Sådan brænder Sankt Hans-bålet bedst

Det kan godt betale sig at gå videnskabeligt til værks, når der skal sættes fut i Sankt Hans-bålet.

For hvis man bygger bålet forkert, risikerer festen at gå op i røg, inden midsommervisen skal synges.

Det forklarer Lasse Rosendahl, der er professor ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

Han forsker i forbrændingsteknik, og her stabler han nogle gode råd på benene om, hvordan man gør bålfestens centrale genstand så flot som muligt.

»Man vil gerne have store flammer og samtidig et bål, der ikke brænder ud alt for hurtigt,« siger han.

»Derfor skal man bygge bålet op på en fornuftig måde med rent og tørt træ og undgå for meget græs, jord, trykimprægneret træ og byggerester med maling på. Gør man det, så har man god mulighed for at få noget, der brænder rent og klart, og som samtidig kan holde til en hel båltale,« siger professoren.

\ Læs mere

Hvem var Sankt Hans?

Lav en bund af nåletræ

For hurtigt at få gang i bålet og få det tændt hele vejen rundt, anbefaler han, at man lægger letantændelige grene og kviste nederst i bålet.

»Varmen vil jo opad, så hvis man vil være sikker på at få antændt hele bålet, skal man sørge for at have det lette nederst, så man har fået gang i resten, når det nederste er brændt væk. Det er ligesom i en grillstarter, hvor man lægger briketterne nederst,« siger professoren.

Som bund anbefaler han nåletræ, gerne fyr.

»Nåletræ er sammensat sådan, at når det varmes op, vil meget af træets kulstof og brint hurtigt blive frigivet som flygtige gasarter og blive forbrændt. Nåletræer er også kendt for at indeholde ret meget saft i form af harpiks, der også er nemt at få til at brænde. Det er, når harpiksen og de flygtige gasser ekspanderer, at det smælder og knitrer fra bålet,« forklarer Lasse Rosendahl.

\ Læs mere

Hvorfor er det så hyggeligt ved et bål?

Læg løv ovenpå

Oven på de letantændelige nåletræer bør man lægge tungere stykker løvtræ. De skal være hugget ud i passende størrelser, så hvert enkelt stykkes overflade bliver stor i forhold til mængden af træ. Det optimale er at bruge bøg, der brænder godt og rent i lang tid.

»Løvtræer brænder ikke så vildt og intensivt som nåletræer. Løv er mere kompakt og væsentligt stærkere end gran og fyr, så de dele af træet, som gerne vil reagere, er sværere for ilten at komme til. Det gør det sværere at nedbryde træets struktur, så forbrændingen går langsommere og er mere kontrolleret,« siger han.

Løvtræer har samtidig en højere brændværdi per rumfang. Hvis man har en dynge løvtræer og en tilsvarende dynge nåletræer, så er der mere ‘brændstof’ i løv, forklarer professoren. Derfor er det løvtræet, der skal holde gang i blusset og gløde ud på de sene aftentimer.

Ventilér Sankt Hans-bålet

Når bålet brænder, stiger den varme luft i form af røg til vejrs. Det betyder, at der kommer til at mangle luft nede i bålet – der dannes undertryk. Det er derfor vigtigt at sørge for, at brændet stables på en måde, så ny, kold luft får plads til at trænge ind forneden.

»Hvis man får bygget en for tæt og kompakt dynge, så vil luften kun nå hen til bålets overflade. Samtidig kan det være varmt inde midt i dyngen, så træet ligger derinde og ulmer,« siger Lasse Rosendahl.

»Det vil frigive en masse delvist forbrændte brændbare gasser, men det er kun ude på overfladen, at der kommer en fuldstændig forbrænding, da der er for lidt ilt inde i bålet til at reaktionerne kan forløbe rigtigt. Det vil gøre, at der bliver dannet mere sod og røg, og bålet får ikke rigtig fart,« siger han.

Omvendt skal brændestykkerne heller ikke ligge så langt fra hinanden, at der dannes små lokale bål. Så bålet skal stables med ‘fingerspitzgefühl’, som professoren udtrykker det.

\ Læs mere

Ild opfører sig ‘levende’ i rummet

Regn er intet problem

Når bålet er bygget efter forskrifterne, vil det brænde længe og rent uden at afgive unødigt meget sod, røg og aske. Og eventuelle byger vil ikke kunne blive festens lyseslukker.

»Hvis bålet er tørt nok, og det begynder at regne, når Sankt Hans-bålet brænder, så er det ikke noget problem. Bålet er så varmt, at dråberne når at fordampe, inden de rammer,« siger Lasse Rosendahl.

Til gengæld er det afgørende, at træet er tørt, når bålet bygges.

»Hvis selve træet er vådt, og du begynder at varme på det, vil al energien gå på at tørre træet, inden det overhovedet vil begynde at brænde,« siger han.

»Så længe der er vand i træet, vil det lægge en begrænsning for temperaturniveauet. Vandet fordamper ved 100 grader, og det ligger under den temperatur, hvor de andre brændbare gasser bliver frigivet. Derfor er det først, når træet tørrer ud helt ud, at temperaturen begynder at stige igen, og træet kan antændes,« forklarer professoren.

\ Læs mere

Kan vand brænde?

Husk heksen!

For at antænde selve bålet kan man lægge avispapir ind blandt kvas og mindre grene og sætte ild til dem – eventuelt med en fakkel. Det vil dog få en del aske til at flyve rundt i luften, så alternativt kan man gøre som i brændeovnen og grillen og bruge tændbriketter.

Hvis bålet er stort, er den nemmeste løsning forsigtigt at hælde en egnet tændvæske ud over kogler og letantændelige kviste. Så kommer der hurtigt fut i bålet.

Når aftenen er omme, kan man vente på at lade bålet brænde ud af sig selv. Har man ikke tålmodighed til det, skal man slukke det med vand.

Og nå ja – glem nu ikke heksen oven på bålet!