Kænguruer er ikke kun højdespringere, ny forskning viser, at de også er længere fremme i evolutions-skoene, end vi mennesker er.
Og det er stik imod, hvad forskere hidtil har troet.
Det skriver The National History Museum i London i en pressemeddelelse.
Pungdyr er også pattedyr, men de føder deres unger på et langt tidligere udviklingsstadie end andre pattedyr. Sådan har det været, siden de to grupper delte en forfader for 160 millioner år siden.
Derfor har man indenfor naturhistorisk forskning hidtil troet, at pungdyr også befinder sig på et lavere evolutionsstadie end mennesker og andre såkaldte placentale pattedyr, der bærer fosteret i livmoderen, indtil det føder færdigtudviklede unger.
Hidtil var formodningen faktisk, at pungdyrene rangerede lidt over æglæggere, men langt under mennesker og andre placentale pattedyr.
Den formodning er nu vendt på hovedet af biolog Heather White og hendes kolleger på the Natural History Museum, som står bag det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
De anvendte eksemplarer af 22 kranier fra nulevende arter i forskellige udviklingsstadier til at konstruere en tidslinje over deres udvikling.
Med 3D mikro-CT-skanninger kunne de afsløre, at det tidlige stadie, som pungdyr fødes på, vidner om, at de har gennemgået en mere speciel udvikling end pattedyr, hvor ungen udvikler sig inde i livmoderen i længere tid:
»Vores undersøgelser viser tydeligt, at pungdyrs udvikling har forandret sig mest, siden patte- og pungdyr delte en forfader,« siger evolutionsbiolog Anjali Goswami fra Natural History Museum i pressemeddelelsen.
Studiet indikerer, at de mange forandringer, som pungdyr har gennemgået, sandsynligvis afspejler, at de har været nødt til at tilpasse sig til deres omgivelser flere gange.
Det kan muligvis bedre betale sig at føde sin unge meget tidligt, hvis man lever i omskiftelige omgivelser, forklarer Goswana:
»For et pattedyr, der lever i en tørkeperiode, kan det betyde, at både mor og unge dør, fordi moderens krop ikke kan understøtte begge liv,« siger hun og tilføjer, at et pungdyr hurtigere kan forlade sin unge, hvis omgivelserne forandrer sig. Det giver moren en større chance for overlevelse.
Den teori kan være svaret på, hvorfor pungdyr var i stand til at emigrere til Australien fra Nordamerika, da kontinenterne var sammenhængende landmasser. Hvorimod de beslægtede pattedyr ikke klarede turen.
Da kun 22 eksemplarer af pungdyr indgår i studiet, vil det kræve flere undersøgelser at understøtte resultatet, men det har rejst nogle interessante teorier.
les
