Forskere bekræfter planteædende 'flexitar-haj'

Huehammerhajen er den eneste planteædende haj, man kender til. (Video: Science)

Huehammerhajen er den eneste planteædende haj, man kender til. (Video: Science)

Kilde: 
05 september 2018

Mens debatten bølger mellem kødspisere og vegetarer, har forskere bekræftet verdens første kendte ’flexitar-haj’.

Op mod 62 procent af huehammerhajens kost består af havgræs, som den supplerer med fisk, krabber, snegle og rejer.

Det skriver The Guardian.

Flexitar-hajen vakte allerede opsigt i 2007, da man fandt havgræs i en huehammerhajs tarme.

I de huehammerhajer, man har undersøgt siden, har havgræs udgjort op mod 62.1 procent af hajernes tarmindhold.

Tidligere i år begyndte forskere fra University of California at fodre den planteædende haj med ålegræs.

Man har ikke vidst, om huehammerhajen faktisk kunne fordøje planternes næringsstoffer. Man har især undret sig over hajens korte tarme, der tyder på en kødspisers proteinrige kost.

Nu har de californiske forskere bekræftet, at huehajen faktisk kan fordøje næringsstofferne i havgræs »med mindst moderat effektivitet«: Huehajen er en vaskeægte, salatspisende flexitar.

Forskningsartiklen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

mdm

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.