Ny art med oplukker-penis opkaldt efter Carlsberg

Videnskabsfolk kan, som os andre, godt trænge til en kold øl, men i et nyt studie kunne det se ud som om øl-tankerne er sivet ind i arbejdet.

Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har nemlig fundet seks nye arter af en rovbille-slægt (Loncovilius), og én af dem har en penis formet som en øloplukker.

Der blev ligefrem fremstillet en model af ‘værktøjet’ i rustfrit stål, der faktisk virker, og på grund af dette samt Carlsbergfondets donationer til den frie forskning, besluttede forskerne at kalde den veludstyrede rovbille Loncovilius carlsbergi.

Men at nærstudere insekt-penisser er ikke rent fjol, for faktisk er det én af de bedste måder at kende forskel på arterne på.

»Formel navngivning og beskrivelse af arter er essentielt for naturbeskyttelse og forståelse af biodiversitetskrisen, så det her er endnu et lille skridt fremad på dét punkt,« siger Aslak Kappel Hansen, postdoc i bille-taksonomi på Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til den videnskabelige artikel.

»Vi ved endnu ikke, hvorfor den har form som en oplukker«

Arterne er ikke opdaget i naturen i Chile eller Argentina, hvor de ellers hører hjemme, men er blevet opdaget ved nærstudering af museets insekt-samlinger.

»Vi har millioner af eksemplarer siddende i museumssamlinger, der mangler at blive korrekt genskendt og i mange tilfælde beskrevet som nye arter. Mange af dem er ret gamle, så der kan endda være nogle arter derinde, der ikke længere findes« påpeger Aslak Kappel Hansen.

Forskerne har fokuseret på én slægt, Loncovilius, og gennemgået forskellige eksemplarers særlige træk for at finde ud af, hvilke der hører til slægten, og hvilke der ikke gør.

Slægtens medlemmer har blandt andet klæbrige hår på alle seks ben til fælles. De fleste rovbiller har det kun på forbenene, hvor hårene hjælper dem med at klatre rundt i vegetationen på jagt efter bytte.

Udover de seks nye medlemmer af slægten fandt forskerne faktisk fem, nu tidligere, medlemmer, der slet ikke hørte til i den.

Når det så nemt kan gå galt i at genkende enkelte arter, er det godt at have et træk, der er meget forskelligt fra art til art, at holde fast i. Det er her, insekters penisser kommer ind i billedet.

»Hos insekter er kønsorganerne ofte meget forskellige. Når man har billeder af dem ved siden af hinanden til sammenligning, kan de helt ligne skulpturer,« forklarer Aslak Kappel Hansen.

Man ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men én idé er en såkaldt ‘lås-og-nøgle teori’, hvor hannens og hunnens parringsorganer har udviklet sig til at passe meget præcist sammen.

»Når én arts parringsorganer passer til hinanden som nøgle og lås, er der ingen risiko for, at forskellige arter brænder tid og energi af på at prøve at parre sig med hinanden,« forklarer Aslak Kappel Hansen.

Ikke nok ressourcer til den slags videnskabeligt arbejde

Spørger man, om de nye arter er en stor opdagelse, er spørgsmålet ret kompliceret.

»Insekter som fluer og biller er jo enormt diverse, så der er rig mulighed for at opdage flere af dem. Hvis nogen derimod pludselig havde opdaget, for eksempel, en ny fugleart, ville det være mere sensationelt,« påpeger Claus Rasmussen, adjunkt i entomologi på Aarhus Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Men at kortlægge alle de arter, vi mangler, er en kæmpe opgave, som vi har meget få folk, der kan påtage sig,« tilføjer han.

Der er forskellige vurderinger af, hvor mange af Jordens arter, der endnu ikke har et navn, men det ligger typisk mellem 5 og 10 millioner arter.

Studier, der identificerer nye arter, er typisk arbejdskrævende men ligetil, og når sådan et studie er blevet publiceret, er de nye arter officielle.

Men på grund af manglende ressourcer og folk til forskning i at navngive arter, altså taksonomi, er der stadig meget at gøre i jagten på de uopdagede.

»Efter min mening gør vi slet ikke nok for at opdage, hvilke arter der er derude, så derfor er det virkelig heldigt, at Statens Naturhistoriske Museum kunne samle folk til at lave et studie som det her,« siger Claus Rasmussen.

Vi ved bogstaveligt talt ikke, hvad vi går glip af, uden arts-navngivning

Billearter fra Sydamerika kan virke fjernt fra os, men at kortlægge de arter vi ikke kender kan være vigtigt for vores forståelse af klima, vores fødevaresystemer og meget andet.

»Ved klimaforandringer er det sjældent store arter, for eksempel pattedyr som hjorte eller ræve, der bliver hurtigt påvirket. Men man kan virkelig se en effekt, når man kigger på insekter,« påpeger Aslak Kappel Hansen.

Derfor er det hos de små arter, at vi kan se tydelige og næsten øjeblikkelige effekter af vores påvirkning af naturen omkring os.

I planternes verden er det også godt at kende forskellige arter, især når det gælder fødevarer, da vores nuværende fødevaresystem er baseret på meget få arter, vi normalt spiser.

Og om man taler dyr eller planter, har felter som for eksempel medicin før haft stor gavn af at kende eksotiske arter med særlige egenskaber.

Hvis vi ikke kender Jordens arter, ved vi derfor bogstaveligt talt ikke, hvad vi står til at miste, hvis vi tankeløst påvirker naturen.

»Hvad klima- og biodiversitetskrise angår, er et godt overblik over Jordens arter nok den bedste måde at vide, om korthuset er ved at falde sammen om ørerne på os,« siger Claus Rasmussen.

»Hvis vi ikke kan kende forskel på arterne, får vi meget sværere ved at se det.«