»Jeg har dissekeret en Tyrannosaurus rex for åben skærm.«
Det er nok den mest surrealistiske sætning, jeg nogensinde har skrevet. Så lad mig lige forklare:
Jeg var med på det hold, som byggede en Tyrannosaurus rex i naturlig størrelse, og så skar den åben. Det var en bloddryppende to timer lang forestilling, som blev udsendt under navnet 'T.rex Autopsy' (Obduktion af en T. rex, red.)
Det lyder måske absurdt, men det er en helt ny måde at formidle naturvidenskab, og det er et af min karrieres højdepunkter.
Jeg er palæontolog og har studeret dinosaurer i mere end 10 år. Jeg har gravet T. rex fossiler op i det vestlige USA, rejst Verden rundt for at studere tyrannosaurus knogler på museer og beskrevet nogle af T. rexs nærmeste slægtninge.
Jeg troede først, T. rex-obduktion var en joke
Det er et ret cool job, men der følger et irritationmoment med: Nogle gange ringer folk til mig med deres teorier om, hvordan dinosaurerne udviklede sig fra rumvæsner, eller sender mig lange svadaer på email, som forklarer mig, at dinosaurerne aldrig har eksisteret.
Sidste august fik jeg en sådan email fra en tv-producer i London. Først troede jeg, det var en joke. De ville have, at jeg dissekerede en T. rex for rullende kameraer.
Endnu en ambitiøs, men vanvittig producer, tænkte jeg, som vil sætte sit aftryk på en tv-verden, hvor programmer om Bigfoot og havfruer er normen på kanaler, der før var helliget naturvidenskablige programmer.
Men jeg indvilligede i at lade ham fortælle færdig, og jeg ændrede hurtig mening.
De ville ganske vist dissekere en T. rex, men ved at skabe en model, der var så videnskablig korrekt som muligt. Så ville de med en obduktion vise, hvordan den mest berømte dinosaurer af dem alle levede, åndede, åd, bevægede sig og voksede.
De havde brug for en T. rex-ekspert, de kunne rådføre sig med, mens de byggede modellen. Jeg og adskillige af mine højtagtede kollegaer sagde ja med det samme. Jeg blev senere bedt om, at udvide min rolle og optræde på skærmen under obduktionen.
T. rex havde James Bond som nabo
Det var sådan, jeg fandt mig selv i det berømte Pinewood Studio, i færd med at hakke en T. rex i småstykker med en motorsav dryppende af kunstigt blod - lige ved siden af indspilningen af den nye James Bond-film.
Det var ikke ligefrem en normal dag for en videnskabsmand, der tilbringer det meste af tiden med at bevillige kandidatstipendier, rådgive studerende og holde forelæsninger.
Jeg er utroligt stolt af resultatet. Vi vil sikkert blive kritiseret af flere internet-kynikere, som mener, at vi prøver at narre publikum til at tro, at det er en virkelig tyrannosaur, eller som nedgør hele ideen om at foretage en obduktion af en dinosaur. Men det er at gå glip af hele pointen.
T. rex-modellen var overvældende
Det var meget vigtigt for os, at vores dinosaur stemte fuldstændig overens med, hvad vi ved fra fossilerne. Hvad vi ikke kunne rekonstruere fra ægte fossiler, var velkvalificerede spekulationer, baseret på omhyggelige sammenligninger med levende krokodiller, som er dinosaurernes og fuglenes nære slægtninge.
Og da vi var fire rigtige videnskabsfolk (en dyrelæge og tre palæontologer), der foretog obduktionen uden manuskript, kunne det ikke havde været meget mere autentisk.
Jeg var fuldkommen overvældet, da jeg for første gang trådte ind i obduktionsrummet og så dinosauren. Jeg havde godt nok rådgivet i løbet af konstruktionen, men producerne havde med vilje holdt mig fra at se det endelige resultat, så jeg ville blive overrasket.
Det var utroligt realistisk - fuldstændigt som jeg havde forestillet mig, en T. rex virkeligt ville havde set ud - men lavet af latex, silikone, plastik, glykosesirup og andre lækre sager. Kunstnerne havde på fire en halv måned skabt verdens mest akkurate og livagtige dinosaur.
Sådan foregik selve obduktionen af T. rex
Vi åbnede dinosauren fra hovedet ned til halen, mens vi talte om, hvordan hver en del hjælper os forstå T. rex som et levende dyr - hvad den spiste, hvor hurtigt den bevægede sig, hvilke skader den kunne pådrage sig, hvordan dens stofskifte var, hvor hurtigt den voksede, og hvordan den forplantede sig.
Så hvad lærte vi egentligt?
Hvis du troede at dinosaurer var dumme, forvoksede krybdyr, så tro om igen. T. rex havde kæmpestore hjerner, et glimrende syn, den havde fjer og den voksede meget hurtigt. Den var i bund og grund en kæmpe, dunet fugl fra helvede.
Det bedste var, da vi åbnede maven på bæstet og fjernede de kæmpestore, indre organer. Vi ved ikke meget om dinosaurernes hjerter, lunger og maver, da de bløde kropsdele ikke fossileres så let. Men de kan efterlade spor på knoglerne, og vi brugte fugle og krokodiller som en sandsynlig forklaringsmodel. Det var sådan, vi beregnede indvoldenes størrelse, form og position.
Organerne var utrolig livagtige, og det kan jeg sige som én der har dissekeret mange dyr.
Særligt hjertet, som var på størrelse med en kuffert, lignede og føltes, som om det lige var blevet taget ud af et rigtigt T. rex-kadaver. Hjertet havde, ligesom en fugl, fire kamre. Det er et tegn på højt stofskifte, og stemmer overens med evidens fra knoglerne, at T. rex var et dynamisk, hurtigt voksende dyr.
Lungerne kunne udvide sig ved hjælp af ballonlignende luftsække. Luftsækkene fungerer, på samme måde som fuglenes åndedrætssystem, ved at holde på luften, og gøre dem i stand til at trække vejret effektivt. Man har fundet spor af luftsækkene på T. rex knogler.
Mavesækken lignede, med to kamre, også en fugls til forveksling. Det er heller ikke noget, vi bare forestillede os - der findes en fantastisk velbevaret tyrannosaurusfossil, hvis maveindhold hjalp vores beregninger.
Det er let at forestille sig T. rex som et monster, som skurken i en film eller en rædsel i et mareridt. Men det var et virkeligt levende væsen - et af verdens fortabte undere.
Hvis vores program kan give folk en fornemmelse af, hvordan denne skabning virkelig var, så var det det hele værd.
Stephen Brusatte var konsulent og vært på programmet 'T. rex Autopsy'. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
