Løber eller går elefanterne?

Spørgsmålet i overskriften er måske ikke det første, du vil have svar på, når du møder en fremstormende elefant. Forskere har imidlertid studeret detaljerne i fodarbejde og vægtfordeling hos asiatiske elefanter i høj hastighed.

Professor Norman Heglund fra Université catholique de Louvain, i Belgien, står bag den nye undersøgelse af emnet.

Heglund siger til forskning.no, at resultaterne kan tyde på, at elefanten ganske enkelt kan være for stor til at løbe som andre firbenede dyr. Derfor har den udviklet et bevægelsesmønster til høj hastighed, som er en mellemting mellem trav og hurtig gang.

»Der er mange forskellige måder at definere 'løb' på,« skriver Heglund i en e-mail og tilføjer, at elefanterne ikke rigtig passer ind i nogen af dem.

Store dyr låst i første gear

De fleste firbenede dyr har en løbestil, hvor en del af kraften i afsættet sendes opad i luften som springkraft. Det er imidlertid ikke så let at slå over i fuldt firspring, når du vejer fire tons.

Ifølge Heglund ser det ud til, at asiatiske elefanter i høj fart løber med forbenene, men at de samtidig bevæger bagbenene på en måde, som svarer til hurtig gang. Dette minder om, hvad der sker med andre firbenede dyr på en trædemølle, når farten indstilles til at ligge netop på overgangen fra gang til løb.

»I sådanne forsøg kan vi indstille farten til netop dér, hvor dyret ville skifte fra at gå til at løbe. Så foretager dyret alle mulige sære ting, såsom at det går med forkroppen og løber med bagkroppen, eller omvendt,« forklarer Heglund.

Baseret på dette ser det ud til, at elefanter kommer op i en fart, hvor de normalt ville slå over i løb, men at de ikke rigtig kan klare at 'skifte op i næste gear'.

Lavede løbebane til elefanter

Heglund har sammen med et forskerteam foretaget en række forsøg ved Thai Elefant Conservation Centre i Lampang-provinsen i Thailand, hvor der blev anlagt en løbebane på to gange otte meter med plader til registrering af tryk.

34 asiatiske elefanter deltog i undersøgelsen. Den mindste var en 872 kilo let elefantunge, og den største var en 24 år gammel og fire tons tung voksen hanelefant ved navn Prayao.

Elefanterne blev målt ved hastigheder fra 0,38 meter per sekund (spadseretempo) til 4,97 meter per sekund (sprint). Forsøgene blev gennemført indenfor etiske retningslinjer, og elefanterne blev blandt andet belønnet med mad efter gennemførte sprinter.

Løber mere effektivt end mennesker

Ved hjælp af video og de trykfølsomme plader kunne forskerne rekonstruere dyrenes bevægelser i høj hastighed. Forskerne fandt, at elefantens bevægelsesmønster er meget energiøkonomisk - deres vægt taget i betragtning. Målt i antal kilo, som forflyttes, er elefanterne langt mere effektive end mennesker.

Elefanten holder stabiliteten ved at have to fødder på jorden samtidigt, selv når den bevæger sig hurtigt, og tre fødder på jorden, når den bevæger sig langsomt. Dette gør, at den massive vægt fordeles på den bedst mulige måde.

Mens et løbende menneske kan smække fødderne i jorden med op til tre gange egen kropsvægt under løb, træder elefanter ganske varsomt. Selv ved høj hastighed udgør trykket af en fod på jorden maksimalt 1,4 gange elefantens vægt, viser undersøgelsen.

Forskeren vil videre til Afrika

Heglund siger, at såfremt hans teori om, at asiatiske elefanter er for tunge til at kunne komme op i fuldt løbetempo, vil videre forskning på mindre og større dyr kunne fortælle mere.

»Hvis det er korrekt, at elefanter blot er lidt for store til at kunne skifte over til 'løbe-gear', så vil lidt mindre dyr som næsehorn eller flodheste bevæge sig på en måde, som kan kategoriseres som 'løb',« siger han.

På den anden side forventer han, at en afrikansk elefant, som er større end den asiatiske, ikke engang vil kunne få forbenene i løb. Han håber derfor at kunne teste denne teori på afrikanske dyr.

Resultaterne er publiceret i seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Biology.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov