Frossen tundra prutter også metan
Hidtil har man ment, at jorden i de arktiske vådområder kun udsendte metan om sommeren, men nu viser ny dansk forskning, at jorden udsender lige så meget om efteråret.

 

 

Når efterårskulden får jorden i den arktiske tundra til at fryse til is, stopper det ikke udslippet af metan, som hidtil antaget. Ny dansk forskning, der er udført på den arktiske forskningsstation Zackenberg, viser tværtimod, at jorden i efteråret frigiver lige så meget metan, som den gør i sommerperioden, i 2007 nemlig fire millioner tons. De arktiske vådområder frigiver altså dobbelt så meget metan om sommeren og efteråret, end hvad forskerne hidtil har troet.

»Opdagelsen kommer som en kæmpe overraskelse for os, men det udfylder et hidtil uforklarligt hop i atmosfærens indhold af metan om efteråret, som har været kendt i årevis. Der har været mange spekulationer om, hvor dette bidrag kom fra, men nu har vi altså fundet en del af forklaringen,« siger seniorrådgiver Mikkel Peter Tamstorf fra afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Forskerne har længe vidst, at metanen om sommeren produceres af mikrober, der nedbryder organisk materiale i de øverste jordlag i de arktiske vådområder - en proces, som forskerne på Zackenberg har målt og studeret meget nøje igennem årtier. Men hidtil har det været den almindelige opfattelse, at metanproduktionen svandt ind i takt med, at jorden om efteråret frøs til is. Blandt andet bliver mikroberne mindre aktive i takt med, at temperaturen falder.

Planterødder virker som skorstene

Forskerne er derfor overbeviste om, at det må være en anden proces, der får jorden til at frigive metan om vinteren, som hænger sammen med, at jorden bliver afkølet.

Mikhail Mastepanov fra Lunds Universitet er en af forskerne bag metanmålingerne i arktis. (Foto: Charlotte Sigsgaard)

»Om efteråret fryser vandet i jorden til is. Da isen fylder mere end vand, lukker de af for de forskellige hulrum, som metanen ligger i, og metanen forsøger derfor at slippe væk. Den trænger op igennem revner og planterødder i jordens overflade og videre op i atmosfæren,« siger han.

Selv om fire millioner tons metan ikke er meget set i forhold til de i alt 100 millioner tons, som tundraens vådområder sender op i atmosfæren hvert år, så er det alligevel en proces, der er værd at bide mærke i, påpeger forskerne.

»Opdagelsen er vigtig i vores forsøg på at forstå, hvor metanen kommer fra. Metan er ligesom CO2 en kraftig drivhusgas, og hvis man skal kunne finde ud af, hvor meget af drivhuseffekten, der er menneskeskabt og hvor meget, der er naturligt, så er det vigtigt at få styr på alle naturlige bidrag,« siger han.

Grafen viser metanudslippet fra tundraen ved Zackenberg samt temperaturudviklingen i jorden samme sted. Ved udgangen af august falder metanudslippet jævnt til en meget lav værdi samtidig med den faldende temperatur. Man har hidtil antaget, at dette fald ville fortsætte indtil metanudslippet nåede en nulværdi, når tundraen var frosset ind. Men, som det fremgår af grafen stiger metanudslippet igen ved udgangen af september, og i løbet af oktober bidrager tundraen faktisk med lige så meget metan til atmosfæren, som det er tilfældet i løbet af hele sommersæsonen.

Grafik: Figuren er udarbejdet af Mastepanov et al.

På baggrund af de nye opdagelser ønsker forskerne nu at forlænge den periode om året, hvor de måler jordens metanudslip på Zackenberg men pt er der ikke finansiering til dette.

»Det jo væsentligt i et moniteringsprogram at se på hele billedet og ikke kun en lille del i sommermånederne. Vi er samtidig stadig ikke helt sikre på, at vi har forstået mekanismen bag det ekstra metanudslip om efteråret, men det vil vi kunne finde ud af ved at forlænge vores ophold på Zackenberg, så vi også er der om efteråret,« siger han.

Opdagelsen er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk