Sådan kan verdens fødevaresystem fjerne mere CO2, end det udleder

Regeringer verden over sætter sig i disse år for at reducere deres landes klimaaftryk med 20, 30, 40 eller flere procent inden år 2030, 2040 eller 2050. I Danmark har vi for eksempel et mål om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050.

Men verden kan gøre det endnu bedre, viser et nyt internationalt studie. Faktisk kan vi i 2050 nå til et sted, hvor vi ikke alene reducerer menneskehedens klimaaftryk eller sågar bliver klimaneutrale. Vi kan ovenikøbet skabe en verden, som bruger mere CO₂, end den selv skaber.

»Det globale fødevaresystem får i høj grad skylden for klimakrisen, men vi har vist, at man med en omfattende omlægning at fødevaresystemet i hele verden på én gang vil være i stand til at fjerne mere CO₂ fra atmosfæren, end vi udleder,« lyder det fra Laura Vang Rasmussen, lektor og forsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Hun er en af forskerne bag det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Climate. Studiet har hun lavet sammen med forskere fra blandt andet University of California, Princeton, University of Oxford og altså Københavns Universitet.

33 gigaton sparet

I øjeblikket er netop fødevaresystemet ifølge forskerne ansvarlig for omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger. Klimaaftrykket kommer fra husdyr, foderproduktion, fremstilling af fødevarer til mennesker og alt det andet, der skal til for at brødføde verdens 10 milliarder mennesker.

De 20-35 procent af de globale udledninger af klimagasser, som fødevaresystemet står for, risikerer endda at stige med over 50 procent frem mod 2050, hvis udviklingen ikke ændres, skriver forskerne i studiet. Det skyldes, at der forventes mindre fattigdom i verden og større efterspørgsel på animalske fødevarer.

Men hvis fødevareproduktionen og forbrug omstilles, kan verden potentielt opnå en negativ nettoudledning – at der fjernes mere CO₂ fra atmosfæren, end der udledes – på 33 gigaton drivhusgas per år. Gevinsten kan opnås via en kombination af ny teknologi, mindre madspild samt en kost- og produktionsomlægning.

»Hvis alle de ændringer, vi foreslår i studiet, bliver fuldt implementeret og til maksimal kapacitet, så går vi i minus på verdensplan,« fortæller Laura Vang Rasmussen.

Vi skal spise meget mindre kød

Det, der skal ændres, for at opnå positive nettoudledninger i 2050, er til gengæld omfattende. Forskerne regner sig frem til, at det kræver en kombination af:

• 11 klimasmarte teknologier – såsom skovlandbrug, tangfarme på havbunden, komkost og produktion af bæredygtig gødning.
• Fleksitarisk kost, hvor mere end halvdelen af verdens befolkning skærer drastisk ned på kødet og i stedet primært spiser plantebaseret.
• Opdyrket tang og andre plantefødevarer fra havet skal i langt højere grad indgå i vores kost.
• Langt mindre madspild end i dag.
• Landbrug over alt i verden skal bruge klimaneutral kunststofgødning og omlægge til skovlandbrug
• Derudover skal jordens organiske indhold øges for at lagre kulstof og dermed trække CO₂ ud af luften. Det kan gøres ved at tilføre biokul til jorden. Biokul er trækul produceret af organiske rester, og det er rigt på kulstof.

Når verdens befolkning spiser mindre kød, skal der bruges mindre areal til at dyrke afgrøder til husdyr. Og hvis landbruget samtidig bruger nye teknologier og smartere dyrkningsmetoder, bliver udbyttet af afgrøderne højere. På den måde bliver der frigivet plads til mere skov, som binder CO₂.

Studiet regner på alle disse tiltag og på, hvordan man kan opnå den største reduktion i CO₂-udledningen både hver for sig og i kombination. Forskerne regner også på, hvad effekten vil være ved større eller mindre grad af implementering fra 25 procent til 100 procent.

Hvis samtlige tiltag bliver fuldt implementeret, kan man opnå den negative nettoudledning, hvor fødevaresystemet bidrager positivt til den grønne omstilling.

Det skyldes blandt andet, at tangfarme på havets bund, skovlandbrug, tilføring af organisk materiale til landbrugsjorden og andre løsninger binder CO₂, så det bliver på Jorden i stedet for at sive op i atmosfæren.

Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, forsker netop i jordbrugs- og fødevaresystemer i globalt perspektiv.

Han har læst studiet igennem og kalder scenariet, som skal til for at opnå klimapositiv udledning, for »teoretisk«.

»Det er et interessant perspektiv. Men altså kun muligt i en ideel verden, hvor alle 10 milliarder mennesker og deres politiske systemer har samme mål,« påpeger han.

Meget optimistiske antagelser

Studiet beskæftiger sig ikke med, hvordan den omfattende omlægning skulle være mulig: Det giver ikke svar på, hvordan man kan lave kostomlægninger, undgå fødevarespild, få højere udbytte af afgrøderne og implementere ny teknologi samtidig overalt i verden.

Altså spørgsmål om, hvilke politikker, som verdens regeringer skal vedtage, eller hvilke andre faktorer, der skal tages hensyn til, forbliver udbesvaret. Det er netop dét, der gør scenariet »teoretisk« ifølge Niels Halberg.

Han mener desuden, at en del af studiets antagelser om effekten af specifikke teknologier virker meget optimistiske. Det gælder for eksempel beregninger af, at man kan reducere køers udledning af metan med 46 procent ved at tilsætte alger til deres foder.

Det samme gælder også en antagelse om, at 50 procent eller flere mennesker på globalt plan kan reducere deres kødforbrug og omlægge til en fleksitarisk kost.

Niels Halberg er selv agronom og har arbejdet med ressourcefattige bønder i flere lande uden for Europa. På baggrund af sin erfaring opfatter han en af de vigtigste antagelser i studiet som urealistisk:

Han mener ikke, at man globalt set kan øge udbytterne af landbrugsjorden til det niveau, som studiet foreslår inden 2050, fordi det er meget højere end praksis er i store dele af Afrika, Latinamerika og Sydøstasien.

»De antagelser virker desværre ikke særligt realistiske indenfor de næste tre årtier, som studiet opererer med,« siger han.

Vi har brug for håb

Selvom det nye studie ikke giver anledning til at tro, at et klimaneutralt fødevaresystem er lige om hjørnet, skal håbet stadig være der, mener Niels Halberg.

»Netop derfor er det godt, at studiet peger på, at vi skal have en konstant fokus på at tilpasse vores fødevaresystem så meget som muligt hele tiden,« understreger han.

Det betyder, at vi skal ændre vores kostsammensætning, udvikle nye plantebaserede fødevarer, reducere madspild, innovere og tage nye teknologier i brug ikke bare i landbruget, men også når vi forarbejder maden og forsyner verdens befolkning med mad.

At det nytter at tilpasse, viser et dansk studie lavet af DTU og Aarhus Universitet. I studiet har forskerne regnet ud, at vi i Danmark kan reducere fødevaresystemets klimapåvirkning med 31-44 procent ved at omlægge vores nuværende kødrige kost til i stedet at følge de nye kostråd, som anbefaler mindre kød og færre mælkeprodukter.

I et andet studie fra Københavns Universitet når forskerne frem til, at vi kan reducere landbrugets udledning med 86 procent inden 2030 blandt andet ved at omlægge til en kost, der følger kostrådene.

Forskning er et værktøj til politikere

Den danske forsker på det nye studie, Laura Vang Rasmussen, medgiver, at den komplette og fulde omlægning, som studiet foreslår, ikke er realistisk at implementere i alle verdens lande og slet ikke på én gang, som forskerholdet forudsætter.

Alligevel kan studiet godt bruges som en slags vejviser, mener hun. Studiet sammenligner nemlig de forskellige tiltag, så man får en ide om, hvad der bedst kan betale sig at sætte i værk.

For eksempel er skovlandbrug både effektivt og også relativt billigt at implementere. Havgræs på havets bund gør det også muligt at fjerne rigtig meget CO₂ fra atmosfæren, men der er meget høje udgifter forbundet med den teknologi.

»Vi viser, at nogle teknologier er mere effektive end andre, hvor skovlandbrug nok er det mest lovende,« vurderer Laura Vang Rasmussen, som mener, at studiet kan bruges som et slags katalog for politikere, der skal prioritere, hvilke klimapolitikker de skal vedtage.

De kan for eksempel se, hvad man kan opnå ved at satse på havekompost sammenlignet med at tilføje silikatbjergarter til landbrugsjorden. Både silikatbjergarter og kompost kan medvirke til, at jorden binder mere kulstof, og i studiet kan politikerne se, hvad der er mest effektivt.

»Det er mit håb, at politikerne vil bruge vores studie som et værktøj til at vurdere, hvad der kan betale sig, og hvad der er muligt i de pågældende lande,« siger Laura Vang Rasmussen.

Hun understreger samtidig, at det aktuelle studie blot er skridt i den rigtige retning. Der skal laves meget mere forskning, som undersøger mulighederne for at implementere de enkelte teknologier i forskellige lande.