Musen, der ikke kan få kræft

Meget tyder på, at det netop er det, SR/CR-musen er en sand mester i. Spørgsmålet er så, om det at blive klogere på SR/CR-musens immunceller og deres evne til at genkende kræftceller og slå dem ihjel, vil kunne udnyttes til nye kræftbehandlinger hos mennesker.Kræftbehandling muligt via immunsystemetDer findes i dag mange forskellige behandlingsmuligheder af mange kræftformer, men behandlinger, der involverer aktivering af vores eget immunsystem til at dræbe kræftceller, er stadig i sit tidlige stadie.Resultaterne af de humane kliniske forsøg har også meget varierende succesrater.Jeg finder, at konceptet med at bruge vores eget immunsystem til at bekæmpe kræft er meget lovende, og samtidig er det også den behandlingsmulighed, der vil give de færreste bivirkninger hos patienten.Vi antager, at vores immunsystem allerede i stor udstrækning beskytter os mod mange mulige kræftformer, men nogle gange formår kræften at skjule sig for immunsystemet og først bryde ud, når den er i stand til at undertrykke immunsystemet via kemiske signalstoffer.Så hvis man i disse tilfælde via en vaccine kunne aktivere immuncellerne over for den aktuelle kræftform, ville man kunne skabe et så effektivt immunrespons, at kræften blev udryddet, og så oven i købet gøre individet modstandsdygtigt over for fremtidige kræfttrusler.Skuffelser fra mus til menneskeHvor lovende resultaterne fra SR/CR-musen end må forekomme, er det langt fra altid, at man kan overføre resultater fra laboratoriemus til mennesker.Der er gennem årene set adskillige eksempler på kræftbehandlingsstrategier, der giver meget lovende resultater i mus, hvor inducerede tumorer forsvinder helt efter behandlingen.Men resultaterne i de efterfølgende humane kliniske studier har været meget skuffende.Dette gælder blandt andet de anti-angiogene stoffer (dvs. stoffer, der hæmmer kardannelse i tumorvævet), som i 90erne viste lovende resultater i mus, idet de bremsede tumorernes vækst og nedbrød dem.Spontan kræft i mennesker kan være anderledesI mennesker har disse midler ikke haft nær så god effekt, hvilket sandsynligvis skyldes, at kræft opstår spontant i mennesker, hvorimod kræft i de fleste musemodeller induceres via kræftfremkaldende stoffer eller implantation af kræftceller.Der er også forskel på immunsystemet hos mus og mennesker.Selvom man ikke altid kan overføre resultater fra lovende kræftbehandlinger i mus direkte til mennesker, vil resultaterne fra mus altid bidrage til vores viden om kræftudviklingen og interaktionen med værtens immunsystem.Denne viden vil kunne anvendes i designet af fremtidige kræftbehandlinger.