Nyt studie: Enorme mængder af magma strømmede under Grindavík med overraskende hastighed

Man skulle næsten tro, at forskerne og de underjordiske guder har synkroniseret deres kalendere.

Samme dag som et nyt studie om voldsom magmabevægelse under den islandske fiskerby Grindavík udkommer, skyder der pludselig lava 80 meter op i luften i selvsamme område.

Det nye studie har igennem komplicerede målinger skitseret, hvordan en enorm flod af magma i efteråret 2023 fandt vej gennem et 15 kilometer sprækkesystem (også kaldet ‘gange’) under jorden - for nu at bryde op til overfladen for tredje gang siden december.

Faktisk nåede magmastrømmen helt op på 7.400 kubikmeter i sekundet, da den var allerkraftigst i efteråret, ifølge studiet.

Forskerne brugte både satellitbilleder og seismografiske målinger for at finde frem til resultaterne.

Det er noget, der har imponeret Thomas Kokfelt, der er seniorforsker ved GEUS.

»De har nærmest skabt et naturligt laboratorium ved at måle aktiviteten i jorden så nøje. Jeg tror aldrig, vi har haft så detaljerede målesystemer af den type begivenhed,« siger han til Videnskab.dk.

Enorme kræfter på spil

Freysteinn Sigmundsson, som er forsker i Geofysik ved Universitetet i Island, er førsteforfatter på studiet, der udkommer i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science.

Ifølge ham havde forskerholdet slet ikke regnet med at se så voldsom en strøm af magma i deres målinger:

»I tre tidligere gangbegivenheder forbundet med udbrud i Island var den udledte strømningshastighed mindre end 100 kubikmeter i sekundet. For Grindavik-gangen var det næsten hundrede gange højere,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Han fortæller, at forklaringen ligger i måden, de tektoniske plader strækker sig på.

Området ligger mellem to tektoniske plader (den eurasiske og den nordamerikanske). Ifølge Freysteinn Sigmundsson har det formentlig haft stor indvirkning på den kraftige strøm af magma, når de to plader driver fra hinanden (også kaldet en ‘divergerende pladegrænse’).

»Udstrækning på grund af pladedivergens skabte stærke kræfter i jordskorpen, og magma flød op i en lodret gang,« forklarer han.

»Strækkræfterne bidrog meget væsentligt til drivtrykket for magmastrømningen i gangen, hvilket forårsagede den meget hurtige strømning.«

Det er også noget, som Thomas Kokfelt har hæftet sig ved i studiet:

»Noget af det interessante, som de her målinger viser, er, at der faktisk ikke skal så meget overtryk til for at få magmaen til at bevæge sig op i sprækkerne, som man ellers har troet,« forklarer han.

»Det er i mindst lige så høj grad tektonisk ‘stress’, når de tektoniske plader trækker sig fra hinanden, der er med til at presse magmaen op igennem systemet.«

Til gavn for lokalbefolkningen

Freysteinn Sigmundsson nævner selv det nyeste udbrud ved Grindavík som en af de situationer, hans og kollegernes forskning forhåbentlig kan afhjælpe med den nye viden i fremtiden.

»Først og fremmest håber vi, at den nye viden kan bruges til bedre at forstå de seriøse, vulkanske farer i området - til gavn for lokalbefolkningen i Island.«

Også Thomas Kokfelt håber, at det generelt vil kunne hjælpe beredskabet fremover.

»Med den her viden kan vi forhåbentlig med tiden blive bedre til at forudsige udbrud i andre områder, hvor der er lignende sprækkesystemer og tektonisk aktivitet,« siger han.

Men som han også påpeger:

»Der er stadig lang vej igen, for se nu bare på udbruddet i dag. Der kommer en sværm af jordskælv, der ikke engang er særligt kraftige. En halv time senere er der et udbrud af lava.«