Disse 14 hajarter lever i Danmark
En fire meter lang haj fanget i Kattegat har i disse dage fået stor opmærksomhed i medierne. En haj er imidlertid langt fra sensationel i de danske farvande – cirka 14 hajarter har hjemme i Danmark.

En cirka fire meter lang haj har netop endt sine dage i stort kar på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Karret er fyldt med formalin, og den omtrent 500 kg tunge krabat er blevet konserveret i fuld figur. Normalt får det ikke den store opmærksomhed, når Statens Naturhistoriske Museum tilføjer et nyt dyr til samlingen, men den store fisk er alligevel lykkedes med at ramme både TV, radio og landets aviser.

»Der er ikke så mange mennesker, som ved, at vi har hajer i Danmark. Men vi har faktisk omkring 14 hajarter, som er hjemmehørende i de danske farvande,« fortæller Henrik Carl, som er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum.

Du kan se billeder af de mange hajarter, som lever i Danmark, i galleriet ovenfor.

Brugden er verdens næststørste haj

Den nye beboer på Statens Naturhistoriske Museum blev fanget af en hummerfisker i Kattegat og er en såkaldt brugde – verdens næststørste haj, som kan blive op til 12 meter lang.

»Vi har gemt hele dyret. Så ligger mulighederne åbne for alle typer af forskning senere hen. Brugder er ikke bare nogen, man går ud og henter og undersøger i naturen - de er fredet. Derfor er det en gevinst at kunne gå ned i samlingen og lave undersøgelser af den,« siger Henrik Carl og tilføjer:

»Vi ved i virkeligheden ikke ret meget om brugder, i betragtning af hvor store de er. Der er ret mange uafklarede spørgsmål om dem.«

Nogle af de uafklarede spørgsmål er eksempelvis, hvor hurtigt de vokser, og hvorfor de mister en del af deres gæller – deres gællegitterstave – hver vinter.

»Man mener, at de bare ligger i dvale på bunden om vinteren, men man ved det ikke med sikkerhed. Det kunne godt give mening, fordi der ikke er meget dyreplankton i havet om vinteren, så de har ikke meget at leve af,« fortæller Henrik Carl.

9,6 meter haj fundet i Danmark

Den hidtil største brugde, som er set i Danmark, var 9,6 meter lang, og ifølge Henrik Carl skyllede den i land efter at være blevet skudt til havs i 1941.

»Brugden hører til i Danmark, men det er ikke en haj, vi ser særlig ofte. Den første, der blev set i Danmark, blev fundet i 1923. Fra omkring 1940 til 1970 blev der fanget brugder stort set hvert år, men derefter blev den mere sjælden igen – der kan gå flere år imellem, at den bliver observeret eller fanget. Det er første gang i 10 år, at vi har fået mulighed for at hente en,« fortæller Henrik Carl.

Han fortæller, at de to mest almindelige hajarter i Danmark er pighajen og den småplettede rødhaj.

»De er de to eneste hajarter, vi meget ofte støder på. De andre arter skal man være mere heldig for at finde,« fortæller Henrik Carl.

Men hvis der findes 14 forskellige hajarter i Danmark, skal man så være bange for hajer, når man svømmer i Danmark?

»Jeg synes generelt ikke, man skal være bange for hajer, hvis man svømmer i Danmark. I stedet for at være bekymret, synes jeg, man skal være fascineret af, at vores natur er beriget med hajer. Man dør ikke af at møde dem – der er ikke nogen af de danske hajarter, som har mennesker på menuen,« forklarer Henrik Carl.

Den mest farlige af de hajarter, som hører hjemme i Danmark, er ifølge Henrik Carl grønlandshajen – en sjælden haj, som lever på dybt vand og kan blive op til omkring seks meter lang.

»Grønlandhajen kunne i teorien godt være farlig – det er en kæmpestor og voldsom rovfisk, som sagtens ville kunne tage et menneske. Den spiser både sæler og rensdyr. Men når grønlandshajen er i Danmark, er det som oftest om vinteren, og den lever på dybt vand, hvor man aldrig ville komme i nærheden af den. Jeg har heller aldrig nogensinde hørt om, at der har været nogen former for hajangreb på vores breddegrader. Så nej, man skal ikke være bekymret for hajer i Danmark,« slutter Henrik Carl.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.