Sådan holder geologer et vågent øje med Islands vulkaner

Lava sprutter og flyder nu i lange orange baner mod den islandske by Grindavík.

Den nærliggende vulkan gik i udbrud i morges. Veje smelter, og flammer er ved at fortære de første huse.

Ingen beboere er dog kommet til skade, for evakueringen af byen begyndte tidligt på natten. Allerede klokken tre så geologer tydelige tegn på, at magma ville bryde jordens overflade.

Deres instrumenter har mærket jorden ryste ualmindeligt mange gange på det seneste, og derfor har de frygtet, at vulkanen ville gå i udbrud igen.

Usædvanligt mange jordskælv holder nattevagten vågen

Da Videnskab.dk for et par uger siden besøger Islands Meteorologiske Institut for at se, hvordan man overvåger vulkaner og forudser udbrud, ligger de fleste islændinge i deres senge og sover.

Men instituttets nattevagt Bjarki Kaldalóns Friis er lysvågen og fortæller profetisk om, hvad geologernes instrumenter viser.

»Vi ser usædvanligt mange små jordskælv i Reykjanes-området lige nu, og det er for os geologer et klart varsel om, at noget er på vej.«

Bjarki Kaldalóns Friis er naturkatastrofespecialist og holder øje med blandt andet jordskælv, vulkaner og oversvømmelser.

Det er især rystelserne omkring Grindavík, som holder ham vågen. Den nærliggende vulkan har ikke været aktiv i knap 800 år, men på det seneste er den begyndt at røre på sig.

Kort før jul, den 18. december 2023, kom et længe ventet udbrud. Og 14. januar 2024 skete det så – som Bjarki forudsagde - igen.

Årsagen findes dybt under Island

Grunden til, at Island er så udsat for jordskælv og vulkanudbrud, er, at landet ligger på to tektoniske plader – den nordamerikanske og den eurasiske plade – som bevæger sig i hver sin retning med en hastighed på omkring to centimeter om året.

Det lyder ikke af meget, men over tid strækker jorden sig. På et tidspunkt vil jorden briste, og så begynder pladen at reparere sig selv nedefra, fortæller Rikke Pedersen.

Hun er leder af forskningsinstitutionen Nordisk Vulkanologisk Center ved Islands Universitet og forsker i skorpedeformation ved vulkanisme og jordskælv.

»Det er sådan, Jordens skorpe bliver dannet,« fortæller hun. »Det er den proces, der foregår på 60.000 kilometers pladegrænse rundt om i hele verden.«

Hvorfor vågner en vulkan, som ikke har været aktiv i 800 år?

Vulkaner har en rytme for, hvornår de er vågne, og hvornår de sover, forklarer Rikke Pedersen.

»Reykjanes-området har ligget i dvale i næsten 800 år. Før det havde man en periode på cirka 500 år, hvor den var aktiv. Og inden det en periode på knap 800 år, hvor den var inaktiv. Vores data går 4.000 år tilbage, så vi kan se et klart mønster.«

Ud fra dataobservationer, som går langt tilbage i tid, kunne Rikke Pedersen og hendes kolleger forudse, at vulkanen ville gå i udbrud. Men de kan ikke forudsige, hvilken dag, hvorhenne, eller hvor kraftige udbruddene vil være.

»Vi lærer altid noget nyt og gør nye opdagelser. Det er derfor, det aldrig bliver kedeligt at arbejde som vulkanolog,« fortæller Rikke Pedersen.

Jordskælvsmålinger og GPS-stationer

Tilbage på Islands Meteorologiske Institut et par uger før det nye udbrud er der stille. Over for Bjarki Kaldalóns Friis sidder hans kollega og skriver den næste vejrudsigt. Om dagen er de flere på arbejde, men om natten er de kun to om overvågningen.

»Vulkanen sover jo ikke,« siger han.

I løbet af en nattevagt holder han særligt øje med jordskælv. En af skærmene i kontrolrummet viser ham, hvor og med hvilken styrke de rammer.

Instituttet har et tæt netværk af seismografer, der opfanger jordskælvsaktiviteten i Island, forklarer han. Jordskælvene indikerer, hvor meget aktivitet der er i området.

Han holder også øje med landhævninger, altså hvor meget jorden hæver og sænker sig. Det, som geologer også kalder for overfladedeformation. Det angiver, hvor meget tryk der er under overfladen, forklarer han.

Instituttet har et netværk af GPS-stationer, som registrerer bevægelser i overfladen. Ud fra dem kan han følge med i, hvor meget jorden hæver og sænker sig.

Hvis magma bevæger sig fra større dyb og op mod overfladen – for eksempel fra 20 kilometers dybde til 4-5 kilometers dybde – vil jordens overflade bule op.

»Det er, ligesom hvis du fylder en vandballon,« forklarer han. »Bortset fra at du ikke har at gøre med vand her, men flydende magma fra Jordens indre.«

Det meste sker under overfladen

Under det første vulkanudbrud før jul faldt trykket, forklarer Rikke Pedersen:

»Først så vi hele området hæve sig op, og så så vi jorden falde ned. Nu hæver jorden sig igen.«

Med det nye udbrud er der formentlig sket endnu et trykfald. Men det største trykfald skete faktisk tilbage i november under evakueringen af byen.

»Der sker mere under end over jordens overflade,« fortæller hun. »Vulkanudbrud er kun den lava, vi kan se.«

Varsling skal gå lynhurtigt

Den nat, Videnskab.dk er på vagt med Bjarki Kaldalóns Friis, er der fred og ro. Men han er hele tiden opmærksom, for hvis der skulle ske et udbrud på hans nattevagt, skal det gå stærkt.

Det, der især er ildevarslende, er hvis GPS-stationerne flytter sig usædvanligt hurtigt fra hinanden, og hvis større jordskælv kommer med meget tætte intervaller.

»Så ved vi, at vulkanen er ved at gå i udbrud, men ikke før,« fortæller Bjarki Kaldalóns Friis.

»Vi kan følge med, men vi kan ikke forudsige. I de fleste tilfælde ser vi det først halvanden time før.«

Han fortæller senere over telefonen, at natten til 14. januar 2024 havde de mere tid, end de plejer:

»Forvarslet denne gang var på hele fem timer.«

Når udbrud sker, er det Islands Meteorologiske Institut, som har ansvar for at advare civilforsvaret.

»Det er et scenarie, man frygter, særligt om natten, fordi man er alene på vagt,« fortæller Bjarki Kaldalóns Friis. »Men det er jo det, vi holder os vågne for.«