Det er ikke på grund af forfængelighed, at katte bruger lang tid på at rengøre sig selv.
Dyr med pels, såsom katte, har nemlig et overfladeareal, der er 100 gange større, end hvis de ikke havde pels, og som hele tiden skal holdes rent. Det fortæller forskere fra Georgia Institute of Technology i et nyt studie.
»Dyr udviklede formentlig hår for at holde sig varme. Men det medfører også en byrde. Mere hår betyder mere overfladeareal, der kan fange snavs, støv og pollen,« fortæller lektor David Hu fra Georgia Institute of Technology, der er medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
Sammen med sin kollega Guillermo Amador, der er ingeniør og ph.d.-studerende, har han undersøgt, hvordan dyrene holder sig rene i naturen. Og vi bør faktisk tage ved lære af dyrenes rengøringsmetoder, som vi måske kan bruge til at lave selvrensende maskiner, foreslår forskerne.
Forskernes studie er publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Biology.
Flere hår - mere rengøring
Mængden af behåring har stor betydning for, hvor stor en rengøringsbyrde, dyrene står over for. En honningbi har overraskende den samme mængde hår som et egern – omkring tre millioner hårstrå.
Men det er ingenting sammenlignet med sommerfugle og natsværmere, der har knap 10 milliarder hår på kroppen. Til sammenligning sidder der på et menneskes langt større hoved kun omkring 100.000 hår.
Det har stor betydning for, hvor store dyrenes ’sande’ overfladearealer bliver, fortæller forskerne.
»En honningbis sande overfladeareal er på størrelse med et stykke toast. En kats er på størrelse med et bordtennisbord. En havodder har lige så meget overfladeareal som en professionel ishockeybane (over 1.500 kvadratmeter, red.)« fortæller David Hu i pressemeddelelsen.
I denne video kan du i langsom gengivelse se, hvordan en honningbi og en bananflue ’går i bad’. (Video: Georgia Institute of Technology)
Fårekyllinger punkterer bakterier
Den store rengøringsudfordring har fået dyrene til at udvikle mange forskellige strategier for at holde sig rene. Nogle dyr er nødt til at bruge store mængder energi på at holde snavset væk.
»Hunde ryster vandet af ryggen ligesom en vaskemaskine. Bier bruger børstede kropsdele for at børste pollen fra deres øjne og kroppe. Bananfluer bruger hår på deres hoved og thorax (område tilsvarende brystkassen, red.) for at svirpe støv af sig med en accelerationen på op til 500 gange Jordens tyngdekraft,« fortæller David Hu i pressemeddelelsen.
Nogle dyr har dog også opdaget mere energieffektive og afslappede måder at holde sig rene. For eksempel er øjenvipperne automatisk med til at holde snavset væk fra øjnene, når du blinker.
Og fårekyllinger har udviklet små pigge på vingerne, der hele tiden prikker hul på luftbårne bakterier, der lander på dem. Dermed kan fårekyllingerne nå at dræbe bakterierne, før de gør skade.
Kan føre til selvrensende Mars-robotter
Det nye studie har fået forskerne til at overveje, om man kan kopiere dyrenes rengøringsstrategier og bruge dem i moderne teknologi.
»Forståelsen af, hvordan biologiske systemer, såsom øjenvipper, forhindrer tilsmudsning ved at interagere med omgivelserne, kan hjælpe med at inspirere til lavenergi-løsninger for at holde følsomt udstyr fri for støv og snavs,« forklarer David Hu i pressemeddelelsen.
Forskerne forslår selv, at dyrerigets rengøringsfif måske endda kan bruges i de robotter, vi sender ud i rummet, hvor støv kan være et stort problem og være med til at ødelægge det dyre maskineri.
»Droner og andre selvstyrende rovere, inklusiv vores maskiner på Mars, er tilbøjelige til at bryde sammen på grund af akkumuleringen af luftbårne partikler,« siger David Hu i pressemeddelelsen.
