Kan bakterier blive syge?

Vores læser Nanna Jensen er syg, og det er hun godt gammeldags træt af.

Hun ville ønske, at bakterierne, der har gjort hende syg, selv blev syge. Så kunne de fandeme lære det.

Men kan det overhovedet lade sig gøre, spekulerer Nanna på.

»Kan bakterier eksempelvis få en virus?« skriver hun i en mail til os her på redaktionen.

Vi har sendt Nannas spørgsmål videre til eksperterne på Statens Serum Institut, og det korte, men stensikre svar retur er 'ja', for det er netop, hvad postdoc Eva Litrup forsker i.

»Virus, der smitter bakterier, hedder bakteriofager, hvilket man kan oversætte direkte til 'bakteriespisere'. De gør bakterierne syge og slår dem ihjel,« fortæller Eva Litrup.

Så let slipper Eva Litrup dog ikke. Mens vi alligevel har fat i hende, kan hun jo passende gøre os klogere på, hvad bakteriofager så er for nogle, og om vi kan bruge dem til at slå bakterier ned med, så vi ikke får sygdomme og infektioner?

Bakteriofager udnyttes af russerne

Hvis vi skal starte med det sidste spørgsmål, så bliver bakteriofager faktisk allerede brugt i forskellige sammenhænge og til forskellige formål, fortæller Eva Litrup.

I Rusland og Georgien bruger man bakteriofager til netop at slå sygdomme og infektioner ned med.

Her har man udviklet specielle bakteriofag-terapier, hvor man angriber bakterier i kroppen ved at få folk til at indtage en cocktail af bakteriofager, der lokaliserer, inficerer og dræber de sygdomsfremkaldende indtrængere.

Bakteriofag-terapi i mennesker er dog ikke tilladt i andre lande end de to ovennævnte, så erfaringer på området er indtil videre nedskrevet udelukkende med det kyrilliske alfabet.

Ifølge Eva Litrup kan det dog være, at der snart bliver behov for at få oversat de russiske kragetæer.

»Man kan godt forestille sig, at bakteriofag-terapi i mennesker kan komme på tale i en nær fremtid i resten af verden. I takt med at antibiotikaresistens bliver et større og større problem, kommer der et øget behov for at se på andre metoder til at slå bakterieinfektioner i kroppen ned på. Her kan et veludviklet bakteriofag-terapeutisk program potentielt set være løsningen,« fortæller Eva Litrup.

Eva Litrup fortæller, at man faktisk bruger bakteriofag-terapi til husdyr i lande uden for Rusland og Georgien, så her kan man måske hente lidt erfaringer.

Forsker i farlige bakteriofager

Eva Litrups egen forskning repræsenterer et helt andet område omkring bakteriofager, der hører til den mere skræmmende del af de små krapylers potentielle effekter.

Bakteriofager har nemlig potentialet til at overføre gener fra den ene bakterie til en anden og dermed overføre eksempelvis resistens, evne til at smitte mennesker eller gener for forskellige giftstoffer.

»Det skete eksempelvis med O104 - også kaldet agurkebakterien, selvom forskere endte med at finde ud af, at det kom fra bønnespirer. O104 fik den tilført nogle gener via en bakteriofag. Dette gjorde, at bakterien kunne producere giftstoffer, der gav nyresvigt hos de smittede. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan bakteriofagerne indvirker på de bakterier, vi omgiver os med,« siger Eva Litrup om sin egen forskning.

Det her er en bakteriofag

Vi vender nu tilbage til spørgsmålet om, hvad bakteriofager helt præcis er, og her bliver vi en smule tekniske.

En bakteriofag består overordnet set af tre dele:

• Et hoved, der indeholder bakteriofagens DNA
• Nogle ben, der genkender og hæfter til proteiner på oversiden af bakterier
• En snabel eller syl, som bakteriofagen banker ned i en bakterie og på den måde skaber en kanal, som den kan overføre sit DNA med.

Og netop overførelsen af DNA til en bakterie er nødvendig for, at én bakteriofag kan blive til flere.

Bakteriofager kan nemlig kun formere sig ved at få en anden organisme til at gøre arbejdet for sig, da den ikke selv har værktøjerne til hverken at læse eller duplikere DNA.

Det betyder, at bakteriofager skal bruge bakteriers celledelingsprogrammer og DNA-relaterede mekanismer til både at duplikere sit DNA og til at lave forskellige proteiner.

Sådan gør bakteriofager

Bakteriofagen udnytter bakteriens cellemekanismer ved at skyde sit DNA ind i bakterien, hvorefter det bliver gjort til en del af bakteriens DNA.

På den måde bliver bakterien tvunget til at lave både ekstra kopier af bakteriofagernes DNA og producere strukturelle proteiner til at lave bakteriofagernes hoved, ben og syl.

På et tidspunkt er bakterien så fyldt af bakteriofag-komponenter, at den bliver 'syg' og ikke længere kan varetage sine egne interesser.

Til sidst revner den, og de nydannede bakteriofager flyder ud over nabobakterierne.

»Sådan kan bakteriofager smitte bakterier i det omkringliggende miljø, som enten kan være et stykke kød, noget spildevand, en tarm eller i jorden,« forklarer Eva Litrup.

Måske ønsker vi ikke syge bakterier

Svaret på Nannas spørgsmål er altså: Ja, bakterier kan godt blive smittet med virus. De bliver ofte syge og dør af det, men smitten kan også betyde, at bakterierne bliver et endnu større problem for os mennesker, når bakteriofagerne får flyttet rundt på gener for resistens og virulens.

Derfor er det måske ikke altid lige ønskværdigt, at bakterierne bliver syge.

Vi håber på, at Nanna kunne bruge svaret, og at hun snart bliver rask. I mellemtiden kan hun lune sig med en varm 'Spørg Videnskaben'-T-shirt, som tak for spørgsmålet.

Vi takker også Eva Litrup for det gode svar.

Vi vil samtidig opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os her på sv@videnskab.dk.