Opdagelse: Tyrkisk fløjtesprog aktiverer hele hjernen

I byen Kuşköy, der ligger i Giresunprovinsen i det nordøstlige Tyrkiet, skal du ikke blive fornærmet, hvis én af de lokale begynder at fløjte efter dig. Han taler formentlig bare det ældgamle tyrkiske fløjtesprog kuş dili, der på dansk hedder 'fuglesproget'.

Nu viser forskning fra blandt andet Ruhr-Universitetet i Bochum, at mennesker, der taler det sjældne fløjtesprog, bruger begge hjernehalvdele, når de skal fortolke fløjtelydene. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Normalt går forskerne ellers ud fra, at det er den venstre hjernehalvdel, der bliver taget i brug, når hjernen skal fortolke sprog.

»I alle sprog, tonale eller atonale, klik- eller tegnsprog, skrevne eller talte, har det indtil videre været den venstre hjernehalvdel, der lod til at stå for det meste af fortolkningsarbejdet. Nu har vi for første gang demonstreret lige bidrag fra begge hjernehalvdele,« fortæller den tyrkisk-fødte professor Onur Güntürkün fra Ruhr-Universitetet i Bochum til newscientist.com.

Han er medforfatter på det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Cell.

Herunder kan du se og høre en video med det tyrkiske fløjtesprog.

Video: New Scientist

Fløjter med hele hjernen

For at undersøge, hvordan de fløjtende tyrkere fortolker fløjtesproget, lagde forskerne nogle af dem i en hjernescanner. Forsøgspersonerne fik to forskellige lyde sendt ind i henholdsvis venstre og højre øre, og forskerne bad dem fortælle, hvilken lyd de kunne høre.

Normalt kan forsøgspersoner i denne situation kun høre lyden i det højre øre, selvom det venstre øre også bliver udsat for lyd.

Det skyldes, at det højre øre sender lyden direkte til venstre hjernehalvdel, hvor hjernen normalt bearbejder sprog.

Men når forsøgspersonerne, der talte det tyrkiske fløjtesprog, skulle lytte til to forskellige fløjtelyde på samme tid, kunne de lige så ofte høre lydene i det venstre øre som i det højre.

Det tyder på, at den højre hjernehalvdel spiller en større rolle for forståelsen af fløjtesprog, end den gør for talesprog, fortæller Onur Güntürkün.

Kan hjælpe mennesker med blodprop

Den nye opdagelse kan få betydning for mennesker, der har tabt noget af evnen til at tale efter for eksempel en blodprop i hjernen. Tidligere forskning har nemlig vist, at disse mennesker nogle gange kan lære at synge ordene i stedet.

»Jeg ville forvente, at folk med en blodprop i venstre hjernehalvdel stadig kunne bruge fløjtet tyrkisk,« fortæller Onur Güntürkün.

Hvis forskerne skal nå at udnytte fløjtesprogets hemmeligheder, skal de dog til at skynde sig. I øjeblikket tales det ældgamle sprog nemlig kun af omkring 10.000 mennesker.

Mobiltelefonens opfindelse har også vist sig at være en alvorlig trussel mod fløjtesprogets sprogets udbredelse. Det skyldes ikke mindst, at mobiltelefoner har fordele, som fløjtesproget ikke har.

»Du kan sladre med en mobiltelefon, men det kan du ikke ved at fløjte, for så lytter hele dalen med,« bemærker Onur Güntürkün.

Ikke det eneste fløjtesprog

Det tyrkiske fuglesprog er ikke det eneste fløjtesprog, der stadig tales i verden. For eksempel taler fårehyrder på De Kanariske Øer også et fløjtesprog, der er blevet undersøgt af videnskaben.

Det spanske fløjtesprog er baseret på spansk, og på samme måde er det tyrkiske fuglesprog stadig tyrkisk i grammatik og struktur – blot er ordene erstattet med enslydende fløjt.

I 2005 viste et studie i tidsskriftet Nature desuden, at de spansk-fløjtende fårehyrder også tager begge hjernehalvdele i brug, når de skal fortolke den fløjtede form for spansk.

På trods af sine tyrkiske rødder, indrømmer Onur Güntürkün , at han ikke selv kendte til det tyrkiske fløjtesprog, inden han stødte på det som forsker.

»Jeg stødte for første gang på det i Australien, da en kollega fortalte mig om det,« fortæller professoren i pressemeddelelsen.

»Jeg vidste med det samme, at naturen på denne måde havde leveret den perfekte metode til at bekræfte teorien om assymetri i sprogopfattelsen,« fortsætter Onur Güntürkün.