Sådan laver du din egen kompostjord

Haveaffaldet bliver ofte stuvet på traileren og kørt på genbrugspladsen.

Men blade, afklippet græs, planterester og madaffald kan blive omdannet til fin kompostjord til haven.

På den måde kan vi genanvende næringsstofferne, så vi ikke behøver ikke at købe så meget ny jord og gødning.

Læringshaven

Linda Jolly er en af dem, der sværger til kompost. Hun er universitetslektor ved Sektion for læring og læreruddannelse ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU), og afholder kurser i grøntsagsdyrkning og kompostering.

Linda Jolly bor i en fredet ejendom ved Bygdøy Kongsgård, der drives af landbrugsafdelingen ved Norsk Folkemuseum, og som er åben for publikum. Her tager hun imod alle, som gerne vil lære økologisk dyrkning.

»Jeg kalder haven for en læringshave. Folk kommer her for at arbejde. De kan tage det, som er af grøntsager, med sig, så de lærer, mens de arbejder,« siger hun.

Huset ligger på en grøn eng, syrenerne blomstrer, og solen skinner. Det spirer allerede godt i bedene med jord.

Men det er komposten, vi skal se nærmere på i denne artikel.

\ Læs mere

Se professors klimahave: Binder 6 ton ekstra CO2

Løvhaven bliver til jord til små planter

»Den bedste pottejord til små planter, især hvis man ikke bruger tørv, er bladkompost,« siger Linda Jolly.

»Det er nok også den nemmeste kompost at lave.«

En lav, rund mur fyldt med løv ligger beskyttet på engen.

»Her er min; det ligner bare en masse blade. Den skal vendes i løbet af sommeren, og den skal holdes fugtig. Der sker ingenting, hvis den er for tør.«

Længere væk nede mod enden af ​​engen ligger en lav, rund bunke af blade. Hvis bunken bliver for tør, gør Linda Jolly brug af en sprinkler, men en vandkande kan nu også bruges.

Linda Jolly tager en høtyv og vender løvet. Så kommer der luft i bunken, og det, som lå øverst, ender længere nede.

\ Læs mere

Se professors klimahave: Binder 6 ton ekstra CO2

Let og næringsfattig jord til små, spæde planter

»Du kan se, hvordan det er ved at blive til jord,« forklarer hun.

Om efteråret sigter eller sier hun løvkomposten, og de grovere dele får endnu en tur i bunken.

Sigten er fremstillet af trådnet og en træramme. Det, som er blevet til jord, blander hun med færdig løvkompost fra forrige år.

Så bliver det sat i kælderen; klar til at så frø i, når sæsonen atter begynder. Man skal nemlig bruge let og næringsfattig jord til små, spæde planter.

»Løvet er næringsfattigt, fordi træerne tager al næringen, før bladene falder, men det er meget fiberrigt. De små planter har en madpakke med sig i form af frøet; de har ikke brug for så meget næring. Hvis de får for meget, risikerer de at blive angrebet af svamp.«

Husk også, at du kan få flere ideer til at leve mere bæredygtigt under Videnskab.dk's tema Red Verden.

I Facebook-gruppen af samme navn kan du også dele dine egne ideer og få inspiration fra andre Videnskab.dk-læsere, der går op i verdens fremtid.

Grønt og brunt

»Åh nej, det her er russerkål (også kaldet orientalsk takkeklap, red.). Det er fjende nummer ét mange steder i Oslo,« siger Linda Jolly, som fjerner indtrængeren, der titter frem ved siden af komposten.

Russerkålen bliver destrueret, men ellers ryger langt det meste i kompostbunken. Linda Jolly og havearbejderne har samlet et bed af grønne plantedele.

Skvadderkålen spreder sig ud fra huset. Der bliver luget og revet. I haven er der også rester af grønkål fra tidligere på året samt andet grønt afklip. Meget lidt går til spilde.

Kompostbunken ligger pænt på række med bunker af tørt plantemateriale, rødder og jord. Ved siden af ligger en dynge komøg, som allerede har mistet sit vigtigste kendetegn.

»Det, man har brug for ved en kompostbunke, er opsamlingssteder,« siger Linda Jolly.

Selve kompostbunken har den samme aflange facon som de andre bunker. Det er her, alt smelter sammen, og forvandlingen sker.

Lag på lag

»Når du laver kompost, er det lidt som at lave en lagkage,« forklarer Linda Jolly.

Det friske og grønne bliver lagt lag på lag med det brune og tørre. Lidt forenklet sagt, kan man sortere efter, hvad der er grønt, og hvad der er brunt. Men det er ikke helt rigtigt, for komøget hører til det grønne.

»Det brune er langsomt, og det grønne hurtigt. Det brune har meget kulstof (carbon) og det grønne har meget kvælstof (nitrogen).«

Med en god balance mellem de forskellige lag, går det stærkt. Det brune kan være løv, tørret ukrudt, bark, tørt græs, kviste, smågrene og andet.

Kviste og grene skal helst deles i mindre stykker, for de tager længere tid at nedbryde. Resten af ​​kvistene ligger i en bunke lidt længere væk.

»Det er ikke en dårlig ide at have en bunke kviste, for det er hjemsted til en masse insektliv og dyr,« siger Linda Jolly. ​

​Brug en kompostbeholder

I en vejledning om kompostering produceret af Naturvernforbundet i Norge, anbefales det at lægge kvistene nederst i kompostbunken.

På denne måde skaber man lidt luft under bunken. Desuden er det en god ide at lægge lidt jord eller færdig kompost imellem nogle af de forskellige lag.

Man kan bruge den samme 'lagkageteknik' i en kompostbeholder af træ.

Det passer godt i mindre haver, eller hvis man helst vil gemme kompostbunken lidt af vejen. Man kan også lægge kviste i bunden og så fylde på med grønne og brune plantedele.

Det norske Naturværnforbund anbefaler at lægge et låg, dug eller presenning over bunken eller beholderen, så materialet ikke bliver for tørt eller for vådt. Det er også en fordel, hvis komposten kan stå et skyggefuldt sted.

\ Læs mere

Disse planter renser bedst luften i dit hjem

Fermenterede madrester

Linda Jolly har endnu par trick i ærmet: bokashi. Det er en metode, som bruges til at kompostere madrester, der stammer fra Japan.

Madaffaldet bliver smidt i en lufttæt bøtte, og så drysser man med færdig bokashi, som indeholder hvedeklid, melasse og en bakteriekultur.

Madresterne bliver fermenteret. Når beholderen er fuld, bliver resterne gravet ned, og den fermenterede masse bliver hurtigt til jord, som man kan bruge.

»Det er let nok,« siger Linda Jolly.

Man skal tæt på bøtten for at fange lugten, der er syrlig; lidt som syltede agurker.

Linda Jolly plejer at blande bokashi i komposten. Hun vender lidt af den med en høtyv. De fermenterede madrester, hun blandede i om foråret, er ikke længere til at genkende.

Hun blander lidt mere bokshai i og fylder op med lag af grønt og brunt. Det er god næring for mikroorganismerne og for de lidt større dyr som regnormene. Det vælter ud med regnorme så tykke som børnefingre.

Komposten skal helst vendes regelmæssigt, for så går det hele lidt hurtigere. Jo oftere, desto hurtigere bliver komposten til jord. Men man kan egentlig godt slippe afsted med at vende den et par gange om året.

Varmkompost

Udover koldkomposten, har Linda Jolly også en varmkompost til madrester i en isoleret dunk. Her kan hun smide alle madrester i - også alt det som ikke egner sig til bokashien - som supperester.

Bunden er dækket med et groft materiale som kviste og gerne et par skovlfulde havekompost. Og så fylder man ellers bare på med alskens madaffald. Der skal dog drysses med haveaffald i den brune kategori.

Hovedreglen lyder: en del havemateriale per tre dele køkkenaffald.

Haveaffaldet kan være tørt løv, savsmuld fra ikke-imprægneret træ, tørt græs, andet haveaffald og til og med avispapir, som er krøllet sammen. Man kan endda købe færdigt materiale, som er beregnet til muldtoiletter.

»Der er brug for en udligning af kulstof. Køkkenaffald afgiver en hel del vand og indeholder meget nitrogen.«

Man bør have en beholder med strøelse lige ved hånden, så man løbende kan fylde tørt materiale på.

»Det største problem er, at folk hælder køkkenaffald på uden at bruge strøelse,« siger Linda Jolly.

»Så kollapser det og bliver til en stinkende, våd masse. Og så vil de selvfølgelig ikke have noget at gøre med det længere.«

Når varmkomposten først er blevet jordlignede, skal den lægges ud for at modne et par måneder. Derefter kan den tages i brug.

\ Læs mere

Forsker: Regnorme er vigtigere end pandaer

Laver jord af løv

Kirsty McKinnon er rådgiver i Norsøk (Norsk senter for økologisk landbruk). Hun har blandt andet forsket i alternativer til tørv i såjord og holder kurser i kompostering.

»Jeg plejer at sige, at den fineste jord, er den, du laver selv,« fortæller hun.

Også Kirsty McKinnon bruger løv til at lave så- og plantejord og har tre beholdere til formålet.

»Jeg har en stor, lidt åben tønde, som jeg samler løvet i. Så har jeg en lidt mindre beholder, for komposten falder sammen efter et år«.

Efter tre år er komposten modnet og færdig.

Pierre-Adrien Rivier er afdelingsingeniør ved Norsk Institut for bioøkonomi (NIBIO).

Han anbefaler at bruge flere bøtter eller dynger til koldkomposten. Hvis man hele tiden blander nyt materiale i den samme dynge, vil der konstant være en del, som ikke er helt færdigmodnet.

»En god tommelfingerregel er, at man fylder en beholder i løbet af 6 måneder. Og så begynder man at fylde en anden beholder i løbet af de næste 6 måneder. Når den er fuld, kan man bruge komposten fra den første beholder, som har stået og modnet i 6 måneder.«

Kød og fisk kan også bruges med lidt omtanke

Flere kommuner i Norge tilbyder et nedslag i renovationsafgiften, hvis man komposterer madaffaldet i en godkendt beholder, siger Kirsty McKinnon.

- Er der noget, man ikke må putte i varmkomposten?

»Jeg plejer at sige, at alt organisk materiale kan puttes i komposten. Men man skal nok være lidt forsigtig med fiskeaffald og lignede. Det kan hurtigt blive meget klamt og lugtende. Kød og fisk bør blandes i længere nede i komposten, hvor det er varmt,« fortæller Kirsty McKinnon.

»Man må prøve sig lidt frem, så der bliver tilpas fugtigt i kompostbunken. Du kan prøve den såkaldte 'knytnæveprøve', hvor du tager lidt kompost i hånden og presser så hårdt, du kan. Hvis lidt vand pibler ud, er komposten tilpas fugtig.«

Afklippet græs kan sætte fart på en lidt træg kompost, både den varme og den kolde, siger Kirsty McKinnon.

»Det er fint at bruge - uanset hvad. Men hvis du kommer meget afklippet græs i komposten, skal den blandes med noget andet og grovere materiale, for ellers er det bare hø, som brænder op. Det går rigtig hurtigt varme i græs.«

Fantastisk for jorden

Linda Jolly har selv stor gavn af den kompost, hun laver i haven.

»Hvis man vil passe på jordens struktur og livet i jorden, så er kompost fantastisk. Her var der tung lerjord til at starte med,« siger Linda Jolly, som tager en håndfuld jord fra et af grøntsagsbedene.

»Se på strukturen i jorden. Der er mange såkaldte aggregater, små runde, brødkrummeagtige klumper jord. Det er ønskeligt. Aggregaterne er holdt sammen med noget, som stammer fra rødderne og fra mikroorganismerne. De binder vand og næringsstoffer og gør plads til luft.«

Der er kommet større fokus på livet i jorden i forskningen, siger Linda Jolly.

»Vi har ikke været videre optagede af livet i jorden efter 2. verdenskrig. Der er et ordsprog på norsk, som lyder ‘muld er bondens guld’, men det glemte man alt om. I dag er opmærksomheden på livet i jorden steget enormt.

\ Læs mere

Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer

Kan kompostering mindske behovet for miljøskadelig tørvejord?

Hvordan bør komposten bruges? Det svarer Pierre-Adrien Rivier, forsker ved NIBIO, på.

»Græskar og squash kan dyrkes direkte i rig kompost, men for de fleste grøntsager skal komposten blandes med havejord først.«

»Det er også vigtigt at forstå, at kompost kan være så mange ting. Der er for eksempel næringsrig kompost fra madaffald, som kan bruges som gødning. Eller der er næringsfattig kompost af haveaffald, som fungerer som jordforbedringsmiddel ved at øge indholdet af muld i jorden.«

Havekompost indeholder ikke så mange næringsstoffer og kan bruges uden at blive blandet op, siger Pierre-Adrien Rivier.

- Kan man mindske brugen af tørv ved at fremstille komposten selv?

»Svaret er ja, men problemet er en smule komplekst.

- Er man ikke nødt til at købe jord til at blande i komposten i en pallekarm for eksempel?

»Den jord, du køber i butikkerne, er hovedsaglig til at plante frø til udendørs dyrkning eller til indendørs planter. Det er desværre ofte en dyr løsning at fylde pallerammerne med købejord,« siger Pierre-Adrien Rivier.

»Mange kan godt lide at bruge pallerammer til at dyrke grøntsager, men størstedelen af tiden er der overhovedet ikke brug for dem. Pallerammer er nyttige, hvis jorden ikke er dyb nok. Men hvis jorden allerede er 30-40 centimeter dyb, vil jeg absolut ikke anbefale pallerammer.«

Hvis man skal fylde en palleramme, anbefaler Pierre-Adrien Rivier at bruge haveaffald-kompost fra genbrugsstationen og så blande det med hjemmelavet kompost eller eksempelvis hønsegødning fra butikkerne.

Er det miljøvenligt?

- Er der miljøfordele forbundet med at kompostere selv, eller er det i virkeligheden bedre, at madaffaldet ender i affaldssorteringen?

»Madaffald, som leveres til biogasanlæg, bliver behandlet under optimale forhold, og klimagasudslippene er kontrollerede. Bio-gødning, som kommer fra biogasanlæg, ryger tilbage til landbruget og jorden som gødning for planterne. I private haver risikerer man at skabe 'anaerobe lommer' og uønskede metanudslip,« siger Pierre-Adrien Rivier.

Man kan afværge anaerobe lommer og metanudslip ved at blande komposten med rigeligt groft carbonmateriale og ved at blande komposten ofte nok, forklarer Pierre-Adrien Rivier.

Hvis man ikke bruger komposten, men bare lader den blive liggende, ender det som 'kasserede næringsstoffer', siger forskeren.

»Men jeg tror alligevel, at det er rigtig vigtigt, at dem, der har lyst til at prøve det af, gør det. At lave sin egen kompost forbinder os igen til maden, til jorden og til kredsløbet. Pludselig er vores madrester ikke affald, men ressourcer. Når man laver en fin kompost, kan det være det første skridt imod at dyrke sin egen mad,« slutter Pierre-Adrien Rivier.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

7 måder, kafferester kan udnyttes på

\ Læs mere

Kan robotter overtage affaldssorteringen?

\ Læs mere

Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden