Hvorfor er debatten om ulve så følelsesladet?

Efter at have været væk i knap 200 år, listede den første ulv i 2012 over grænsen og ind i Danmark.

Her blev det pelsede rovdyr straks mødt af stor opmærksomhed fra både medier og lokalbefolkning – og sådan har det været lige siden.

Debatten om ulve får ofte folk til at vise tænder og snerre af hinanden, og det har fået Videnskab.dk’s læser Johanna til at undre sig.

»Ulvene har ikke rørt et hår på ét eneste menneske. Jeg forstår ikke, hvorfor de får lov fylde så meget i medierne og på sociale medier. Folk går helt amok,« skriver Johanna i en email til brevkassen Spørg Videnskaben.

»Så mit spørgsmål er: Hvorfor vækker ulven så store følelser?«

Ulven ødelægger samtalen i Brugsen

Til at besvare spørgsmålet har Videnskab.dk allieret sig med to forskere, som sagtens kan genkende Johannas opfattelse af, at ulven vækker stærke følelser og splittelse blandt folk.

»Det moderne samfund bygger på ideen om en politisk samtalekultur, hvor vi kan tale om forskelligheder og holdninger,« siger Hans Peter Hansen, som igennem flere år har forsket i ulvekonflikten.

»Men det er, som om alt det ryger fløjten, når vi begynder at tale om ulve. På sociale medier får man indtryk af, at folk, som ellers normalt kan tale pænt sammen, ryger helt op i det røde felt.«

Gennem sin forskning på Aarhus Universitet har han også mødt mennesker i områder berørt af ulve, »som siger, at de ikke længere taler sammen i Brugsen, fordi det fører til splittelse.«

Men hvorfor er det sådan? Hans Peter Hansen giver sammen med politolog og professor Michael Bang Petersen fem forklaringer på, hvad der giver ulven ekstra bid i offentlige debatter.

Forklaring 1: Menneskets natur – og rødhætteeffekten

Den første forklaring, som Michael Bang Petersen nævner, tager udgangspunkt i menneskets evolution og biologi. Det handler om, at vores forfædre generation efter generation er blevet opdraget til at være bange for rovdyr – og at det fortsat præger os i dag.

»Et godt sted at starte en forklaring vil nok være, at vi grundlæggende er psykologisk disponerede til, at store rovdyr med skarpe tænder helt naturligt vil aktivere en grundlæggende frygt i os,« siger Michael Bang Petersen, som blandt andet forsker i biologisk psykologi på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Det er en frygt, som trækker på hele vores evolutionære fortid. Derfor er rovdyr og store tænder også et rigtig godt virkemiddel i gyserfilm og romaner.«

Hans Peter Hansen anerkender også argumentet og påpeger, at vi kulturhistorisk også er opflasket med en fortælling om, at ulven er farlig.

»Nogle vil nok også sige, at det ligger i vores kultur, at vi har opbygget en antipati over for ulven. Ulven spiller rollen som skurken i mange historier som ’Rødhætte’ og ’De tre små grise’,« siger han.

»Men mine egne bud på en forklaring handler om noget andet.«

Forklaring 2: Ulven forstyrrer vores forhold til naturen

Et af Hans Peter Hansens bedste bud på en forklaring lyder, at ulven har forstyrret vores forhold til naturen.

»Vi er vokset op med et billede af den danske natur som et fredeligt og blødt sted uden farlige dyr,« siger Hans Peter Hansen, som for nyligt stoppede som seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

»Fra landskabsmalerne i Romantikken kender vi dansk natur som bølgende kornmarker og bøgeskove og alt det ufarlige. Og så kommer ulven pludselig ind og er potentielt farlig og forstyrrer vores forhold til naturen.«

Forstyrrelsen af vores forhold til naturen sker ifølge Hans Peter Hansen både på et symbolsk og værdimæssigt plan, men også på et mere praktisk plan – hvis vi for eksempel ikke tør gå tur alene længere eller ikke kan sende vores børn ud i skoven og lege længere.

Forklaring 3: Får næring af konflikt mellem land og by

Professor Michael Bang Petersen påpeger, at debatten om ulven kan blive ekstra følelsesladet, fordi rovdyret ufrivilligt er blevet trukket ind i en anden betændt konflikt; nemlig en konflikt mellem folk i landområder og byer.

»Ulvedebatten skriver sig ind i en større politisk diskussion om forholdet mellem land og by. Det er en debat, som ikke rigtig fyldte noget for 30 år siden, men den er dukket op i de sidste 15 års tid,« siger professor Michael Bang Petersersen.

Han påpeger, at konflikten mellem folk på landet og i storbyerne kan genfindes i andre lande og er blevet genstand for et helt forskningsfelt.

»Vi kan se, at folk i landlige områder ofte har mere negative følelser over for folk i byerne. De har en opfattelse af, at deres område sakker bagud og bliver overset af politikerne, og det skaber en frustration mod det politiske system,« siger Michael Bang Petersen.

Ulven er endnu aldrig vadet ind i danske storbyer som Aarhus eller København, og dermed kan borgerne i de jyske landkommuner, hvor ulven befinder sig, få opfattelsen af, at de står alene med ulve-’problemet’ og ikke bliver set eller forstået af politikerne.

»Så hele debatten om ulven får ekstra næring af, at folk læser det ind i en større politisk debat mellem land og by,« siger Michael Bang Petersen.

Hans Peter Hansen påpeger dog, at »man skal passe på med kun at gøre ulvedebatten til et spørgsmål om by mod land.«

»Vi ved fra norske undersøgelser, at folks holdninger til ulve, også hænger sammen med menneskers sociale baggrund og deres politiske holdninger og værdier. De sammenhænge bliver ofte stærkere, jo tættere på ulvene kommer. Omvendt er der også mange mennesker uden for byerne, som ikke ser ulvene som et stort problem,« påpeger han.

Forklaring 4: En hastig forandring af vores natur

Et andet bud på en forklaring lyder ifølge Hans Peter Hansen, at ulvedebatten ulvedebatten får ekstra næring af andre store forandringer, som sker med vores natur i disse år.

I de senere år har det blandt andet skabt ophedet debat, når visse naturområder er blevet omlagt med metoden rewilding, hvor man forsøger at genoprette naturen ved eksempelvis at introducere store dyr såsom vilde heste, kvæg eller bisoner.

Hans Peter Hansen nævner også Den Grønne Trepartsaftale fra 2024 – en politisk aftale, som betyder, at cirka 15 procent af det danske landbrugsareal skal omlægges til skov, natur og vådområder.

»Vi står midt i et paradigmeskift, i den måde vi samfundsmæssigt forholder os til naturen i bred forstand. Der skal være plads til mere biodiversitet, vi vil have rewilding, og trepartsaftalen betyder, at landbruget skal fylde meget mindre, og naturen skal have mere plads,« siger Hans Peter Hansen.

»Alle de forandringer sker meget hurtigt, og det kan være vanskeligt for folk at følge med. Det kan altsammen skabe frustrationer, og på den måde bliver ulven koblet sammen med de øvrige forandringer og frustrationer.«

Forklaring 5: De hårde hunde hyler højest

En sidste forklaring på, hvorfor ulven vækker så stærke følelser lyder, at debatten i dag ofte foregår på sociale medier. På disse platforme er algoritmerne med til at sørge for, at vredesudbrud og stærke følelser får ekstra meget opmærksomhed, forklarer Michael Bang Petersen.

»De personer, som ytrer sig i debatten på sociale medier, er oftest dem med de stærkeste holdninger og frustrationer, og som derfor har tendens til at være tiltrukket af en hård debattone,« fortæller Michael Bang Petersen, som selv forsker i brugen af sociale medier.

Folk med en mere blød tilgang til politiske debatter ytrer sig generelt sjældnere i debatten på sociale medier, viser Michael Bang Petersens forskning.

»Derfor ser følelserne endnu stærkere ud, når vi observerer debatten på sociale medier,« forklarer han.

Han påpeger, at ’pæne’ folk, som aldrig selv kunne finde på at bruge hårde ord i debatten, alligevel ofte ender med at studere de værste kommentarer.

»En god analogi kunne være kiggekøer på motorvejen, hvor der opstår kø, fordi folk ikke kan lade være med at kigge, når de kører forbi blå blink,« siger Michael Bang Petersen.

»Det er ikke en god ting, men det kan være svært ved at lade være. På sociale medier synes mange også, det er træls at se på de vrede kommentarspor, men de kan alligevel ikke lade være. På den måde føder vi netop den information til techgiganterne, så vrede kommentarspor kommer til at dukke mere op i vores feeds og får mere af vores opmærksomhed.«

En god debat ER faktisk mulig

Det er altså en god blanding af forskellige faktorer, som samlet set er med til at gøre debatten om ulve ekstra hård og følelsesladet.

Begge forskere nævner også, at politikerne på Christiansborg sjældent gyder olie på vandene – tværtimod mener begge forskere, at mange politikere selv er med til at bære den hårde tone frem og skabe splittelse med deres ulve-retorik.

Dermed kan det være svært at se en lys fremtid og sameksistens for ulve, ulvehadere og ulveelskere – og alle dem midtimellem. Men Hans Peter Hansens forskning har faktisk vist, at det ér muligt at få en god og konstruktiv debat om rovdyrene.

I et projekt på Aarhus Universitet kaldet Ulvedialog faciliterede forskerne møder og dialog mellem folk, som både var for og imod ulve i området Idom-Råsted i det nordlige Vestjylland - det første sted, hvor man observerede ulvehvalpe i Danmark.

»Flere havde ikke lyst til at deltage i den offentlige debat og blive stemplet som ulvehadere eller ulveelskere, men mange ville gerne deltage i lukkede møder,« fortæller Hans Peter Hansen, som tilføjer, at de lokale igennem cirka 2,5 år mødtes jævnligt for at drøfte problemer og løsninger i forhold til ulvene.

»Det handlede ikke om, at folk skulle hade eller elske ulven, men det lykkedes os i fællesskab at have en konstruktiv samtale om ulve, og hvordan vi kan håndtere deres eksistens på en fornuftig måde.«

Lad os her midt i en ophedet ulvetid slutte artiklen med det positive budskab om, at dialog faktisk er muligt.

Tusind tak til Johanna for det gode spørgsmål – der er en t-shirt på vej til dig. Også en kæmpe tak til de to forskere for deres fem gode bud på, hvorfor debatten om ulve ofte viser tænder og bliver følelsesladet.

Har du selv spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens svar på, så tøv endelig ikke med at sende dem til os på mailadressen sv@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/sv.