'Mystisk' signal fra rummet er formentlig en fejl
Et kraftigt signal fra en nærliggende stjerne har vakt opsigt. Men historien fortjener slet ikke opmærksomheden, siger danske forskere.
ratan_signalet

Her ses 'råoptagelsen' af signalet fra stjernen HD 164595. (Illustration: Bursov et al.)

Her ses 'råoptagelsen' af signalet fra stjernen HD 164595. (Illustration: Bursov et al.)

Et russisk teleskop har opfanget et meget kraftigt signal fra en stjerne, der ligger 94 lysår herfra. Kan det være intelligente væsner, der forsøger at få fat i os? En civilisation, som er så langt fremme, at den kan manipulere med energikilder, som ligger langt uden for vores formåen her på Jorden i dag?

Formentlig ikke, lyder det fra danske forskere, som Videnskab.dk har talt med.

Opdagelsen er gjort af såkaldte SETI-forskere, og pudsigt nok er det et citat af en af det amerikanske rumliv-eftersøgningsinstitut SETI's grundlæggere, Carl Sagan, der popper op i bevidstheden på den danske astrofysiker Søren Brandt, da han bliver bedt om at forholde sig til historien, som eksempelvis DR har bragt.

»’Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser’. Det drejer sig om et signal, man har set én gang, lavet opfølgninger på og ikke set siden. Jeg er fuldstændig skeptisk. Vi kan ikke blæse i hornet, hver gang der er nogen, der måske ser noget,« siger seniorforskeren, som arbejder ved DTU Space.

SETI

SETI står for Search for Extra-Terrestrial Intelligence, og SETI-instuttet er et amerikansk forskningsinstitution, der søger efter liv i rummet. 

Signalet blev fanget for over et år siden

Opdagelsen af det kraftige signal blev gjort med det russiske radioteleskop RATAN-600, som ligger i Zelenchukskaya i den russiske republik

Karatjajevo-Tjerkessien i den nordlige del af Kaukasus.

Signalet blev opfanget for over et år siden, 15. maj 2015, men er først kommet i mediernes søgelys nu, efter at bloggen centauri-dreams.org for nylig skrev om det. Der er ikke lavet noget studie på detektionen endnu, men resultatet bliver fremlagt på en konference, International Astronautical Congress (IAC), som afholdes i Mexico i slutningen af september.

Stjernen ligger 94 lysår herfra

Forskerne ved, at HD 164595 er en stjerne med 0,99 solmasser, som ligger næsten 95 lysår væk fra Jorden i konstellationen Hercules.

Stjernen er omkring 6,3 milliarder år gammel, og dens metalindhold er næsten magen til vores egen sols.

Man kender én planet i dette system, en Neptun-lignende planet, som er alt for varm til at kunne understøtte liv, som vi kender det, men der kan sagtens være andre, ukendte planeter i kredsløb om HD 164595.

Kilde: centauri-dreams.org

Bloggens skribent, Paul Gilster, har skrevet om opdagelsen på baggrund af konferenceoplægget, som han har fået tilsendt af den italienske SETI-forsker Claudio Maccone, en af forskerne bag opdagelsen.

»Der er ikke nogen, der påstår, at det er en ikke-jordisk civilisation, der står bag, men det er bestemt værd at studere nærmere,« skriver Paul Gilster, men spekulerer alligevel umiddelbart efter videre i, hvilken type civilisationer der ville være i stand til at sende så kraftige signaler.

»Vi tager det alvorligt, når signalet er solidt«

Det er for Søren Brandt helt uforståeligt, at historien om det kraftige signal får så stor opmærksomhed nu.

»Jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor den her historie er kommet op igen; formentlig fordi der er nogen, der skal lave noget på en konference. Signalet i sig selv er selvfølgelig interessant, men så længe der ikke er mere hold i det, må man bare vente og se. Vi tager det alvorligt, når signalet er solidt,« siger Søren Brandt.

En anden dansk astrofysiker, som Videnskab.dk har talt med, siger, at han er direkte »ked af«, at historien bliver pustet op i medierne.

»Vi lever i en ekstremt spændende tid, hvor forskning fra de seneste år har åbnet muligheden for at kunne svare på spørgsmålet, om der findes liv andre steder i universet, inden for en overskuelig årrække,« siger lektor Lars Buchhave. Han fortsætter:

»Historien om det russiske 'signal' er i en væsentligt mindre seriøs kategori. Der foreligger end ikke en artikel med data, som er peer reviewed (fagfællers bedømmelse, red.), og signalet har ikke gentaget sig. Sådanne historier fjerner fokus fra den mere seriøse videnskab, som faktisk står på tærsklen til inden for vores levetid at kunne sige, om liv, som vi kender det på Jorden, er almindeligt eller nærmest unikt,« siger Lars Buchhave fra Niels Bohr Institutet og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Jorden er et utroligt støjende sted

Forskere har tidligere opdaget signaler, som de troede var fra fjerne stjerner, og som senere viste sig at have naturlige årsager - som for eksempel en mikrobølgeovn.

Der er blevet spekuleret i, at det kraftige signal fra stjernen HD 164595 kan stamme fra en kraftig begivenhed i rummet, men der kan også være en meget lokal forklaring på signalet.

Jorden er et utroligt støjende sted, siger Søren Brandt.

»I dette tilfælde drejer det sig om et radiosignal, som ligger inden for samme frekvensbånd, som bliver brugt af forskellige militære kommunikationssystemer. Der er masser af radiostøj her på Jorden. Tænk bare på, når du sidder med din computer og hører et eller andet i høretelefonerne, og din mobiltelefon ligger ved siden af, og så kommer der interferens ind.«

Signalet er et år gammelt

Signalet blev opfanget 15. maj 2015, klokken 18:01:15.65 i såkaldt 'sidereal time', også kendt som 'stjernetid', som er et system, astronomer bruger til at holde styr på retningen af deres teleskoper. Stjernetid bliver udregnet ud fra Solens position i forhold til Jorden.

Signalet blev opfanget ved en bølgelængde på 2,7 centimeter, og den anslåede amplitude af signalet er 750 mJy.

Kilde: centauri-dreams.org

Forskerne holder nøje øje med stjernen

To forskellige grupper af SETI-forskere holder nu nøje øje med stjernen HD 164595 - SETI Institute, der bruger Allen Telescope Array i Californien, og METI International, der lytter ved hjælp af Boquete Optical SETI Observatory i Panama.

Begge begyndte at lytte i søndags, 28. august 2016, og RATAN-600 forskerne efterspørger en permanent observation af dette sted på himlen. Og det er 'fint', at det bliver fulgt op, siger Søren Brandt.

»Når man har et særligt punkt som det her, man gerne vil holde øje med, kan man gøre det i langt større detalje og på den måde udelukke eksterne støjkilder,« siger Søren Brandt og fortsætter:

»Problemet er, at man gerne vil dække et stort område, fordi man i udgangspunktet ikke ved, hvilken retning man skal kigge eller lytte i. Det svarer til, at du en aften ser et stjerneskud – havde du på forhånd vidst, at det stjerneskud ville forekomme lige der, havde du kunnet nå at sætte et teleskop op og se det i større detalje.«

Signalet har indtil videre ikke kunnet genfindes

Alt står og falder med, om SETI-forskerne kan genfinde signalet fra HD 164595 – og indtil videre ser det altså ikke ud til at være tilfældet.

»En af de vigtigste ting i videnskaben er, at vi kan gøre det igen – ellers findes det ikke,« siger Lars Buchhave, som møder opbakning fra Søren Brandt:

»Hvis du slår med en terning en hel dag, vil du før eller siden slå en hel masse seksere på én gang. Det er statistik. Og hvis du for eksempel ser en meget sjælden fugl i to sekunder, hvorefter den forsvinder ind i en busk, er det en interessant observation, men ikke mere end det – jeg vil have tre uafhængige fugleeksperter til at bekræfte fundet, før jeg tror på, at Danmark har fået en ny fugleart.«

Opdatering 1 .september kl. 10.45. Siden denne artikel blev skrevet, har SETI-forskerne bekræftet de danske forskeres antagelse. Læs mere her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.