»Det er jo ren Jurassic Park,« griner professor Karsten Kristiansen fra Københavns Universitet, da Videnskab.dks journalist fortæller ham, at det for første gang er lykkedes en forskergruppe at lave en ’omvendt rekonstruktion’ af et genom.
Et genom, også kaldet arvemassen, dækker over det fuldstændige sæt gener for en organisme.
I dette tilfælde er der tale om generne fra slaven Hans Jonathan, der blev født på Dansk-Vestindien for 236 år siden, og som barn flyttede med sin familie - og sine danske slaveejere - til Danmark.
De fysiske rester af Hans Jonathan er for længst forsvundet, og forskerne har derfor ikke haft adgang til DNA fra ham selv – de har alene rekonstrueret en stor del af hans gener ud fra nulevende slægtninge. Det er første gang i verdenshistorien, at en forskergruppe viser, at dét kan lade sig gøre.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Nature Genetics.
Hans Jonathan er et islandsk frihedssymbol
Det er islandske forskere, der har publiceret de nye resultater, og det er der en særlig grund til.
Hans Jonathan, som havde en dansk far og en afrikansk mor, flygtede nemlig fra sit liv som slave i Danmark til Island i 1802 og boede der, til han døde i 1827. Som en fri mand, 43 år gammel.
Han er fortsat lidt af et frihedssymbol hos den islandske befolkning.
Professor Mikkel Heide Schierup, der ligesom Karsten Kristiansen arbejder ved Biologisk Institut, dog på Aarhus Universitet, har læst det nye studie og finder ligeledes forskningen fascinerende:
»Min umiddelbare reaktion er, at det er super sejt. Det er et fascinerende stykke arbejde og et super veludført og grundigt studie,« siger han og roser blandt andet den meget høje kvalitet af data.
»Intet, der er værd at gøre, er let«
Hans Jonathan havde formentlig ikke turdet håbe på, at han skulle blive i Island resten af livet, men ikke desto mindre var det sådan, det gik.
I Island fandt han også sin kone, Katrin, og sammen fik de to børn.
Herved blev grundstenen lagt til en slægt, der i dag tæller ca. 1.000 efterkommere.
De islandske forskere har brugt DNA fra 182 af dem til at rekonstruere 38 procent af det genmateriale Hans Jonathan har fået fra sin afrikanske mor.
Hans far var måske, måske ikke, den danske slaveejer Ludvig Heinrich Ernst von Schimmelmann.
Men det har alligevel trukket tænder ud, lyder det fra hovedforfatteren Kári Stefánsson. Eller, som han udtrykker det:
»Intet, der er værd at gøre, er let,« siger den islandske genforsker og neurolog til Videnskab.dk.
Passer perfekt på modellerne
Det har krævet en del detektivarbejde at rekonstruere Hans Jonathans DNA, fortæller Kári Stefánsson, som også er direktør for det islandske genforskningscenter deCODE.
\ Hans Jonathans utrolige historie
- Hans Jonathan blev født i den danske koloni St. Croix i 1784. Hans mor Emilia Regina, og dermed han selv, var slave hos familien Schimmelmann, som rejste til Danmark, da Hans Jonathan var barn.
- Her voksede han op i Amaliegade 23, indtil han som 17-årig lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl.
- Du kan læse meget mere om Hans Jonathans fascinerende historie, og hvordan han endte i Island, i artiklen ’Historien om Hans Jonathan, der blev gjort til slave’.
Du kan læse den nærmere beskrivelse af forskernes fremgangsmåde i boksen under artiklen.
»Jeg er ikke overrasket over, hvad vi har fået ud af dette arbejde, men jeg er meget tilfreds med det. Vi har været i gang i et godt stykke tid,« siger Kári Stefánsson til Videnskab.dk.
\ Læs mere
I retrospekt er det egentlig ret oplagt, at de islandske forskere forsøger at stykke netop genomet fra Hans Jonathan sammen, lyder det fra Mikkel Heide Schierup.
»Hans Jonathan må kunne findes i genmaterialet i dag, fordi vi ved, at han i lang tid var den eneste med afrikansk baggrund, der boede I Island, og fordi vi ved, at han har efterkommere. Vi har teoretiske modeller for, hvordan ens genom bliver spredt fra afkom til afkom, og 38 procent er egentlig nogenlunde præcist det, man kan forvente at finde over et par århundreder,« siger Mikkel Heide Schierup og tilføjer:
»På den måde er det ikke overraskende. Men det er super godt at få illustreret, at det er, som man forventer, og det er fedt, at man kan finde det så godt, som de gør.«
Island har unikke muligheder
Ifølge Kari Stefansson er der i princippet intet til hinder for, at man kan spore andre historiske personers familie på samme måde.
Antallet af efterkommere, man har brug for, vil efter alt at dømme afhænge af, hvornår personen er død, fortæller han.
»Hvis du skulle udføre et tilsvarende stykke arbejde, ville du have brug for nogenlunde samme antal efterkommere. På mange måder er de 200 år, siden Hans Jonathan døde, derfor en meget belejlig tidsperiode for os. Antallet er tydeligvis afhængigt af den tid, der er forpasset i form af generationer.«
Mikkel Heide Schierup er enig, men tilføjer, at man i Island har ekstra »fantastiske ressourcer«, fordi forskerne - med deCODE i spidsen - allerede i høj grad har afdækket den genetiske sammensætning af befolkningen.
Det kan du læse mere om i artiklen 'Kæmpe genom-kortlægning i Island gør det muligt at finde og helbrede sygdomme'.
»Det betyder, at de har nogle muligheder, man ikke har andre steder, og at dette arbejde ville være sværere i andre befolkninger. Men det er kun et spørgsmål om tid, for på et eller andet tidspunkt har hele verdens befolkning fået kortlagt deres gener, og nu ér metoderne jo til gengæld udviklet,« siger han.
Hans Jonathan satte de første afrikanske skridt i Island
Kári Stefánsson har faktisk et helt personligt forhold til historien om Hans Jonathan:
\ Hans Jonathans mor kom fra Vestafrika
Ved at sammenholde Hans Jonathans gener med verdensomspændende databaser, kunne forskerne også fastslå, at hans mor, Emilia Regina, formentlig blev transporteret som slave fra Afrikas vestkyst til USA og Caribien et sted mellem 1760 og 1790.
På den måde har de opnået en unik indsigt i historien, som ellers ikke ville have været mulig.
Forskerens far voksede nemlig op i netop dén islandske by, Djupivogur, som Hans Jonathan i 1802 flygtede til, hvor han i øvrigt blev modtaget med åbne arme. Til trods for, at befolkningen aldrig havde set en sort mand før.
Det beskriver Kári Stefánssons far i sin biografi, som han publicerede i 1986.
»Den videnskabelige interesse er stor, fordi vi viser, at man kan bruge genetik til at spore historien, men det er også bare en smuk historie. Hvis min far var i live i dag, ville han være meget tilfreds,« siger Kári Stefánsson til slut.
\ Sådan gjorde forskerne
Efter at have identificeret 788 af Hans Jonathans efterkommere, afgrænsede Kári Stefánsson og hans kollegaer fra deCODE små variationer – såkaldte SNP’er (udtales ’snipper’) – i efterkommernes DNA.
I langt størstedelen af genomet er vi mennesker nemlig helt ens, og den store variation, vi alligevel ser imellem os – såsom udseende og sygdomsrisici – er blandt andet knyttet til disse SNP'er.
Forskergruppen har brugt en metode, man kalder en SNP-chip (udtales snip-chip).
Denne metode er deCODE-forskerne verdenskendte for at have anvendt og videreudviklet til at kortlægge den genetiske variation i den islandske befolkning.
Det kan du læse mere om i artiklen ’Kæmpe genom-kortlægning i Island gør det muligt at finde og helbrede sygdomme’.
Dernæst analyserede de hele genomet for 20 af efterkommerne, hvilket i sidste ende hjalp dem med at identificere 674 kromosomfragmenter, som potentielt knyttede sig til Hans Jonathans afrikanske baggrund. Disse fragmenter var tilstede hos 182 af de i alt 788 efterkommere.
Forskerne sammenholdt de genetiske data med informationer om efterkommernes slægtskab og kunne i sidste ende rekonstruere 38 procent af den del af Hans Jonathans genom, som han havde nedarvet fra sin mor.
Ved at sammenholde Hans Jonathans gener med verdensomspændende databaser, kunne forskerne desuden fastslå, at hans mor, Emilia Regina, formentlig blev transporteret som slave fra Afrikas vestkyst til USA og Caribien et sted mellem 1760 og 1790.
