Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som ’Forskerne formidler’.
Forskerartikler bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Danmarks Grundforskningsfond, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Videnskab.dk's redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne.
For 10 år siden opdagede amerikanske forskere en mus, der tilsyneladende var immun over for kræft. De kontroversielle resultater er siden blevet bekræftet af danske forskere, som nu arbejder på at klarlægge mekanismerne.
Det er ti år, siden amerikanske forskere opdagege SR/CR-musen. Danske forskere er de første uden for USA til at bekræfte musen resistens over for kræft.
Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som ’Forskerne formidler’.…
Kræft dræber årligt millioner af mennesker på verdensplan og er årsag til ca. 25 % af alle dødsfald i Danmark.
Sammenligning af tumorvæv i almindelige mus (øverst) og SR/CR-mus. Forskellen er, at hos SR/CR-musen ser man tilstrømning af immunceller (ved pilene), som destruerer tumorvævet.
Mikroskopibilleder af væske fra bughulen fra henholdsvis almindelige mus (øverst) og SR/CR-mus 48 timer efter, at der er indsprøjtet kræftceller. På billedet af væske fra den almindelige mus ses ingen immunceller, men kun sammenklumpninger af kræftceller og røde blodlegemer. På billedet fra SR/CR-musen ser man derimod en kræftcelle omringet af immunceller, der er ved at destruere den.
Meget tyder på, at det netop er det, SR/CR-musen er en sand mester i. Spørgsmålet er så, om det at blive klogere på SR/CR-musens immunceller og deres evne til at genkende kræftceller og slå dem ihjel, vil kunne udnyttes til nye kræftbehandlinger hos mennesker.Kræftbehandling muligt via immunsystemetDer findes i dag mange forskellige behandlingsmuligheder af mange kræftformer, men behandlinger, der involverer aktivering af vores eget immunsystem til at dræbe kræftceller, er stadig i sit tidlige stadie.Resultaterne af de humane kliniske forsøg har også meget varierende succesrater.Jeg finder, at konceptet med at bruge vores eget immunsystem til at bekæmpe kræft er meget lovende, og samtidig er det også den behandlingsmulighed, der vil give de færreste bivirkninger hos patienten.Vi antager, at vores immunsystem allerede i stor udstrækning beskytter os mod mange mulige kræftformer, men nogle gange formår kræften at skjule sig for immunsystemet og først bryde ud, når den er i stand til at undertrykke immunsystemet via kemiske signalstoffer.Så hvis man i disse tilfælde via en vaccine kunne aktivere immuncellerne over for den aktuelle kræftform, ville man kunne skabe et så effektivt immunrespons, at kræften blev udryddet, og så oven i købet gøre individet modstandsdygtigt over for fremtidige kræfttrusler.Skuffelser fra mus til menneskeHvor lovende resultaterne fra SR/CR-musen end må forekomme, er det langt fra altid, at man kan overføre resultater fra laboratoriemus til mennesker.Der er gennem årene set adskillige eksempler på kræftbehandlingsstrategier, der giver meget lovende resultater i mus, hvor inducerede tumorer forsvinder helt efter behandlingen.Men resultaterne i de efterfølgende humane kliniske studier har været meget skuffende.Dette gælder blandt andet de anti-angiogene stoffer (dvs. stoffer, der hæmmer kardannelse i tumorvævet), som i 90erne viste lovende resultater i mus, idet de bremsede tumorernes vækst og nedbrød dem.Spontan kræft i mennesker kan være anderledesI mennesker har disse midler ikke haft nær så god effekt, hvilket sandsynligvis skyldes, at kræft opstår spontant i mennesker, hvorimod kræft i de fleste musemodeller induceres via kræftfremkaldende stoffer eller implantation af kræftceller.Der er også forskel på immunsystemet hos mus og mennesker.Selvom man ikke altid kan overføre resultater fra lovende kræftbehandlinger i mus direkte til mennesker, vil resultaterne fra mus altid bidrage til vores viden om kræftudviklingen og interaktionen med værtens immunsystem.Denne viden vil kunne anvendes i designet af fremtidige kræftbehandlinger.
Denne artikel kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 3, juli 2011.
Aktuel Naturvidenskab er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.
I juli-nummeret kan du også læse om:
Tema: Tørvejorde & drivhusgasser:
Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyoto-målene ved at binde CO2 i bl.a. landbrugsjord. Det sker på baggrund af 10.000 boringer og gasmålinger på tørvejorde over hele landet.
Nyt dansk olieeventyr? – CO2 puster ekstra liv i Nordsøolien
Stort dansk forskningsprojekt viser, at den samlede olieindvinding fra danske Nordsø-felter måske kan øges med omkring 50 procent.