Klimaændringer kan fjerne torsk fra menukortet

Torsk i Øresund får deres føde i forskellige indpakninger.

De spiser eksempelvis de evigt tilgængelige krabber, der kravler rundt på havbunden året rundt. Krabberne er dog lidt magre, og torskene skal bruge både tid og energi på at fange og fordøje dem.

Krabberne er vel havets svar på riskiks eller knækbrød – man kan overleve på dem, men det bliver lidt kedeligt i længden.

Derfor er det også godt, at torskene har sildene. Én gang om året forvandler de torskenes diæt til et festmåltid af fed fisk ad libitum.

Hvis krabberne er havets riskiks, er sildene en ’all-you-can-eat’-buffet af T-bone-steaks med kartofler og smørsovs. Der er basis for at få lidt sul på sidebenene.

Dette festmåltid er dog truet af blandt andet klimaforandringer, og hvad kommer det til at betyde for torskene?

Det skal en dansk forsker nu lave en matematisk model, der kan beregne.

»Det er vigtigt at kunne finde ud af, hvad der sker med torsk og andre af vores spisefisk i fremtiden, hvis én af deres primære kilder til føde pludselig forsvinder på grund af overfiskeri eller kommer tidligere eller senere på året på grund af klimaforandringer. I værste fald kan det jo komme til at betyde, at vi slet ikke kan få eksempelvis torsk i fremtiden,« fortæller ph.d. Mikael van Deurs, der skal lave sin forskning i effekten af ædegilder på torskens udvikling som postdoc ved Lund Universitet.

Forskningen, der også kan bruges til at forstå andre økosystemer med lignende ædegilder, er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Udvikler model over torsks livshistorie

Mikael van Deurs forskning er delt op i en praktisk del og en teoretisk del. I begge dele bruger han torsken som repræsentant for andre arter og økosystemer, hvor kortvarige ædegilder også spiller en stor rolle.

Den teoretiske del består i at udvikle en model over torskens livshistorie. Det vil sige en model, der tager forskellige begivenheder i torskens liv i betragtning og derefter udregner, hvad der så kommer til at ske bagefter.

Eksempelvis kan Mikael van Deurs fjerne det årlige ædegilde i fed sild og derefter se, hvad der så efterfølgende kommer til at ske i torskens liv.

»Jeg kan jo ikke så godt fjerne alle sild i Øresund, så modeller er den eneste mulighed for at beregne, hvad der kommer til at ske,« siger Mikael van Deurs.

Mikael van Deurs har allerede en idé.

»Jeg forestiller mig, at det ville gå ud over torskenes reproduktion. Efter ædegildet har de deres gydesæson, og hvis torskene ikke har fået den fornødne fede fisk, kan man forestille sig, at de ikke vil have energi til gydning. Det er også muligt, at torskene ville blive mindre, da de måske vil investere mindre i vækst for at bruge alle deres ressourcer i reproduktion. Det spørgsmål vil modellen kunne svare på,« forklarer Mikael van Deurs.

Laver fodringsforsøg med sild og krabber

Ud over den teoretiske model skal Mikael van Deurs også lave forsøg med levende torsk, som han udsætter for forskellige fødekilder.

Kun på den måde kan han finde ud af, hvilket udbytte torskene får ud af de fede fisk, som de ikke får ud af krabberne. Eller om de overhovedet får noget ud af det.

»Det kan jo være, at sildene ikke har så stor betydning, som vi tror. Måske ændrer det ikke ved hverken torskenes reproduktion eller vækst, at sildene forsvinder. Forsøgene i laboratoriet skal blotlægge, hvad de forskellige fødeemner gør ved torsken. Disse data skal så bruges til at fodre modellen med de relevante oplysninger, så den kan komme med de mest præcise forudsigelser om, hvad der vil ske, hvis sildene pludselig er væk,« siger Mikael van Deurs.

Energioverførelse er ikke lineær

Forskningsprojektet er sat til at vare halvandet år, og ved afslutningen på projektet vil Mikael van Deurs vide, om torskenes årlige ædegilde har betydning for hele deres udvikling eller ej.

»Det kan jo sagtens være, at ædegildet er for kort til at have nogen reel betydning,« siger Mikael van Deurs.

Selve modellen er dog ikke begrænset til torsk. Den kan reelt set bruges på alle rovfisk i kolde egne.

Derudover udmunder forskningen også i en konceptuel forståelse af, at energioverførelse fra et niveau i fødekæden til et andet ikke er en lineær process.

»Der er stor forskel på, hvilken form føden kommer i. Det er ikke bare energi, og det kommer det her forskningsprojekt til at udrede,« fortæller Mikael van Deurs.

Hul i forståelse af økosystemet

Mikael van Deurs fortæller, at det først på det seneste er begyndt at gå op for forskere, hvor stor betydning fødens indpakning og fordeling i tid og rum har for transporten af energi fra ét lag i fødekæden til det næste.

Tag eksempelvis vandlopper. Vandlopper er fødegrundlag for praktisk talt alt fiskeyngel i verden samt en række mindre fiskearter. Samlet set repræsenterer vandlopperne dermed et fødepotentiale af en hvis størrelse.

Men der er selvfølgelig forskel på vandloppernes størrelse. Nogle er store og lette at finde og fange, mens andre er så små, at de nemt undslipper fiskenes opmærksomhed.

På den måde kan man ikke ukritisk sige, at al føde i vandloppe-biomassen er lige tilgængelig for det næste lag i fødekæden.

Denne problematik skal Mikael van Deurs også adressere.

»Min forskning kommer til at dreje sig om, hvordan man kan vurdere, hvad kvalitet og ulige fordeling af føden henover året har af betydning for de næste lag i fødekæden,« fortæller han