Skøre, sjove og mærkelige forskningsstudier er blevet hyldet til uddelingen af den årlige Ig Nobelpris.
Prisen kårer hvert år de videnskabelige bedrifter, der »først har fået folk til at le, derefter til at tænke,« som kommiteens slogan lyder.
Ud over æren bliver vinderne de stolte modtagere af hundrede billioner zimbabweanske dollar (der desværre ikke længere er en gældende valuta).
Hvis du i øvrigt skulle undre dig over navnet, er det et ordspil på ignoble, som betyder uædel på engelsk, og som selvfølgelig er en reference til Nobelprisen, der bliver uddelt til december.
Selvom studierne kan virke mærkværdige, er de ikke mindre videnskabelige af den grund: Det er vaskeægte, peer-reviewed, kittelbærende forskning, vi har med at gøre.
Videnskab.dk har selvfølgelig fulgt med. Årets vindere er:
Kunsthistorie: Mayaerne indtog stoffer gennem rektum
Flere steder i Sydamerika er der fundet potteskår, hvor festende mayaer er afbilledet. Nogle indtager alkohol, tobak og andre stoffer med munden. Andre bruger en anden metode.
Prisen inden for kategorien kunsthistorie går til to forskere, der har undersøgt keramikscener, der antyder, at berusende lavementer (hvor man indtager væske via rektum - altså numsehullet) blev foretaget af mayaerne i rituelle sammenhænge.
I en hæderlig selvopofrelse i videnskabens navn beskriver en af de prisvindende forskere, hvordan han selv testede metoden. »Resultaterne,« fortæller han ifølge mediet Ars Technica, »understøtter bestemt den teoretiske antydning af, at alkohol absorberes godt fra et lavement.«
Litteratur: Hvorfor er ‘legalesisk’ så svært at forstå?
Hvorfor skal det egentlig være så pokkers besværligt at læse kontrakter, servicevilkår og alt andet irriterende jura?
For at nå til bunds i det spørgsmål analyserede og sammenlignede dette års litteraturprisvindere indholdet af juridiske kontrakter og andre dokumenter, fra akademiske artikler til avisartikler, og så på, hvor godt folk forstod dem.
De fandt ud af, at det ikke var kompleksiteten af indholdet, der var problemet, men snarere hvordan det blev formuleret.
De fandt blandt andet, at juridiske dokumenter indeholdt »en overraskende høj« andel indskudte sætninger, hvor man blander forskellige sætninger, eksempelvis som denne her, der ifølge forskerne er svære at bearbejde.
Dertil fandt de en stor mængde svære ord, der faktisk kunne erstattes af normale ord, eksempelvis ‘ab initio’, der egentlig bare betyder ‘fra begyndelsen’.
Fredsprisen: Kunsten at sladre
Hvornår skal du tro på den sladder, du hører? Nu er der en videnskabelig måde at finde ud af det på.
Dette års fredspris er gået til australske forskere, der har udviklet en matematisk model for, hvornår sladder er sandfærdigt eller løgnagtigt.
Folk lyver for at hjælpe allierede og skade konkurrenter, hvilket er godt for et den sladrende, fortæller Kim Peters, der står bag studiet.
»Vi vil gerne sige pæne ting om dem, vi holder af, og grimme ting om dem, vi ikke kan lide. Hvis det ikke er muligt at gøre dette ærligt, kan vi simpelthen lyve om, hvad de har gjort,« siger han ifølge det australske nyhedsmedie ABC.
»Ud over dette vil vi give gode råd til mennesker, vi holder af, ved at give dem ærlig sladder. Og dårlige råd til mennesker, vi ikke kan lide, ved at give dem uærlig sladder.«
\ Læs mere
Fysik: Kloge, energibesparende ællinger
Ig Nobelprisen i fysik går i år til forskning i ællinger. Række på række svømmer ællinger pænt efter moderen. Men hvorfor?
For at få svar på det spørgsmål, fik den amerikanske forsker Frank Fish en flok ællinger til at svømme efter en mekanisk mor-and.
Han fandt, at ællinger i formation, ligesom cyklister under Tour de France, sparer energi. Dermed får den bagerste ælling mest ud af at befinde sig i rækken. Den bruger simpelthen mindre energi på at svømme end ællingerne forrest i rækken.
Sikkerhedsingeniørvidenskab: Crash-test-elg
Hvis man aldrig har set en elg i virkeligheden, kan det måske komme bag på en, hvor kæmpestore dyr de egentlig er. Og hvor meget skade de kan gøre, hvis man er så uheldig at ramme en elg med sin bil.
Ikke nok med at en fuldvoksen elg kan veje godt over et halvt ton. Dens ben er dertil så lange, at skulle en kollision finde sted, vil det stakkels dyrs krop ikke ramme køleren, men derimod ind i forruden.
Tusindvis af elg-kollisioner menes at finde sted i Sverige hvert år. Derfor opfandt den svenske ingeniør Magnus Gens crash-test-elgen, hvilket i år har sikret ham Ig Nobelprisen for sikkerhedsingeniørvidenskab.
Elgen kan man bruge til at teste, hvad der sker, når en bil rammer det store dyr. Flere bilfabrikanter skulle efter sigende brugt crash-test-elgen til eksperimenter.
Andre vindere er:
Økonomi: Matematisk forklaring på, hvorfor succes oftest ikke går til de mest talentfulde mennesker, men i stedet til de heldigste.
Anvendt kardiologi: Studie, der viser, at når nye romantiske partnere mødes for første gang og føler sig tiltrukket af hinanden, synkroniseres deres hjertefrekvenser.
Ingeniørvidenskab: Studie i, hvordan man mest effektivt drejer på et dørhåndtag.
Biologi: Studie om, hvordan forstoppelse påvirker parringsmulighederne for skorpioner.
Medicin: Når patienter gennemgår nogle former for giftig kemoterapi, får de færre skadelige bivirkninger, når fløde- og sodavandsis erstatter isterninger som en del af behandlingen, har dette års vinder i medicinkategorien vist. Isen bruges til at stimulere munden hos patienterne, der kan få orale sår i forbindelse med kemoen.
Du kan se hele prisuddelingen her:
