Hvor meget neandertalerne (Homo neandertalensis) havde til fælles med vores gren af menneskeslægten (Homo sapiens), er forskerne ikke enige om.
Men ifølge fund, som en gruppe arkæologer nu har gjort i det sydøstlige Spanien, kan det tænkes, at neandertalerne i det mindste havde et ønske om at udsmykke sig til fælles med Homo sapiens.
Muslingeskaller med huller i til at bære i en halskæde og med spor af blandt andet røde og violette farvestoffer, kan tyde på det, mener forskerne.
De har publiceret deres fund i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences' (PNAS) i denne uge.
Symboler og ritualer?
De spanske forskere tolker sporene af farvepigmenter som mulig neandertaler-kosmetik. Dette kan fortælle os mere, end blot at denne flok klaskede lidt farve på her og der, og så var det det, mener de.
Den symbolske tankegang og adfærd, som en sådan kropsudsmykning indikerer, er nemlig noget man hovedsageligt forbinder med Homo sapiens. De nye fund antyder, at neandertalere også havde denne adfærd, mener João Zilhão, som er professor i palæolitisk arkæologi ved University of Bristol.
Ornamentering, som at pynte sig med farver og skaller, kan for eksempel signalisere identitet og individualitet.
»Vore fund er det første sikre tegn på at neandertalerne, på et tidspunkt ti tusind år før det moderne menneske dukker op i Europa, har en symbolsk organiseret adfærd,« siger Zilhão i en pressemeddelelse fra universitetet.
Dateringen afgør det
Det er dateringen, som gør forskerne bag undersøgelsen mest sikre på, at de har med at gøre med pynteglade - og dermed symbolsk orienterede - neandertalere.
Radiocarbon Unit ved University of Oxford's School of Archeology har dateret fundene til at være 50.000 år gamle.
Dermed kan neandertalerne ikke have efterabet pyntevaner fra Homo sapiens, eller være blevet påvirket af dem på andre måder, eftersom det moderne menneske formodentlig ikke indvandrede til disse områder før 10.000 år senere, argumenterer forskerne i pressemeddelelsen.
De mener også, at fundene indirekte kan give neandertalere anerkendelse for at have været ophavet til den såkaldte Châtelperron-kultur, som arkæologerne ser spor af i tiden fra omkring 30.000 år siden.
Mange mener, neandertalerne må have lært denne kultur af det moderne menneske.
»Fundene fra vores udgravning fjerner den sidste usikkerhed om hvor moderne neandertalerne var i deres adfærd og tankegang. Der er ikke længere nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved neandertalernes ejerskab til de symbolske genstande fra denne periode,« siger Zilhão i pressemeddelelsen fra University of Bristol.
Norsk skepsis
Der er ikke så mange, som specialiserer sig i neandertalere, men Håvard Hegdal har skrevet specialet 'What if they weren't human? Neanderthal behavioural ecology and evolution' ved Institut for arkæologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo.
Han er overrasket over de nye sminkefund, hvis tolkningen af dem er korrekt.
»Der er gjort talrige fund af farvepigmenter hos Homo sapiens, men utroligt lidt hos neandertalerne. Det giver grund til at være skeptisk,« siger han.
»Man har haft en forestilling om, at neandertalerne har haft en avanceret kultur, som det med de seneste årtiers analyseteknologi har vist sig at være vanskelig at finde spor af,« siger Håvard Hegdal.
Han mener, at man uanset dette må gå ud fra at neandertalerne var i stand til fremstille og bruge redskaber, og at man må tolke dette, som at de kunne udnytte de muligheder, der var omkring dem, samt at de var teknologisk fleksible.
»Det er svært at sige, men det er jo fuldt ud muligt, at de kan have smurt ting på kroppen. Man skulle imidlertid tro, at der ville være gjort flere fund af sådanne farvestoffer, hvis de havde gjort dette,« siger han.
»Men jeg tror, flere og flere hælder til, at neandertalerne ikke tillærte sig Châtelperron-kulturen fra Homo sapiens,« siger Hegdal.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
