Kilimanjaro mister sin is

I mindst 11.700 år har der været is på Afrikas mægtigste bjerg, Kilimanjaro, men nu smelter gletcherisen faretruende hurtigt, og det sagnomspundne bjerg er ved at blive skaldet.

Det er konklusionen i en videnskabelig undersøgelse, der netop er offentliggjort i denne uges udgave af tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS). Hovedforfatteren, professor Lonnie Thompson fra Ohio State University i USA, er verdenskendt for sit arbejde med gletchere og er blandt andet kåret som én af USAs bedste forskere i 2001.

Ifølge ham har er det kun et spørgsmål om tid - forholdsvis kort tid, vel at mærke - før der ikke er nogen is tilbage på Kilimanjaro:

»Vores målinger fra 2007 viser, at 26 procent af isen, der havde været dér i år 2000, er forsvundet, og hele 85 procent af den mængde is, som havde været på bjerget tilbage i 1912, er væk,« siger Lonnie Thompson til videnskab.dk.

Sneen er væk om 15-25 år

Fortsætter udviklingen, vil Kilimanjaro vinke farvel til den hvide farve på sin top senest i 2033, og måske allerede så snart som i 2022 vil navnet på Ernest Hemingways novelle 'Kilimanjaros sne' ikke længere giver mening.

Ja, faktisk vil selve bjergenavnet, Kilimanjaro, ikke give nogen mening, hvis teorien om dets swahili-oprindelse er rigtig. For mens 'Kilima' oversættes som holm eller lille bjerg, skulle 'Njaro' formentlig betyde 'hvid' eller 'skinnende' på ældgammelt swahili.

Lonnie Thompson er bange for, at når der kun er "Kilima" tilbage af bjerget, kan det få konsekvenser for Tanzanias økonomi:

»Kilimanjaro er den største indtægtskilde for udenlandsk valuta i Tanzania. Hvert år kommer omkring 25.000 turister for at kigge på bjerget, og cirka 10.000 bestiger den. Spørgsmålet er så, hvor mange der vil gøre det, hvis gletsjerne forsvinder.«

Farvel til klimahistorie

I Danmark kalder professor Dorthe Dahl-Jensen fra Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet Lonnie Thompsons publikation for en »virkelig grundig artikel«, men hun er dog ikke i samme grad bekymret for de konsekvenser, den forsvundne is kan få for Tanzanias økonomi og miljø.

»Det kommer ikke til at betyde særlig meget for klimaet og miljøet. Der bor jo ingen lokalfolk oppe på Kilimanjaro, som kunne have brugt vandet fra gletsjerne som drikkevand,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Til gengæld hæfter hun sig ved den historiske betydning, Kilimanjaros is har - endnu.

Alle gletsjere er ved at smelte - uanset om vi kigger på Kilimanjaro, Mt. Kenya, Ruwenzori-bjergene i Østafrika eller de tropiske bjerge i Sydamerika og Ny Guinea.

Professor Lonnie Thompson

»Vi kommer til at miste vigtig klimahistorie. Ved at bore i isen kan vi lære om fortiden, men dette tusinde år gamle klimahistoriske arkiv er der ikke mere snart,« ærgrer Dorthe Dahl-Jensen sig. Hun arbejder selv med at bore iskerner ud af Indlandsisen på Grønland.

Skyldes global opvarmning

Foreløbig kan man dog godt bore i Kilimanjaros is - og det er lige præcis, hvad Lonnie Thompson har specialiseret sig i. Sammen med sit hold har han lavet en mængde isboringer i både 2000 og 2007. På den måde kan forskerne så afgøre, hvor meget volumen den kilimanjariske ismasse har mistet i løbet af de syv år.

Samtidig arbejder forskerne med luftfotos af Kilimanjaro, der viser landarealer tæt på bjergets top, som er blevet isfrie.

Selv om en del af issmeltningen kan forklares med mere lokale forhold (for eksempel er luften i området blevet klarere, og derfor skinner solen mere direkte på isen), er Lonnie Thompson ikke i tvivl om, at fænomenet skyldes den globale opvarmning:

»Alle gletsjere er ved at smelte - uanset om vi kigger på Kilimanjaro, Mt. Kenya, Ruwenzori-bjergene i Østafrika eller de tropiske bjerge i Sydamerika og Ny Guinea,« oplyser professor Thompson.