Bille forklæder sig som myre og går på rov blandt myrebørn

Der er kun døden, når hundredetusinder af aggressive, små snigmordere kommer tromlende i underskoven.

Det er ikke uden grund, at hærmyrer kaldes insektverdenens pendant til Djenghis Khans hærgende horder, for alt, hvad de møder - insekter, edderkopper og skorpioner - overmandes og sønderdeles på få øjeblikke.

Men selv om horden er barsk og ustoppelig, har en lille, listig bille fundet ud af at infiltrere hærmyrerne.

Skjult bag kemiske duftstoffer, myreformet dragt og imiteret myreadfærd hænger billen ud med myrerne, som om den var en myre.

Men bag facaden skjuler den en grum og dyster agenda - at æde myrernes larver.

Udfordrer, hvor tilfældig evolutionen er

Rovbillen er en social parasit, og for at overleve blandt de aggressive hærmyrer har den overkommet en formidabel evolutionær udfordring, hvor den ikke bare har udviklet et nyt anatomisk træk, men har sat hele sin anatomi, adfærd og fysiologi i spil.

Det, skulle man umiddelbart tro, hørte til i bogen med sære biologiske undtagelser, men forbløffende nok viser 2 forskere nu, at det ikke bare er sket 1 gang, men 12 gange, uafhængigt af hinanden.

Dén opdagelse stiller grundlæggende spørgsmål ved, hvor tilfældig evolutionen er.

»Det viser, at evolutionen har været ekstremt forudsigelig, hver eneste gang rovbiller og hærmyrer mødtes. Vores fund udfordrer den amerikanske palæontolog Stephen J. Goulds berømte hypotese om, at hvis man spolede evolutionen tilbage og kørte båndet igen, så ville helt forskellige livsformer bryde frem,« siger evolutionsbiologen Joseph Parker på American Museum of Natural History i New York, USA. Sammen med Munetoshi Maruyama på Kyushu University Museum, Fukuoka, Japan, står han bag forskningen.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Debatten trækker tråde til rumvæsener

Goulds hypotese førte til en i dag legendarisk debat, som i sidste ende også trækker tråde ud til, hvorvidt man kan forvente at finde menneskelignende rumvæsener, hvis intelligent liv er opstået på andre planeter.

»Det er et veludført studie,« siger lektor David Nash ved Center for Social Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

»I forhold til Gould og debatten mener jeg, at tiden er moden til at se på, hvad det i praksis betyder for evolutionen - Gould tog et meget ekstremt standpunkt om, at 'alt kan ske'.«

Billernes evolution er enestående

Når forskellige dyr udvikler ens karakterer, kalder man det konvergent evolution.

Det er der mange eksempler på, men de mest berømte er nok den uafhængige udvikling af vinger hos fugle, flagermus og insekter eller den samme strømlinede form hos delfiner, hvaløgler og hajer.

De konvergente systemer strækker sig dybt tilbage i tiden og kan derfor vidne om forudsigelighed, men omvendt påpeger kritikere, at der tale om simple, funktionelle løsninger med et snævert udvalg af alternative muligheder.

Det kan man ikke sige om det nye studie af rovbiller.

»De her biller repræsenterer et nyt og virkelig imponerende system af konvergent evolution. Det er en kompleks og indviklet symbiose, som er udviklet stereotypt mange gange fra fritlevende forfædre,« siger Joseph Parker.

»Det, der er helt enestående, er, at dette konvergente system er evolutionært oldgammelt.«

Andre komplekse konvergente systemer kender man kun inden for et par millioner år.

Myrer er en kæmpe ressource

I dag finder man myrer næsten overalt på Jorden, og går man tilbage i udviklingshistorien, kan man se, at de for alvor er blomstret op inden for de sidste 50-60 millioner år.

Hærmyrerne er en del af det, og med deres enorme skarer af millioner individer er de selv blevet en gigantisk ressource i miljøet.

»En koloni af hærmyrer repræsenterer en kæmpestor kage, og som sådan er det næsten ikke til at undgå, at nogle andre har succes med at få en lille bid af den også,« siger myreekspert, lektor Jes Søe Pedersen ved Center for Social Evolution.

Det er rovbillerne langt fra de eneste, som har opdaget - mange forskellige kræ som mider, sølvfisk, fluer og hvepse lever af hærmyrerne - men rovbillerne er ekstreme.

»Det er en ekstrem udfordring, når man ligefrem skal helt op og æde af larverne, fordi der er et stærk selektionspres fra hærmyrernes side for at undgå det. Så der er tale om et superhårdt evolutionært våbenkapløb,« siger Jes Søe Pedersen.

Rovbillerne er næsten umulige at skelne fra myrer

Rovbillerne har undergået en gennemgribende forvandling, hvor selektionen som en evolutionær billedhugger har givet deres krop en ’myre-talje’ med forstørret bagkrop, myreformet ydre panser, forlængede ben, antenner med ’albue-knæk’ og formentlig en vifte kemiske duftstoffer, som er myrernes primære måde at orientere sig.

Dertil kommer en tilpasset myreadfærd med at nusse og slikke arbejderne, sove og vandre med kolonien, hjælpe med at slæbe osv.

Faktisk er rovbillerne endt som så gode efterligninger, at biologerne har overset dem, og de fleste af de biller, forskerne nu har undersøgt, er helt nye for videnskaben.

»Man skal virkelig have et falkeblik for at se dem,« siger Joseph Parker og skønner, at måske kun 1 ud af 5.000 individer er en bille.'

Smertefuldt at studere hærmyrer

Over mere end ti år har de to forskere ledt efter billerne blandt hærmyrer i Asien, Afrika og Amerika.

De har sneget sig helt ind på hærmyre-stierne for at sidde musestille og tålmodigt og så med hurtigt snuptag suge biller op i en slags sugerør.

»Men man skal være meget forsigtig for ikke at forstyrre hærmyrerne - undgå at ånde på dem eller dryppe en dråbe sved fra panden ned på dem - ellers bliver det smertefuldt,« siger Joseph Parker.

Så selv om biologerne har kendt til de specielle rovbiller, har ingen hidtil kunnet løse den grundlæggende gåde om, hvordan hærmyre-rovbille systemerne var udviklet - om det er sket selvstændigt flere gange, eller om det er et enkelt oprindeligt system, som er blevet udbredt.

DNA knækkede gåden

I bund og grund er det den gåde, forskerne nu har løst med DNA fra mange forskellige rovbiller.

De har sammenlignet fem udvalgte gener side om side, og ud fra forskelle og ligheder har de bygget et slægtskabstræ.

Træet afslører meget tydeligt, at der ikke er tale om én enkelt oprindelig linje, der er bredt ud, men derimod mange forskellige oprindelser.

Den seneste fælles forfader til alle rovbillerne levede for cirka 100 millioner år siden - omtrent samtidigt med, at menneskets linje splittede fra mus - og i løbet af de sidste 60 millioner år har evolutionen 12 gange nået samme resultat.

Det er det, som grundlæggende udfordrer billedet af tilfældighed.

»Det modbeviser Goulds synspunkt om, at hvis det samme sæt af evolutionære kræfter ville virke på det samme sæt organismer, ville man få et helt nyt resultat hver gang,« siger David Nash.

»Men der er stadig store forskelle i billernes konvergente træk - de er ikke identiske - så det vidner om, at nogle evolutionære ruter er mere sandsynlige end andre og dermed kanaliserer, hvordan evolutionen sker i praksis.«

Man kan sige, at evolutionen i det store overbliksbillede kan være forudsigelig, men at hvert eksempel også er unikt i det detaljerede nærbillede.

Kemiske stoffer kan have åbnet myrernes dør for billerne

Forskerne fremhæver, at rovbillerne alle tilhører den samme underfamilie, Aleocharinae, mens ingen andre rovbiller blandt 32 underfamilier med over 40.000 arter har udviklet sig som sociale parasitter på hærmyrer.

Derfor mener de, at underfamilien må have nogle særlige træk, som disponerer dens medlemmer mod at kunne blive sociale parasitter, og de peger på tre træk:

1. Jagtmetoden.
2. En uanseelig størrelse.
3. Forsvarskirtler i bagkroppen, som giver dem en unik kropsplan blandt rovbiller.

Et sandsynligt evolutionært scenarie kan være, at det afgørende trin er en ’myre-ficering’ af kirtlens kemiske stoffer, som kan have åbnet døren til at gå uskadt rundt blandt hærmyrerne.

Siden kan man forestille sig, at en lang sekvens af optimeringer på kropsform og fintuninger af adfærd har givet det endelige resultat.

»Som det ser ud har netop denne underfamilie af rovbiller, Aleocharinae, været dem, som havde gode kort på hånden, når det drejer sig om at få succes med at parasittere hærmyrernes kæmpestore ressourcer. Men tog man et par hundrede millioner år længere tilbage og genstartede livet derfra, er det bestemt ikke sikkert, at det her ville ske igen,« siger Jes Søe Pedersen.

Som myrer så aliens

I hvor høj grad systemet kan bruges til at generalisere på, om evolutionen i bred forstand er forudsigelig, er svært at sige, men det er tankevækkende, hvor forudsigeligt det umiddelbart ser ud, selv for så komplekse fænomener.

Hvis evolutionen i de overordnede træk kan siges at være forudsigelig, vil man, som Goulds modpart, palæontologen Simon Conway Morris, hævdede, forudsige, at såfremt intelligent liv er opstået på andre planeter, kan detaljerne variere, men overordnet vil vi forvente at møde ret genkendelige, oprejste på to ben, humanoide væsner.

Den endelige test kommer, hvis det en dag lykkes at finde liv på andre planeter i universet.