Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Modificeret spinat kan bruges som bombe-detektor

Annonce:

Vi skal spise masser af spinat, hvis vi vil være ligeså stærke som Skipper Skræk. Men nu har forskere givet spinaten en ny funktion. En modifceret udgave af spinaten kan nemlig detektere sprængstof, skriver forskning.no.

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology har udstyret en spinatplante med små karbonrør, der kan registrere, om der er sprængstof i grundvandet. Hvis der er sprængstof til stede, kan man se det på spinatplanten med infrarødt lys.

Det tager kun spinatplanten ti minutter at trække vand op gennem rødderne og op til bladene. Forskerne har modificeret planten, så der inde i dens blade findes små nanopartikler, som kan aflæses med en laser, fordi det får bladene til at afgive fluorescerende lys.

LÆS OGSÅ: Skipper Skræk har ret: Spinat giver store muskler

Karbonrørene inde i bladene reagerer på nitroaromatiske forbindelser, og når det sker, vil den modificerede plante afgive lys.

Men det er ikke kun spinat, der kan bruges til at undersøge, hvad der er i jorden og i grundvandet.

»Vores studie viser, hvordan man også kan gøre det her med andre planter og tjekke for næsten hvad som helst,« fortæller Michael Strano, der er professor i kemisk teknologi ved Massachusetts Institute of University og medforfatter på det nye studie, ifølge forskning.no.

Annonce:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Materials.

LÆS OGSÅ: Danske kemikere vil erstatte bombehunde med kunstig næse

LÆS OGSÅ: Hvordan smager atombombet øl?

agr