Mount Everest er allerede verdens højeste bjerg, der knejser mere end 8.800 meter over havoverfladen - og bjerget vokser stadig.
Det er der i sig selv ikke nogen unormalt i - det handler om de pladetektoniske bevægelser, der i sin tid skabte Himalaya.
Det unormale er, at Mount Everest vokser mere end sine naboer. Ja, faktisk er bjerget et sted mellem 15 og 50 meter højere, end hvad videnskaben kan forklare.
Men nu præsenterer et nyt studie en mulig årsag: To lokale floder, der ved et sammenstød for mange tusinde år siden måske har givet den majestætiske tinde et ekstra skub.
Det skriver Reuters.
Helt konkret peger forskerne på flodsystemet Kosi, der for 89.000 år siden stødte sammen med Arun-floden og så godt som opslugte den.
Hvad det har med Mount Everests vokseværk at gøre? Det handler om et fænomen ved navn postglacial landhævning.
Som førsteforfatteren bag det nye studie, Jin-Gen Dai, forklarer til Reuters:
»Når noget tungt, for eksempel is eller nedbrudt klippe, bliver fjernet fra Jordens skorpe, så responderer jorden nedenunder ved lige så langsomt at begynde at stige, meget på samme måde som et skib, der bliver tømt for sin last.«
Men det behøver ikke være ét objekt. To floder kan eksempelvis have et voldsomt sammenstød, der skyller store mængder sediment væk fra et givent område - måske så store mængder, at skorpen bliver mærkbart lettere og derfor hæver sig mere.
Forskerne lavede ud fra denne teori computermodeller, der beregnede, at dette flodsammenstød kunne forklare så meget som 10 procent af Mount Everests årlige vækst.
Fænomenet er for øvrigt ikke fremmed i vores del af verden. Store dele af Skandinavien stiger fortsat som følge af smeltende iskapper, og i Danmark stiger landmassen et sted mellem 0,3 og 2 mm hvert år.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
