En videnskabelig præstation, der får dig til at grine – og bagefter tænke.
Sådan lyder det bærende mantra for den populære Ig Nobelpris, der hvert år uddeles til spøjs, overraskende og forunderlig forskning.
Med skøre hatte, papirflyver-kastning, sangkonkurrencer og en kittelklædt husakkordeonist til at spille for indtog forskerne natten til fredag atter Ig Nobelscenen på MIT-universitetet i USA.
I år gik priserne blandt andet til eksperimenter med duestyrede missiler, 350.757 plat eller krone-kast og en undersøgelse af, om døde ørreder svømmer lige så godt som levende.
Og selvom det hele kan lyde som fis og ballade, så tag ikke fejl:
Det er skam helt reel forskning, der bliver hyldet – blandt andet af ‘rigtige’ Nobelprisvindere, der traditionen tro overrakte priserne til Ig Nobelvinderne.
Videnskab.dk gennemgår alle 2024’s 10 vindere fra nattens prisceremoni, som du kan se i sin fulde længde i bunden af artiklen.
1. Fysiologiprisen: ‘Vejrtrækning’ gennem anus
»Først og fremmest: Tak for at tro på anus’ vejrtrækningspotentiale,« lød det fra et medlem af det primært japanske forskerhold, der med sine kolleger i baggrunden forklarede sin forskning for publikum.
Den nu prisvindende forskning handler om pattedyrs evne til at optage ilt gennem anus, hvilket forskerne har studeret efter at være blevet inspireret af smerlingefisks lignende evne.
Nærmere bestemt har de testet, hvorvidt rotte- og griseendetarme kan optage ilt til kroppen, når det sprøjtes ind i anus i både flydende form og gasform.
Resultaterne, der først blev udgivet i 2021, blev dengang beskrevet på Videnskab.dk, hvor Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, blandt andet sagde:
»Dette japanske studie kombinerer på en unik måde viden om andre dyreformer, en videnskabelig frygtløshed og avancerede metoder for at bringe vores tanker på nye veje. De japanske forskere viser i studiet, hvordan rotter og grise kan få ført ilt ind i tarmen og derfra rundt i kroppen og på den måde udsætte kvælningsdød ved mangel på ilt til lungerne.«
De japanske forskere håber, at det også virker på mennesker, så det kan bruges i behandlingen af patienter med vejrtrækningsproblemer, når det af den ene eller anden grund er besværliggjort gennem lungerne.
2. Fredsprisen: Kamikaze-duer
Det lyder måske ikke som en værdig fredspris, når den gives til forskning i at bruge dyr til krig.
Ikke desto mindre gik prisen – muligvis lettere ironisk – til psykologiprofessor B.F. Skinner, der under Anden Verdenskrig eksperimenterede med at træne duer til at styre missiler hen til fjendens skibe.
Projektet blev, heldigvis for duerne, aldrig til en realitet i den virkelige krigsverden, men det stoppede ikke B.F. Skinner fra at diskutere og forsvare idéen længe efter. Så sent som i 1960 skrev han om kritikken af sin duestyrede missil-idé:
»Det etiske spørgsmål om vores ret til at konvertere et mere lavtstående væsen til uvidende at blive en helt er en fredstidsluksus.«
Prisen blev modtaget af hans datter, da han ikke længere er i live.
3. Botanikprisen: Kan slyngplante ‘se’ andre planter?
Årets botanikpris gik til et forsøg, der viser, at en plantes blade formentlig kan imitere plastikblade.
Vindernes studie er inspireret af en anden forskning fra 2014, der viste, at slyngplanten Boquila trifoliolatas blade imiterer bladene fra det træ, den sidder på, i både størrelse, form og farve.
Forskerne kunne i 2014 imidlertid ikke fastslå, hvordan planten dog kendte formen på andre planters blade – måske kemiske signaler eller luftbårne mikrober, som den kunne ‘aflæse’, foreslog de dengang.
De hypoteser fik dog et gok i nødden i 2022, da dette års Ig Nobelvindere foretog lignende observationer. Men denne gang satte de planten op ad plastikplanter i stedet for organiske – og alligevel kopierede den de kunstige blade.
Botanikprisvinderne omtaler selv evnen som ‘plantesyn’ ('plant vision'), men som en af forskerne i sin vindertale sagde til publikum, der kvitterede med et grin:
»Hvordan de gør det – det aner vi ikke!«
4. Anatomiprisen: Er hårhvirvler ramt af corioliseffekten?
Går du nogensinde og tænker over, hvorfor hvirvlerne i dit hår ‘snor sig’ til den ene side frem for den anden?
Nej? Nå, men det gjorde franske forskere, der ville vide, om det skyldes arv eller miljø.
Ved hjælp af tvillinger har de kunnet sandsynliggøre, at arv formentlig spiller ind – for tvillingers hår har det med at ‘rotere’ samme vej.
Til gengæld blev der kastet en kuriøs miljøfaktor ind, da de indledte et samarbejde med forskere fra Chile. For i sammenligningen mellem de to nationer viste det sig, at chilenske børns hvirvler oftere roterer mod uret end hos de franske.
Det har fået forskerne til at spørge sig selv, om det mon har noget med corioliseffekten at gøre – altså det faktum, at væske og gas har det med at rotere forskellige veje på hver side af ækvator.
Det kan de dog ikke give svar på i undersøgelsen, hvor blot i alt 127 børn indgik – men deres nysgerrighed sikrede dem ikke desto mindre årets anatomipris.
5. Medicinprisen: Placebo-bivirkninger kan give bedre resultater
Et fast element under årets ceremoni var, at hvis vinderne brugte mere end 24 sekunder på at beskrive deres projekt, gik en ung pige på scenen og råbte ad dem om, hvor meget hun kedede sig.
Det undgik en af vinderne af årets medicinpris, da han forklarede sit studie meget kort:
»Vi undersøgte, om bivirkninger (af medicin, red.) kan forbedre behandling. Og selvom det lyder kontraintuitivt, viser tidligere forskning i placeboeffekter i nogle tilfælde, at det faktisk er tilfældet,« indledte han.
»Så vi undersøgte det nærmere og fandt frem til, at ikke-smertefulde bivirkninger faktisk kan føre til en større smertereduktion. Og ja, hvis I er interesseret i detaljerne, må jeg henvise til forskningsartiklen. Tak!«
Den opfordring er hermed givet videre.
6. Fysikprisen: Døde fisk svømmer også
»Jeg har opdaget, at en levende fisk bevæger sig mere end en død fisk,« indledte biologiprofessor fra Harvard University, James C. Liao, sin tale til latter og bifald fra publikum.
Han har dog konkluderet mere end det, forklarede han, mens han viftede med den bamsefisk, han havde med på scenen.
Han har nemlig vist, hvordan døde ørreder bevæger sig på samme vis som levende ørreder: De udnytter og følger per refleks vandstrømmens bevægelser for at bevæge sig fremad.
Eller, som James C. Liao udtrykte det med armene i vejret:
»Det er vandet, der svømmer fisken!«
7. Sandsynlighedsprisen: Over en kvart million møntkast
Et meget omfattende forsøg har ført 50 forskere til et øjensynligt beskedent resultat: Når du slår plat eller krone, lander mønten en lillebitte smule oftere med den samme side op, som da den blev kastet.
I alt slog forskerne plat eller krone 350.757 gange – noget som de brugte 650 timer på, ifølge en af forskerne fra scenen.
Og i 51 procent af tilfældene landede den altså med samme side opad som det udgangspunkt, man kastede den fra.
Jo mere den samme person kastede mønten, desto mere tilfældigt blev det dog, hvordan den landede – formentlig fordi den ‘rokkede’ mindre i luften hos erfarne møntkastere.
Videnskab.dk beskrev i øvrigt studiet kort i 2023.
8. Kemiprisen: Adskillelse af fulde og ædru orm
Egentlig handler det ikke om orm, må man forstå. Ikke engang biologi.
Det handlede derimod om kemi, da fysikere fra Holland og Frankrig gjorde halvdelen af en gruppe orme fulde og lod dem flyde om kap med de ædru gennem en vandlabyrint.
Meningen med forsøget var at blive klogere på bevægelse hos polymer – molekyler, der er opbygget af mange ens atomer eller atomgrupper, der er bundet til hinanden. Og som kan ligne orm, der på grund af deres størrelse er nemmere at håndtere.
Det var i øvrigt de ædru orme, der vandt, fordi de krøllede sig mere sammen og derfor hurtigere kunne komme gennem labyrinten uden at sætte sig fast på hjørner og kanter.
9. Demografiprisen: Debunk af aldersmyte
Vidste du, at mange af de mennesker, der er kendt for at blive meget gamle, bor i områder af verden, hvor man er dårlige til at registrere fødsels- og dødsattester?
Det vidste du måske, hvis du tilbage i april læste Videnskab.dk’s kritiske artikel om de såkaldte Blue Zones, der efter sigende skulle indeholde hemmeligheden bag et langt liv.
Men ifølge forskeren Saul Newman, der vandt årets demografipris, er ‘hemmeligheden’ måske blot dokumentationssjusk.
10. Biologiprisen: Katte, poseeksplosioner og malkekøer
Også årets biologipris blev givet til afdøde forskere, i dette tilfælde til to af slagsen, der tilbage i 1939 placerede katte oven på køer og sprængte opblæste papirposer foran dem.
Formålet var at teste, hvordan koens udskillelse af mælk fra yveret blev påvirket af forskrækkelser.
Tilsyneladende producerede den forskrækkede ko mindre mælk, fortalte to af forskernes efterkommere fra scenen.
