Økologi giver måltidet mening

Måltidet skal give mening. Trenden de sidste tre til fire årtier, som har påvirket det økologiske salg, har blandt andet været, at fokus er flyttet væk fra

mængden

af mad til

meningen

med maden.

En hvidbog om udvikling og vækst i den økologiske sektor fra 'Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) viser, at kravet til god og sund mad øges med stigende uddannelsesniveau. Derfor er det primært de højtuddannede, der efterspørger de økologiske varer.

»Dem vi kalder de overbeviste, som er meget engageret i fødevarer og kvalitet. De nærer omsorg for familien, men har også en omsorg, der rækker ud i tid og rum. De tænker på landarbejderen i Afrika, grundvandet om 20 år og de kommende generationer,« fortæller fødevaresociolog Katherine O´Doherty Jensen fra Institut for Human Ernæring, KU-LIFE, der har bidraget til hvidbogen.

Gode, sunde råvarer som smager

Halvdelen af dem, der køber økologiske varer, mener, at produkterne smager bedre. Disse forbrugere ønsker gode, sunde og miljøvenlige varer. Og så har de en udpræget mistillid til fødevareindustrien.

»Dermed går valget på, hvad man ikke får, når man køber økologisk. Man får ikke pesticider, medicinrester, GMO osv. Ikke tilsætningsstoffer, ikke kraftigt forarbejdede produkter,« fortæller hun.

Økologi er næppe sundere

En stor andel er overbeviste om, at økologiske varer er både friskere og sundere.

Men naturvidenskaben har i mange år bakset med at kunne bevise en positiv ernæringsmæssig effekt ved at spise økologisk.

Lektor Søren Husted fra Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE undersøger den økologiske dyrkningsmetodes effekt på afgrøder.

Han er i dag i stand til at lave et kemisk fingeraftryk, der beskriver hele stofsammensætningen i en lang række grønsager. Om et par år vil han kunne fortælle, om der er noget i den økologiske produktion, der medfører flere af de gode stoffer og færre af de dårlige i frugt og grønt.

»Min påstand er, at man ikke kan smage, hvordan en grønsag er dyrket, men man ville ønske, man kunne. Der er et stort behov for at få følelsen omkring økologi legitimeret via videnskabelige data,« siger han.

Naturvidenskaben kan dog kun på ganske få områder give den økologiske forbruger opbakning i sundhedsaspektet.

»Der er helt utvetydigt mindre pesticid og en generel tendens til, at økologiske planter indeholder mindre nitrat. Men der er endnu ikke belæg for at sige, at økologiske produkter er sundere,« påpeger Søren Husted.

Og tilføjer:

»Men der er ingen tvivl om, at økologisk produktion i stor udstrækning skåner den omgivende natur.«

For forbrugeren er økologi et værktøj

Ifølge filosof Arno Victor er det ganske rationelt, at forbrugerne køber økologiske varer ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Der behøver nemlig ikke være udstedt en garanti for, at det videnskabeligt er sundere.

»I dag spiser folk jo ikke, fordi de er sultne eller lækkersultne. De spiser for at opbygge deres immunsystem. Det er rart for folk at vide, at når de spiser functional food eller økologisk, så gør de noget aktivt for deres sundhed,« fortæller han.

Samtidig har folk en generel spiseværing, som han kalder det. De reagerer ud fra, hvor magtesløse de føler sig i den verden, de lever i.

»Når folk spiser økologisk, er det ikke, fordi det er sundere eller smager bedre - objektivt set. Det er, fordi folk gerne vil melde sig ind i en bestemt adfærd. Og hvis de ikke får noget ud af at spise økologisk set fra en videnskabelig vinkel, ja - så hjælper det dem selv og deres opfattelse af verden,« fortæller Arno Victor.

Ifølge filosof Arno Victor skaffede man sig tidligere en mening ved at melde sig ind i et politisk parti eller et trossamfund. I dag skaber man sin mening ved et individuelt valg. Eksempelvis det økologiske.