølge The Telegraph flyver omkring 50 millioner fugle mod varmere himmelstrøg hvert år, når vinteren nærmer sig, og avisens egne figurer viser, at der har været et signifikant fald i fugle som nattergalen, turtelduen og amerikanske sangere.

Fuglearter, hvis kompas blandt andet viser dem forbi Senegals kyst, hvor 17 forskellige arter af hajer lever.

Annonce:

Til studiet fangede et forskerhold fra Mississippi State University 105 tigerhajer. De pumpede efterfølgende hajernes mave for indhold og satte dem derefter fri igen.

Og her fandt de, at 41 af hajerne havde delvist fordøjede rester af fugle i maven. Ingen af disse arter falder under kategorien 'havfugle' ifølge ledende forsker på studiet Marcus Drymon fra Mississippi State University.

»De fuglearter, der primært lever på jorden, er måske et mere attraktivt bytte end havfuglene, fordi havfuglene klarer sig bedre i og omkring vand end de britiske sangfugle,« fortæller Marcus Drymon.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Ecology.

LÆS OGSÅ: Disse 14 hajarter lever i Danmark

LÆS OGSÅ: Finne-cam: Sådan ser verden ud for hajer

nan

Annonce: