Ny testmetode kan redde danske malkekøer

»Køerne døde, og vi anede ikke, hvad de fejlede,« sagde landmand Tage Lausten til Landbrugsavisen for syv år siden.

Tage Lausten følte sig magtesløs og anede ikke, hvad han skulle gøre, da hans køer i 2011 fik lungebetændelse og ledbetændelse på stribe.

Hvad Tage Lausten og hans dyrlæge ikke vidste på det tidspunkt, var at køerne var blevet syge af smitte med bakterien Mycoplasma bovis.

Siden 2011 har mindst 120 kvægbesætninger haft lignende sygdomsudbrud med store dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og økonomiske tab for den enkelte landmand til følge.

Vores forskning, der var finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden, viser, at en forholdsvis billig og nem laboratorietest, der måler mængden af antistof i køernes blod og mælk, kan bruges til at finde ud af, om syge køer i en kvægbesætning med sygdomsudbrud har Mycoplasma bovis-infektion.

Men testen skal bruges på de rigtige tidspunkter i sygdomsforløbet, og fortolkningen af testsvaret krævede ny viden om sygdommen.

\ Læs mere

Studier af små myg hjælper med at bremse kvægsygdom

Sådan virker antistoftests

Når koen bliver syg går immunforsvaret i gang med at bekæmpe infektionen.

Det sker blandt andet ved, at særlige celler i blodet producerer proteiner, såkaldte antistoffer, der hjælper koen med at bekæmpe bakterieinfektionen.

Disse celler husker normalt godt, og de kan genkende infektionen og reagere hurtigere, hvis koen skulle blive smittet med den samme sygdom igen. Det er den mekanisme, man udnytter ved vaccination.

Når et menneske eksempelvis bliver vaccineret mod stivkrampe, stiger niveauet af antistoffer mod stivkrampe-bakterien i blodet efterfølgende.

Antistofsvaret kan også anvendes til at finde ud af, hvad mennesket – eller koen – fejler ved at måle mængden af antistof rettet mod en specifik bakterie.

Tests, der bruges til at måle indholdet af antistoffer, kaldes ofte antistoftests, og de er meget udbredt til at diagnosticere sygdomme hos både mennesker og dyr.

\ Læs mere

Sådan fungerer immunforsvarets hukommelse

Mycoplasma bovis narrer immunforsvaret

Mycoplasma bovis er dog en særlig bakterie. Den kan nemlig påvirke immunforsvaret, så det fungerer dårligere.

Bakterien kan også ændre sin egen overflade og derved ’gemme sig’ for immunforsvarets celler, så de har svært ved at genkende bakterien igen. Det er nærmest, som om den havde taget en usynlighedskappe på.

Dette er sandsynligvis en af årsagerne til, at den antistoftest, der kan bruges til at diagnosticere sygdom som følge af Mycoplasma bovis hos køer, skal tolkes på en anden måde end antistoftests for andre sygdomme hos køer.

Sådan gjorde vi

For at finde ud af hvordan testsvarene skal fortolkes, lavede vi et forsøg i fire besætninger med malkekøer, der alle havde et udbrud af sygdom som følge af Mycoplasma bovis.

Vi målte niveauet af antistoffer rettet mod Mycoplasma bovis i blodet på både raske og syge køer og kalve, samt i mælken på køerne over en periode på 12 uger og sammenlignede resultaterne.

Vi fandt ud af, at antistoffer mod bakterien fluktuerer meget, og at mængden hos dyr, der har været syge, kun er høje i en kort periode på nogle få måneder – ikke i flere år, som det ofte er tilfældet med andre sygdomme hos kvæg (se mere herom i figuren under artiklen).

\ Læs mere

Antistoffer: Moderne lægemidler baseret på kroppens forsvarsmissiler

Det er vigtigt, fordi fortolkningen af antistoftesten dermed er forskellig i forhold til andre sygdomme, og når landmænd og dyrlæger anvender testen, skal de tænke anderledes, end de er vant til.

Desuden fandt vi ud af, at der er forskel på, hvor store mængder antistoffer dyr med forskellige former for sygdom producerer.

Bakterien er let at overse

Vi fandt desuden, at en ko med lunge- eller ledbetændelse som følge af Mycoplasma bovis stort set ikke udskiller antistoffer i mælken.

Men det gør køer med yverbetændelse forårsaget af Mycoplasma bovis.

Det har stor betydning for anvendelen af testene, da man i en malkekvægsbesætning ofte gerne vil måle antistoffer i en mælkeprøve fra den store tank, som mælken fra alle køerne bliver opsamlet i under malkningen.

Antistofmængden i mælken fra tanken kan således bruges til at vise, om der er køer med yverbetændelse forårsaget af Mycoplasma bovis i besætningen. Men den siger intet om, hvorvidt der også er køer med andre slags Mycoplasma bovis forårsagede lidelser såsom lunge- eller ledbetændelse.

Med andre ord kan man let overse, at der er Mycoplasma bovis-sygdom i besætningen, hvis man kun måler på mælken fra tanken.

Vores nye viden om antistoftesten viser desuden, at antistofferne varierer meget fra dyr til dyr. Derfor er det nødvendigt at måle mængden af antistoffer i blodet på en gruppe af dyr, og ikke kun en enkelt ko eller tre – hvad man hidtil har haft tendens til – når man skal vurdere, om dyrene i en sygdomsramt besætning er syge på grund af Mycoplasma bovis.

Hurtigere behandling af de syge besætninger

I 2011 da Tage Lausten og andre landmænds køer blev syge, kunne dyrlægerne ikke vide, hvordan man skulle tolke disse antistoftests hos køerne. Derfor var det svært at få stillet en hurtig diagnose og give den rette behandling til dyrene.

Viden om fortolkning af antistoftesten er til gavn for landmænd som Tage Lausten og hans dyrlæge, så de hurtigere kan iværksætte behandling og smittenedsættende tiltag, der er målrettet Mycoplasma bovis.

Det gør det nemmere at stoppe smitten i opstarten, og det begrænser de negative konsekvenser for den enkelte landmand og hans dyr.

På sigt kan den nye viden måske bruges i et certificeringsprogram, hvor besætningerne løbende tester grupper af dyr, så smitte med Mycoplasma bovis mellem kvægbesætninger kan forebygges bedre end i dag.