Ig Nobel-priserne, der hylder den sære, skøre og skæve forskning, blev uddelt i går for 33. gang. Her kan du læse om flere af vinderne og se hele showet.
Ig Nobel-priserne, der hylder den sære, skøre og skæve forskning, blev uddelt i går for 33. gang. Her kan du læse om flere af vinderne og se hele showet.
Ville det ikke være smart, hvis et toilet selv kunne lave urin- og afføringsprøver?
Kan en død edderkop mon bruges som robot-hånd?
Er jeg ved at blive sindssyg, når jeg stirrer mig så blind på et almindeligt ord, at det pludselig virker fremmed?
Det er den type spørgsmål, Videnskab.dk’s læsere flittigt stiller os i Spørg Videnskaben.
Men der findes folk, der tager spørgsmålene et skridt videre. De tester det, afprøver det og udgiver det som reel forskning.
Det er netop den type forskere, Ig Nobel-prisen hvert år hylder. Dem, der laver videnskab, som »får dig til at grine og så tænke,« som magasinet bag, Annals of Improbable Research, beskriver det.
I går blev ceremonien så afholdt for 33. gang - og for tredje år i træk udelukkende online på grund af corona.
En af årets bemærkelsesværdige vindere var et forskerhold fra Rice University i Texas, USA, der har fundet ud af, hvordan døde edderkopper kan ‘genoplives’ som robothænder.
Teknologien hedder ‘necrobotics’. Og selvom det lyder - og ligner - noget fra en gyserfilm, så mener forskerne, at det kan være en både nem, praktisk og mere bæredygtig måde at producere robotteknologi på.
Måske har du lagt mærke til, at døde edderkopper altid har krøllet deres ben indad. Det har de, fordi de modsat os ikke bruger muskler til at bevæge deres lemmer. De bruger derimod hydraulik.
Det vil sige, at deres krop overfører væsker til kamre i benene, der får dem til at åbne sig.
Forskerne i USA fandt på at genskabe den proces ved at stikke en kanyle i en død edderkop og bruge luft til at åbne og lukke benene.
Og voila! Den døde edderkop kan bruges som forlænget robothånd, der kan lukke sig om genstande på nogenlunde samme måde som en arkadeklo i tivoli.
Vi ved, hvor meget læger og laboratorieteknikere kan sige om vores helbred ud fra vores urin og afføring.
Vi ved også, hvor besværligt og ubekvemt det kan være at skulle levere urin- og afføringsprøver til lægen.
Så hvorfor ikke bare lade dit toilet gøre arbejdet, hver gang du laver nummer et eller to?
Det spørgsmål har forskere fra Stanford University, USA, også stillet. Og på den baggrund har de opfundet ‘Stanford-toilettet’, der analyserer alt, hvad du normalt sender ned i toilettet, og sender data op i skyen.
Smart-toilettet kan både lede efter tegn på forskellige kræftformer, blæreinfektion og nyresvigt. Og så kan det holde øje med konsistensen af din afføring, og hvor lang tid du bruger på at få den ud.
Men hvordan ved den så, at det er den rigtige person, der leverer ‘materialet’?
En kombination af fingeraftryk og anus-scanning, selvfølgelig! For ligesom dit fingeraftryk er helt unikt, så er dit ‘analaftryk’ det faktisk også.
For den opfindelse har forskerne vundet årets Ig Nobel-pris i kategorien Folkesundhed.
Du kender til deja-vu: Den der følelse af, at det, man oplever for første gang, er sket før.
Men har du så også hørt om jamais vu? Det er følelsen af, at noget, som du udmærket kender, pludselig er helt fremmed for dig.
For eksempel kan det være, at du er ved at gøre din skriftlige eksamen i samfundsfag færdig. Men pludselig, når du har læst teksten igennem hundrede gange, får du følelsen af, at ‘samfund’ ikke er et rigtigt ord.
Følelsen kan måske blive så kraftig, at du må slå ordet op for en sikkerheds skyld, hvorefter du tænker: »Er jeg ved at blive tosset?«
Nej, det er du ikke! For ifølge årets vindere af Ig Nobels litteraturpris er det helt normalt.
Det internationale forskerhold satte en række testpersoner til at skrive det samme ord, for eksempel ‘dør’, igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen…
… indtil de enten blev trætte i hånden, begyndte at kede sig - eller fik en underlig følelse indeni.
70 procent stoppede mindst én gang i løbet af 12 forsøg, fordi de mærkede den sære følelse, der er blevet døbt jamais vu (direkte oversat: ‘aldrig set’. Deja vu betyder ‘allerede set’).
Ifølge de to forskere, der modtog prisen, kan der være tale om, at hjernen giver os et ‘realitetstjek’ ved at få noget, vi fokuserer for meget på, til at virke uvirkeligt. De mener, at det kan være praktisk for hjernen, så man ikke fortaber sig i de samme gentagelser.
De to forskere, Akira O’Connor og Christopher Moulin, sammenligner i magasinet The Conversation det med den psykiske lidelse OCD, hvor en person for eksempel låser sin dør igen og igen, hvilket eventuelt kan få vedkommende til at blive endnu mere i tvivl om, om døren er låst.
Derfor håber de, at deres forsøg med jamais vu på sigt kan give en bedre forståelse af OCD, fortæller de.
Du kan se hele uddelingen af Ig Nobel 2023 her:
Jan Zalasiewicz (University of Leicester, UK), for at forklare, hvorfor mange forskere slikker på sten som led i deres arbejde
Internationalt forskerhold, for at undersøge den underlige følelse ved at gentage et ord igen og igen.
Forskere fra Rice University, Texas, USA, for at ‘genoplive’ edderkopper og bruge dem som mekanisk gribeinstrument.
Forskere fra Stanford University, USA, for at opfinde Stanford-toilettet.
Internationalt forskerhold, for at studere hjerneaktiviteter hos personer, der er eksperter i at tale baglæns.
Forskere fra University of California, for at bruge kadavere til at undersøge, om der er lige mange næsehår i begge næsebor.
Hinomi Nakamura og Homei Miyashita (Meiji-universitetet, Japan), for at teste om elektricitet i spisepinde og sugerør kan ændre smagen.
Internationalt forskerhold, for at udforske kedsomhed hos undervisere og elever.
Stanley Milgram, Leonard Bickman, and Lawrence Berkowitz (USA), for at teste effekterne på forbipasserende, når en gruppe stopper op og stirrer op i luften.
Internationalt forskerhold, for at undersøge røre i havvand på grund af sardiner, der gyder.
