Skuffede forskere: Øv – Kænguruer prutter metan
Kænguruernes prutter indeholder metan. Dermed gemmer dyrenes maver ikke nøglen til at nedsætte udslippet af drivhusgasser, viser nyt studie.

Disse små kænguruer har sandsynligvis været en tur i gas-kassen. Det lader nu ikke til at have påvirket dem, så de hopper og fiser lystigt videre. (Foto: Jeppe Wojcik)

Længe har forskerne håbet, at kænguruernes maver kunne medvirke til at nedbringe det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, men nu kan et dansk studie slukke det håb.

Man har hidtil troet, at kænguruer i modsætning til køer næsten ikke producerede metangas, selvom de to dyr lever af stort set det samme. De mange millioner køer på kloden skaber rigtig meget metan, som de primært sender op i atmosfæren via bøvser.

Idéen var at overføre kænguruens metanfrie maveflora til køer, men det vil ikke give mening ifølge studiet. For kænguruerne sender også metan op i atmosfæren. Det ryger bare ud den anden vej, nemlig gennem deres prutter.

Hvad er der i en kænguruprut?

Undersøgelsen af otte af de brunhalsede kænguruer, der til daglig hopper rundt i Zoologisk Have i København, er lavet af havens dyrlæge Mads Bertelsen og professor Jørgen Madsen fra Københavns Universitet LIFE.

Kænguruerne blev hver for sig placeret i en stor kasse i 24 timer. Kassen havde et udluftningssystem, som pumpede ren atmosfærisk luft ind til den lille kænguru. Derefter kunne man måle hvor stor koncentrationen af ilt, CO2 og metan var, i den luft man transporterede ud af kassen, forklarer Mads Bertelsen.

Fakta

Jørgen Madsen forklarer, at metangas dannes, når organisk stof omsættes af mikroorganismer i et iltfattigt miljø. I den proces dannes både metan og CO2. Metan bliver hovedsageligt produceret i køernes store formave, når foderet fordøjes.

»Ved at følge koncentrationen over 24 timer kunne man se, at der kom nogle udsving i metankoncentrationen. De udsving stammer højst sandsynligt fra prutter,« siger han.

Hvis man laver samme forsøg med en ko, ligger metanudslippet ret konstant, fordi deres metan kommer fra drøvtyggeriet. De bøvser metanen op.

Kænguru-mave i en ko

Det har længe været forskernes håb at finde pungdyrenes hemmelighed bag de metanfrie prutter, for at se om den fordelagtige mavekultur kunne overføres til kvægavlen. Og selvom myten om at kænguruer ikke producerer metan, nu er aflivet, så har forsøget ikke været forgæves.

Kænguruprutter indeholder nemlig kun mellem en tredjedel og en fjerdedel metan i forhold til køernes bøvser, afhængig af hvad de får at spise.

»Kænguruerne fordøjer foderet i deres maver uden at producere metan i deres maver. Det kan måske udnyttes,« siger Jørgen Madsen. Han fortæller, at de netop har analyseret kænguruernes mikroorganismer fra maven. Nu vil de sammenligne dem med mikroorganismer fra køer og får.

Fakta

Metangas har en drivhuseffekt der er 20 gange større end CO2, så det giver god mening at nedbringe udslippet. Metangas har den kemiske betegnelse CH4. Ifølge en rapport anslås Verdens samlede metanudslip fra dyr til at være 86 millioner tons om året. Over 75 procent af det, står køerne for.

Han fortæller desuden, at der arbejdes på at finde andre løsninger, der kan nedbringe køers metanproduktion. Blandt andet kan man ændre på deres foder eller udvælge racer, der bøvser mindre.

Kænguruer hører til i Australien

Man kan ikke bare udskifte køer med kænguruer og starte en produktion op hvor som helst. For de store kødfulde af slagsen trives meget dårligt uden for det australske klima. De kan ikke tåle fugt, og er derfor svære at avle andre steder end Australien, forklarer Mads Bertelsen.

Men skulle man komme fordi Australien, kan Mads Bertelsen anbefale at sætte tænderne i en kænguru-bøf. 

»Jeg har smagt kænguru en enkelt gang. Det smagte glimrende,« siger han.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Animal Science

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.