Vil du slå et slag for klimaet og en bedre biodiversitet - og endda slippe for de mange ture bag plæneklipperen for at holde det vildtvoksende græs nede? Så er der godt nyt.
Det viser sig nemlig, at man ved at omlægge plænen til vild-blomstereng hjælper biodiversiteten, skaber nye naturlige levesteder for dyr, og sparer kulstofemissioner, altså den mængde kulstof, der udsendes i atmosfæren.
Det skriver mediet ScienceAlert.
I århundreder har det været populært at dyrke og vedligeholde græsplæner i vestlige lande, men lad os være ærlige… Flere bruger sjældent det flade, grønne areal fuldt ud.
Sådan var det i hvert fald ved King’s College Cambridge i England, der har brudt en flere hundrede år gammel tradition med at klippe og vedligeholde en plæne på størrelse med en fodboldbane bag kollegiet.
I stedet blev der i 2019 drysset frø fra vilde blomster, såsom valmuer, kornblomster og margueritter, og området er nu omdannet til en vild blomstereng.
Og nu, fire år senere, viser et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Ecological Solutions and Evidence, at der lever mere end 3,6 gange så mange planter, insekter og edderkopper i den vilde blomstereng end på de nærliggende græsplæner.
De mange insekter har også fået lokale flagermus til at besøge området tre gange oftere end før.
»Jeg var virkelig overrasket over, hvor stor en ændring, et så lille område kan have,« siger planteøkolog Cicely Marshall fra University of Cambridge i ScienceAlert.
Udover at planter og dyr har fået et bedre levested, der skaber gode vilkår for biodiversitet, peger forskere på, at vilde enge kan spare omkring 1,36 tons kulstof per hektar per år - noget, der ellers ville udstedes i atmosfæren.
Ifølge Science Alert skyldes det, at enge kan lagre kulstof over tid, at plæneklipperen ikke skal på arbejde, og at gødningen kan undværes.
smb
