Hils på det mest mærkværdige dyr, der nogensinde har kaldt vores planet 'hjem' - en gigantisk salamanderlignende padde, som lå på lur i de europæiske farvande for mere end 200 millioner år siden.
Mine kollegaer og jeg opdagede dette nye bæst, hvis fossiler vi fandt i Portugal. Dens videnskablige navn er Metoposaurus algarvensis, et anerkendende nik til det solrige ferieområde i det sydlige Portugal, hvor dens knogler ligger begravet i en forhistorisk klippeskrænt.
Men som vi har ofte gør, gav vi den et frækt øgenavn, som er lidt sjovere og ihvertfald er lettere at udtale. Vi kalder den for 'supersalamander'.
Navnet siger næsten det hele. Den var mere end to meter lang og vejede omtrent lige så meget som et menneske. Dens hoved var lige så stort som et sofabord og besat af hundredevis af gennemborende tænder.
Dens store, brede, næsten flade over- og underkæber var hængslet sammen bagerst og kunne lukke sig som et toiletsæde for at sluge fisk og andre padder og måske endda små dinosaurer og pattedyr.
Metoposaurus var en forhistorisk slægtning til nutidens padder, som omfatter salamandere, frøer og tudser. Den var en del af en større gruppe, der mest bestod af store padder, som kaldes temnospondyls. I mere end 100 millioner år levede de over hele verden, og de var formentligt de moderne arters forfædre.
Nogle af disse temnospondyls var endnu større. Den skrækindjagende Prionosuchus var omtrent otte til ti meter lang og kunne havde spist en Metoposaurus som en snack. Alligevel er vores supersalamander interessant, da det var sådan et mærkeligt dyr. Det kunne lige så godt havde været et rumvæsen fra en anden planet.
Fossiler som clickbait
Og det er tilfældet med så mange fossiler, der får deres 15 minutter i rampelyset. For nogle uger siden gik en 480 millioner år gammel hummer på størrelse med at menneske viral på nettet. Og for blot et par dage siden fik en andet skørt væsen, som levede blandt de tidligste dinosaurer, kendis-behandlingen - en krokodille på størrelse med en bil, kaldet Carnufex.
Ud fra den måde de behandles i pressen, kan man til tider tro, at fossiler ikke er andet end kuriositeter, besynderligheder - eller i den moderne digitale verden, 'clickbait' (en måde, hvorpå online-medier desperat forsøger at få folk til at klikke ind på deres artikler gennem vilde overskrifter).
Man kan næsten forestille sig Metoposaurus og Carnufex i et forhistorisk cirkus - Kom og se fossilerne!
Årsagen, til at at de fleste af os studerer fossiler, er ikke kun fordi de er et samtaleemne, men fordi de er vores eneste optegnelse på, hvordan liv har ændret sig gennem tiden. De leder os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig og reageret på dramatiske klima- og miljøforandringer.
Metoposaurus er et godt eksempel. Den fortæller en interessant historie, om hvordan vores moderne verden blev til, hvordan dinosaurer blev herskere, og om hvordan pludselige masseudryddelser har hærget planeten.
Pangæas opbrud
Metoposaurus levede gennem en bemærkelsesværdig periode af Jordens historie for cirka 220-230 millioner år siden. Alle verdens kontinenter hang sammen i en enkelt landmasse kaldet Pangæa (Navnet Pangæa kommer af latin Pangaea 'hele Jorden').
(Foto: Wikimedia Commons)
Det var en ørkenagtig verden, der både var meget varmere og mere tør end i dag. Store padder var en af de dominerende grupper, der luskede omkring i floder og søer på store dele af kloden.
De allerførste dinosaurer og pattedyr var i baggrunden - små, perifere, næsten forglemmelige dyr. Hvis du havde levet dengang, ville du simpelthen ikke havde kunnet forestille dig, at disse ubetydelige væsner ville udvikle sig til skabninger som Tyrannosaurus og mennesker.
På dette skrøbelige punkt i deres evolution, var disse grupper lige ved at finde fodfæstet. Dyr som Metoposaurus lå i baghold ved kysterne for at fange små primitive dinosaurer, som havde forvildet sig for tæt på vandet.
Men tingene ændrede sig. For cirka 200 millioner år siden begyndte opbruddet af Pangæa. Store vulkaner kom i udbrud, da Nordamerika og Europa rev sig væk fra hinanden, og andre kom i udbrud, da Sydamerika brød fra Afrika.
Vulkanerne lignede på ingen måde Hawaiis lavastrømme eller Pompejis eksplosive udbrud. De var kæmpe revner i jordkloden, som udspyede lava mere eller mindre konstant igennem tusinde år.
Cirka tre millioner kubikkilometer lava blev udstødt. Klipperne, som blev dannet, da det var kølet ned, dækker enorme landområder af det østlige USA, Europas vestlige udkant, Sydafrikas kyster og nutidens Afrika.
Dinosaurerne overlevede ekstreme klimaforandringer
Lavaen bragte mange ting med sig - skadelige gasser som forgiftede atmosfæren og dramatiske klimaforandringer højst sandsynligt en voldsom vekslen mellem ekstrem hede og isende kulde.
Mange planter og dyr kunne ikke klare det. Bestanden af mange af de store padder, heriblandt Metoposaurus og dens nærmeste slægtninge, blev reduceret til en tiendedel. Efter at havde domineret i flere millioner år, kunne de pludseligt ikke klare denne nye verden af ild og is.
To af de grupper, der overlevede, var dinosaurer og pattedyr. Disse forbistrede, næsten ynkværdige, tidlige arter formåede at overkomme udslettelsen - enten på grund af gener eller rent og skær held. Og da alt igen var normalt og juratiden startede, spredtes de rundt om i verden og blev til mange forskellige arter.
De er her stadig den dag i dag. Dinosaurerne i form af 10.000 forskellige slags fugle (overlevere efter 150 millioner år som Tyrannosaurus- og Brachiosaurus-lignende dyr) og omkring halvt så mange pattedyr, lige fra mus til mænd.
Så selvom det sikkert bliver tabt i overskriftspostyret, er pointen, at hvis vulkanerne ikke havde dræbt supersalamanderne, ville du sikkert ikke sidde her nu.
Stephen Brusatte hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
