Det er for nyligt lykkedes forskere fra University of Cambridge at skabe et utroligt detaljeret billede af landskaberne under Nordsøen.
Ved at bruge ny teknologi, der bruger mange af de samme principper fra MRI-skanning, har forskerne blandt andet formået at skabe detaljerede modeller af nogle gigantiske kanaler på havbunden, der hver især er flere 100 meter brede.
Det skriver British Antarctic Survey.
De spektakulære billeder af landskaberne er blevet produceret ved at bruge såkaldt ‘tredimensionel seismisk refleksionsteknologi’.
Princippet bag metoden er at bruge lydbølger til at skabe detaljerede, tredimensionelle modeller, og det fungerer i høj grad, ligesom når man bruger en MRI-skanner til at lave billeder af organer og strukturer i en krop.
Teknologien kan skabe billeder af detaljer på helt ned til et par meters størrelse, selvom det er begravet under flere 100 meter bundfald, og det er ifølge hovedforfatteren bag studiet, James Kirkham, der er ph.d.-studerende på University of Cambridge, vigtigt for fremtidig forskning.
»De her kanalers oprindelse og skabelse har været et mysterium i over et århundrede. Den her opdagelse vil hjælpe os til bedre at forstå gletsjeres tilbagetrækning i Antarktis og Grønland,« siger James Kirkham.

Selvom man har kendt til de gigantiske underjordiske kanaler i Nordsøen i lang tid - blandt andet ved brug af ældre tredimensionel refleksionsteknologi - er det første gang, at man har formået at lave så detaljerede billeder af dem.
Den exceptionelle detaljegrad afslører, hvordan isen interagerede med kanalerne, da de blev formet, og det har givet forskerne en mulighed for at rekonstruere, hvordan datidens indlandsis opførte sig, da den trak sig tilbage fra Europa og Nordsøen.
Strukturerne på billedet giver desuden forskerne en nøgle til at forstå, hvordan en indlandsis reagerer på et klima, der bliver varmere.
»Det er meget svært at observere, hvad der foregår under isen, specielt hvordan vand og bundfald, der flytter sig, påvirker indlandsisens udvikling. Det er derfor ekstremt relevant og aktuelt at bruge de her kanaler fra istiden til at prøve at forstå, hvordan is vil blive påvirket af det varmere klima,« siger Kelly Hogan, der er medforfatter på studiet.


































