Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lundbeckfonden hædrer unge forskere med priser og fellowships

Annonce:

Fem fellowships og fire priser.

Det er summen af den hæder, som Lundbeckfonden onsdag aften 24. oktober 2018 giver til en række unge forskere, skriver fonden i en række af pressemeddelelser.

Fem fremragende forskere får fellowships

De fem nye fellowships bliver onsdag aften uddelt til fem unge, men veletablerede naturvidenskabelige forskere.

Fellowships består af et forskningsstipendium på 10 mio. kr. Det er 12. gang, Lundbeckfonden tildeler fellowships, og de går i år til:

  • Amelie Stein, adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet
  • Micah Allen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
  • Nicolai Juul Birkbak, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
  • Lisa Frankel, adjunkt, Kræftens Bekæmpelse
  • Christoffer Laustsen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet

Læs mere om de unge forskere og deres forskning her.

Ung læge modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris

Onsdag aften uddeles også Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2018, og den går til den 39-årige læge og seniorforsker på Statens Seruminstitut og lektor ved Syddansk Universitet, Ane B. Fisker.

»Anes forskning gør en tydelig forskel, fordi den viser, hvordan vi kan tage fundamentalt fejl og er nødt til at se på vores sundhedsinterventioner med helt nye øjne,« siger Kim Krogsgaard, leder af prisuddelinger i Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.

Annonce:

Med prisen følger 300.000 kr. Du kan læse mere om Ane B. Fisker og prisen her.

Helt unge forskere modtager Lundbeckfondens Talentpris

I samme ombæring hædrer Lundbeckfonden tre helt unge forskere på under 30 år med Lundbeckfondens Talentpris.

»Der er tale om tre exceptionelle talenter, som har leveret et imponerende bidrag til hver deres forskningsfelt i en meget ung alder. Kun tiden vil vise, hvad deres evner kan føre til – deres karrierer bliver virkelig spændende at følge,« siger Kim Krogsgaard.

Talentpriserne består af 100.000 kr., og de går til:

  • Thor Haahr, klinisk assistent, ph.d.-studerende, Skive Regionshospital, Aarhus Universitet
  • Hjalte Holm Andersen, adjunkt, ph.d., Aalborg Universitet
  • Flemming Javier Olsen, reservelæge, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet

Læs mere om de unge forskere her.

fghs